A recommendation for Jimmy

The following is the words from a client of mine in Canada

May 2015

A recommendation for Jimmy

My journey in therapy with Jimmy started about 6 months ago.  My husband had started with Jimmy several months before that, as a transition from our couple’s therapy (different therapist) to start to focus on individual needs. I eventually followed suit, as some of what they were working on together had deep impacts in the dynamics of our marriage.

To explain, my husband and I have a bit of an extraordinary lifestyle, with myself being Canadian, my husband being Danish, and both of us travelling extensively, often internationally for work, family and personal.  I cannot stress enough that the ability to work with a skilled therapist almost no matter where in the world you may be has been hugely valuable. My husband and I consider ourselves blessed to have this opportunity.

My first intention with asking to work with Jimmy was to focus on my marriage and relationship with my husband, but soon it became apparent to me that I had a gentle, compassionate and exceedingly perceptive guide who could help me take a deeper look at my own internal workings. Those echos from the past that I carry with me that subconsciously undermine my relationships and hijack my emotions, despite my extraordinary attempts to control everything and project a very good looking façade to the world.

Kanchanaburi, Thailand. Foto: Jimmy Hansen

Kanchanaburi, Thailand. Foto: Jimmy Hansen

 

Jimmy has helped to walk me through and finally start to fully heal from deep grief related to the traumas of failed fertility treatments, especially a heartbreaking miscarriage of our twins two years ago and my own related stalled grief, and the hurt that such a loss can descend on a marriage.

He is helping me to reconnect to the gentle and sensitive child in me that has been covered up and cut off while attempting to present a face to the world that I am cool, confident and in control. Yet it is that sensitive part of me that is so important to the core of who I am, and a part of me to be appreciated and nurtured. This part of me has been cut off in an attempt to deny and compensate for the impacts of what a dysfunctional broken family has on a sensitive child, and extreme breaches of boundaries that have occurred throughout my youth and young adulthood. Essentially, with the help of Jimmy, I am deconstructing the brick wall that I have built up to protect myself, because at the same time this brick wall also blocks out those I love and cuts me off from fully experiencing life.

My husband and I continue to be work in progress, but we are making great strides in better communicating and recognizing our needs, the real human needs that we each have, rather than just reacting AT each other – which is no small feat!  I also see the powerful personal growth and development in my partner, and that is inspiring.

In summary, I would highly recommend Jimmy, and I am delighted that his talents can be appreciated beyond the borders of Denmark. You will find in him a caring, empathetic and astute individual that deals out a potent mixture of no-nonsense therapy mixed with deep compassion and connection.

Copyright © 2016 Jimmy Hansen. Powered by WordPress

 

Blev misbrugt seksuelt i to år af en sindsforvirret mand

Følgende beretning er fra en af mine klienter igennem snart et lille års tid.

Maj 2015

Jeg er en ung mand på 25 år der siden teenageårene har følt at der var noget som ikke stemte overens med det liv jeg virkelig ønskede mig. Der var noget som manglede. Måske noget der blev overset. Men jeg vidste ikke hvad det handlede om. Jeg var ung. Sex og piger var nyt. Det fyldte rigtig meget og især på dette område følte jeg mig ikke god nok. Oveni hatten havde jeg store sociale og faglige vanskeligheder i skolen. Det viste sig senere i gymnasiet at være et ligeså stort problem. Det var virkelig alvorligt, tænkte jeg. Heldigvis kom jeg ud af gymnasiet med et godt gennemsnit, takket være min mor som slæbte mig igennem en hård og slidsom læseferie. Men selv det gode gennemsnit betød ingenting. Det var kun en kortvarig glæde som hurtigt forsvandt af den dér ”der mangler noget” fornemmelse.

Jeg havde tidligt i min barn og ungdom hurtigt skabt mig en forestilling om at nu hvor jeg ikke kunne bruge mit hoved i skolen, eller være ham den charmerende fyr alle pigerne ønskede, så var der ikke noget jeg duede til. Udadtil virkede jeg som ham der kunne drible med de gode karakterer og score hende den søde fra 1.y. Sådan var det bare ikke. Det var en facade som skjulte alle de tunge sten jeg bar rundt på.

