Forside

 

“Du skal kunne rumme kaos for at føde en dansende stjerne. – Friedrich Nietzsche

1433104982108

Certificeret psykoterapeut, sexolog og cand.com i filosofi Jimmy Hansen. 28554948, jimmyhansen51@gmail.com. Pris: Enkelt session 600 kr. Ti gange: 5400 kr. Par 1200 kr. Praksis i centrum af København. Følg ham på Facebook her. I also do English speaking sessions. For the English version of this homepage press here. Foto: Jimmy Hansen, og det er min skønne mor, man lige kan ane til venstre, taget i Udsigten ved Christiansborg

Jeg har oplevet et nervesammenbrud i en Buick Skyhawk, mens jeg studerede i USA. Jeg har været udsat for et seksuelt overgreb. Jeg er blevet slået ned flere gange i mine ungdomsår. Da jeg var 23 år, mistede jeg en datter og gik i lang tid rundt med en ubearbejdet sorg. Og mange, mange andre ting af samme skuffe. En af konsekvenserne blev, at jeg havnede i sex- og pornoafhængighedens verden, fordi mit indre liv var i så meget smerte og ballade, at jeg skulle have noget at dulme det med.

Hvad der ligger psykologisk bag ovenstående sætninger, er for omfattende at berøre i denne kontekst, men Nietzsches ord om at kunne rumme kaos for at skabe solskin, har altid været et godt pejlemærke for mig at styre efter. Ved at rumme det indre livs besværligheder og smerte igen og igen og igen, begyndte der at dukke noget andet op i horisonten. En form for accept og følelse af selvværd. I dag er jeg helt ude af fortvivlelsens favntag (det sted, hvor der ikke synes at være noget mening) og har uddannet mig til at støtte andre i at gå den vej, der handler om at finde mening, kærlighed og sindsro.

Jeg har specialiseret mig i at arbejde inden for traumeområdet og med de mange afhængighedstyper. I forlængelse af det, er jeg ved at skrive en bog om seksualitet og traumer, som efter planen skulle være på gaden forår/sommer 2016.

Men jeg vil skynde mig at sige, at hvis du ikke falder ind under de kategorier og ”kun” har stress eller manglende sexlyst, er du stadig meget velkommen. Ligesom hvis du har de lidt ”tungere” udfordringer som depressioner, angst eller noget andet.

Jeg tog min første terapeutiske uddannelse som åndedrætsterapeut for 25 år siden. Senere blev jeg kandidat i filosofi ved RUC og endnu senere uddannede jeg mig til psykoterapeut og sexolog. I foråret 2015 kunne jeg også føje rygestoprådgiver til mit cv. Hvordan fx brugen af filosofi og psykoterapi kan hænge sammen (på den fede måde), kan du få en meget bedre fornemmelse for ved at tappe ind på fanebladet ”klienter om forløb”.

I also do English speaking sessions. For the English version of this homepage press here.

Copyright © 2015 Jimmy Hansen. Powered by WordPress