Men én ting som aldrig har været en facade. Det er følelsen af at jeg ikke vil give op. ”Det er livet simpelthen for kort til.” Sagde jeg flere gange til mig selv. Måske er det derfor jeg med nød og næppe har overlevet alle de kriser jeg har været igennem. Jeg har prøvet mange ting på selvudviklingens vej. Mange fornuftige ting der har bragt gode og lærerige stunder med sig. Men hver gang endte det alligevel med at jeg fik den velkendte følelse af at der var noget som manglede.

En dag kunne jeg ikke holde det ud mere. Jeg måtte tale med nogen. Der måtte være et menneske derude som kunne hjælpe. Jeg begyndte at søge på ord som ”pornoafhængig” og ”terapi” inde på Google og som en stjerne sendt fra himlen fandt jeg Jimmy. Det er cirka 10 måneder siden jeg havde min første session hos Jimmy og livet har bestemt ikke været det samme siden. Her er endelig et menneske hvis baggrund på mange måder minder om min egen. En som forstår og anerkender mig for den jeg er. Her er et rum hvor jeg endelig kunne åbne helt op for posen og blotte alt den skam, smerte, angst, vrede og sorg jeg har haft gemt væk i så mange år.

Sexmisbrug

Jeg er godt i gang med et kæmpe terapeutisk oprydningsarbejde i min svære og tragiske fortid. Kort fortalt blev jeg i en periode på 2 år udsat for seksuelle overgreb af en psykotisk mand i begyndelsen af teenageårene. Oveni det kommer jeg fra en splittet familie med en fraværende far og en mor med depression og overlast fra sin egen barndom. Ingen tryghed, ingen omsorg og min unge pubertetskrop der blev brugt og mishandlet. Ja, en rigtig lortestart på livet.
Jeg har brugt porno til at imødekomme mit omsorgssvigt fra barndommen og traumerne fra de seksuelle overgreb. Det har været min lykkepille til at holde mig oprejst i alle de svære perioder. Jeg har skammet mig meget over brugen af porno. Særligt fordi jeg gik rundt med nogle seksuelle fantasier som er lidt udover det sædvanlige. Jeg følte det var skadeligt og hvis nu nogen fandt ud af hvad jeg gik og tændte seksuelt på, så ville jeg få et stempel i hoved som ”klam” eller ”underlig”.

Jeg har fundet ud af at jeg ikke er den eneste i verden med nogen lidt anderledes fantasier og der derfor ikke er noget galt med mig. Skam kan ødelægge meget for ens tilværelse og da jeg fik punkteret min omkring pornoen og fantasierne, så var det en kæmpe lettelse at mærke den frihed der kom ud af det.

Pornoen er ikke lagt helt på hylden, men til gengæld føler jeg mig ikke længere styret af den på samme måde som før. Nu bruger jeg den efter behov og forhåbentlig kan jeg give helt slip på den en skønne dag. Der er stadig meget terapeutisk arbejde at tage fat om. Jeg har indimellem nogle perioder med heftigt stormvejr som trækker mig ned i et hul, men heldigvis har jeg Jimmy ved min side når det er allerværst.

I dag går jeg stadig i regelmæssig terapi hos Jimmy og har ingen intentioner om at stoppe før jeg er kommet over på den anden side.

DSC01439

Foto: Jimmy Hansen

Egentlig så kommer jeg ikke fra Helvede, men det har ofte føltes sådan

Marts 2015

“Egentlig så kommer jeg ikke fra Helvede, men det har ofte føltes sådan”…. lyder starten på et brev, jeg forleden fik med posten fra en af mine klienter. Han har været alkoholiker, sexafhængig og har opholdt sig over 15 år i Scientology… I det følgende løfter han noget af sløret for, hvordan vores forløb har været og for hans egen rejse i livet.

Mand 50 år

Egentlig så kommer jeg ikke fra Helvede, men det har ofte føltes sådan.

Set udefra kan min barndoms familie vel beskrives som en kernefamilie.
Jeg er født og opvokset på en gård, hvor far arbejde hjemme og mor var hjemmegående husmor. Der var mad på bordet og tøj på kroppen. Jeg fik en i røven engang imellem, men nok ikke værre end ved så mange andre familier dengang (sikkert mindre).

Men så stoppede idyllen også.

Lige så længe jeg kan huske tilbage har jeg haft det ad helvede til. Følt mig ubetydelig, mindreværdig, ikke respekteret/accepteret, aldrig blevet hørt efter og så videre.

Da jeg kom I skole udviklede det sig til at jeg var den stille dreng der ofte blev mobbet og det der med piger, ja det var noget de andre kunne finde ud af.

Som ca 12 årig fandt en kammerat og jeg et gammelt Weekend-sex blad I grøfte- kanten og den dag idag kan jeg stadig huske det sug det gav I maven (og den erektion jeg fik) da jeg begyndte at læse i det. Det blev første gang jeg onanerede til porno og så var den sti egentlig stukket ud. Porno blev mit ultimative fix, som fik mig til at glemme hvor træls det hele var, for et kort øjeblik. Da jeg blev ældre fik jeg arbejde og det blev et “fix” mere. Jo mere jeg arbejdede, jo mindre mærkede jeg hvordan jeg havde det.

Så opdagede jeg alkohol. Nyt “fix”. Som oveni købet gjorde mig til selvskabsløve. I en alder af 22 havde jeg etableret en solid afhængighed af porno/onani, arbejde og alkohol. Selvfølgelig var der ikke nogen af dem der var erkendt. Det var bare sådan livet var og jeg havde masser af undskyldninger for hvorfor ingen af dem var et problem.

Scientology havde løsningen

For at fuldende ligningen fandt jeg Scientology, som gav mig svarene på alt hvad der var gået galt i mit liv og som hjalp mig til at komme over mine problemer (troede jeg).

20 år senere, adskillige 100.000 kroner fattigere og med en familie (især mine børn)som i høj grad havde betalt prisen for mit engagement for, at redde mig selv og verden, sejlede jeg videre i livet.

Men nu stod jeg jo egentlig ganske godt rustet til at leve livet, syntes jeg (det blev dog voldsomt modbevist senere, jeg var faktisk dårligere stillet end nogensinde før).

En skilsmisse senere, blev et hektisk liv sat i overdrive (faktisk så meget at jeg  nu kikker tilbage og tænker: Hvordan dælen overlevede jeg det der).

Et vigtigt vendepunkt

Vendepunktet kom (langsomt) da jeg mødte en ny pige, som havde alle de kvaliteter,  jeg nogensinde havde efterspurgt. Og som den opmærksomme læser jo nok allerede har regnet ud, så startede det med fantastisk sex og masser af det.  Det var dog langt fra det eneste. Hun var, og er et fantastisk menneske.

Alkoholen blev langsomt trappet ned.

Arbejdet blev skiftet ud med noget knapt så hektisk.

Pigerne var det slut med.

Scientology var det slut med.

Men pornoen og onanien, var der stadig. Det gav mig en god fornemmelse, som jeg slet ikke kunne se hvordan jeg kunne undvære (eller nogen grund til at undvære).

Min kone kom med sin egen bagage, så livet var bestemt ikke uden problemer. Men vi var enige om at vi ville hinanden, selv når det var aller værst (og det var slemt indimellem.) Så vi begyndte at gå hos en ægteskabsrådgiver. Og gik snart i terapi hver for sig også. Og det hjalp alt sammen, livet blev stille og roligt bedre og bedre, for så at ramle fuldstændigt sammen igen. Til tider vidste jeg overhovedet ikke hvad jeg ville, ud over jeg ville have mit liv med min kone til at hænge sammen. Var dog flere gange ved at opgive.

Det var først efter en meget traumatisk hændelse for min kone og mig, jeg begyndte at acceptere, at der måske var noget overdrevet ved mit sexbehov, men stadig ikke nok til at jeg seriøst begyndte at kikke på det, jeg mente kun jeg var i en ”gråzone”. Der skulle en internet affære til, som indlysende sårede min kone meget, før det gik op for mig, hvor meget sex styrede mit liv. Og hvor meget det havde betydet for mine nærmeste.

Er jeg mon sexafhængig?

Og det fik mig til at spekulere over om jeg var sexafhængig. Efter en session med en terapeut med speciale i sexafhængighed, så gik det pludseligt op for mig hvor meget sex egentlig styrede mit liv (og mit følelsesliv). OG PLUDSELIGT GIK DET OP FOR MIG. JEG VAR RYGENDE AFHÆNGIG AF SEX. Derefter begyndte jeg at læse om sexafhængighed og der var en masse ting der faldt på plads. Jeg lærte om hvad udløsningen gjorde for mig på et cellulært/kemisk niveau. Og holdt stort set op med at onanere. Det holdt hårdt indimellem.

Så fandt jeg Jimmy og livet har ikke været det samme siden (og betragter mig selv som svineheldig, at han var den første der dukkede, op da jeg søgte på terapeuter til sexafhængighed). Det er selvfølgeligt overdrevet og det skete ikke bare på engang. Men i min første session med ham, havde jeg regnet med, at vi skulle snakke en masse om sex og hvordan jeg havde det og hvor det kom fra og alt det der.

Han lyttede til mig i ca 10 minutter hvor jeg fortalte en del om min barndom og så skar han direkte igennem og spurgte, hvad er det der? Og så kørte det ellers.

Nu kommer der så en lovprisning af Jimmy.

Jeg har efter adskillige timers terapi hos andre terapeuter og mange timers ”åndelig vejledning” i Scientology, aldrig nogen sinde mødt en person, der som Jimmy har været i stand til at læse mig og hjælpe med at skære ind til benet. Han er utroligt vidende om den proces der foregår inde i mig og formår at lede mig hen til de steder hvor der virkelig er kød på.

Jeg fandt Lille-Artemidoros igen

Sammen med Jimmy har jeg været ned og finde lille ulykkelig, oversete Artemidoros.
Jeg har holdt ham i hånden og givet ham omsorg og kærlighed.
Jeg har været nede og kikke på situationer hvor jeg var meget ulykkelig og helst bare ville gemme mig i min lille boks (med en stak pornoblade)
jeg har været ned at kikke på hvad mine forældre gjorde mod mig (eller nærmere ikke gjorde) og givet dem begge en ordentlig skideballe for at have været som de var.

Jeg har været nede og kikke på lille ulykkelige Artemidoros, kontra store smarte/selvsikre Artemidoros og har fået sat ord på begges baggrund og plads i mit liv.

Jeg har været ned at kikke på baggrunde for de konflikter jeg har haft både med min nuværende og med min ekskone og har også kikket på mig selv med deres øjne (faktisk ikke noget jeg var særligt stolt af, det var ikke et kønt syn). Nu sidder jeg så her og kan kikke tilbage på et liv som bestemt ikke har været kedeligt. Men det har været utroligt hårdt og det har haft en høj pris for nogle af de mennesker som er mig tættest og som burde have kunnet regne med at være min topprioritet.

Tiden efter terapien

Jeg er ikke ”kureret”. Men jeg er på et MEGET bedre sted end jeg nogensinde har været før.

Jeg har fået sat ord og billede på hvad det var inde i mig som gjorde at jeg brugte sex i det omfang jeg gjorde (og arbejde og alkohol). Sex betyder stadig meget for mig og jeg vil formentlig altid have et stort behov, men det er på en anden måde. Nu er det ikke altafgørende for mit velbefindende.

Efter ca 20 timer ved Jimmy er der væltet en masse skeletter ud af skabet og en masse erkendelser, som jeg ikke vil kede læseren med en komplet liste over.

Men sex (og alkohol)var blevet en altafgørende faktor i mit liv, så afgørende at mit arbejdsliv blev planlagt ud fra hvordan jeg bedst kunne tilgodese de behov.

Porno, sex og onani blev min måde at give mig selv omsorg på.

Jeg betegner ikke mig selv som sexafhængig mere.  Jeg er heller ikke afhængig af arbejde eller alkohol.

Jeg kan godt savne det, men jeg kan arbejde med det. Jeg elsker en kold øl eller 5, men behøver ikke drikke mig helt i hegnet.

Jeg prøvede at stoppe helt med onani, men da der skete en masse andet i mit liv samtidigt med, så oversteg det mine ”evner”. Kort sagt, så tror jeg at jeg var brændt sammen oveni hovedet, hvis jeg havde stoppet helt, så det er et projekt for fremtiden (hvis det skønnes at være nødvendigt).

Mine erkendelser (eller nogen af dem):

Jeg har indset at jeg har fejl og mangler og at det er okay.

Jeg har indset at det ikke alt sammen er min skyld og at jeg faktisk er værd at holde af (er sågar begyndt at holde af mig selv).

Jeg har indset at jeg kan have følelser og at det er okay at føle dem og snakke om dem.

Jeg har indset at jeg faktisk er værd at respektere for hvem jeg er (og ikke for at være den skøre festabe, arbejdsjunkie og skørtejæger, som skulle overgå alle andre for at synes han havde fortjent respekt)

Jeg har indset at jeg er værdifuld og jeg finder mig selv værdifuld.

Jeg kunne fortsætte længe endnu, men så skal jeg vist udgive en bog i stedet for.

Kort sagt: Uden Jimmys hjælp, havde jeg ikke siddet hvor jeg sidder nu og jeg er helt sikker på at mit ægteskab (med verdens mest fantastiske kvinde) ikke havde holdt.

For lige at slutte historien, så er min kone også begyndt hos Jimmy og det har været en kæmpe succes, både for hende personligt og for vores ægteskab.

 

En erhvervsleder og en indrebarn-rejse

Af Jimmy Hansen

Det er en af erhvervslivets tunge drenge, der i dag sidder foran mig i klientstolen. Og som det i den ”branche” hører sig til, lider han af stress og har ikke grædt i rigtig mange år. Hans sprog er kontant om end en smule stift i sin rytmik. Ingen tvivl om, at han er rationel højadaptiv, og hans pondus alene fører tankerne hen på en lederfigur med et stort dagligt ansvar. Da hans stress også har givet ham angst, er tiden inde til en større terapeutisk undersøgelse for at finde svar og senere forhåbentlig vækst. Vi indleder med klassisk oplevelsesorienteret psykoterapi og går blidt på opdagelse. Når potentielle smertesteder bringes i spil, bibeholder han en lineær sprogbrug uden nævneværdige følelsesmæssige klangbunde. Og da jeg et stykke henne i terapien foreslår ham en guidet meditation, i hvilken han skal møde sit indre barn, står der ”er du vanvittig” malet i panden på ham. Han nøjes med spagfærdigt at konstatere, at det lyder lidt hippieagtigt. Han er dog for nysgerrig til ikke at prøve, så efter et par indledende vejrtrækningsøvelser, bevæger vi os ud på den rejse, som skal vise sig at komme til at ændre hans forhold til sit indre liv. Et stykke inde i visualiseringen, hvor han går på en strand og møder sin indre femårige dreng, som kommer ham traskende i møde på bare tæer, bryder han hulkende sammen. Mødet med drengen og ømheden, han nærer for ham i dette guidede øjeblik, bringer følelser og nye erkendelser i spil.

Forvandling

Efter meditationen er han som forvandlet. Stemmen har en anden dybtfølt grøde, og adgangen til barndommens erindringer er mere ligetil. Det ”limbiske kick”, han fik under meditationen, har tilsyneladende vækket nogle neurologiske hukommelsesspor, som gør det lettere for ham at navigere tilbage og rundt i fortiden.

Ovenstående, som var en af hans første terapisessioner, blev startskuddet til et liv, hvor meditation og vejrtrækningsøvelser er blevet en fast bestanddel af dagligdagen. Hans angst er i dag helt væk, og stressen er reduceret til ekkoer i sindet, der indimellem dukker op som minder om en livsstil, besnærende som den var, men med alt for store omkostninger.

Hvori består det effektive?

Men hvad er det, der er så effektivt ved at kombinere meditation og terapi? Ingen tvivl om, at de hver for sig kan skabe vækstorienterede resultater inden for praktisk taget alle sindsudfordringer. Men ved at bruge dem sammen, får man et kraftfuldt værktøj, der, når det dosseres klogt og med respekt, sparker døre ind og accelererer vejen mod at være omme på den anden side af ”de tre store” angst, stress og depression.

Min stressede klients forsvar var, at han bildte sig ind at have haft en problemfri barndom, og at han via sit arbejde havde bevæget sig langt væk fra sin sårbarhed og det smertefulde faktum, at han ikke var blevet mødt følelsesmæssigt af sine primære omsorgspersoner. Meditationen gav ham en emotionel forståelse af dette problemkompleks. Og da tårerne kom, faldt angstniveauet, fordi følelseskontakten blev genetableret, og i selv samme bevægelse blev stressen reduceret, da den er gjort af samme stof (manglende kontakt til følelserne). Efter meditationen er en af terapeutens vigtigste funktioner at ”vibrere med” på det hjerneniveau, som er i spil – her især det limbiske system – og være et spejl for klienten, så denne i et trygt rum kan udtrykke sin inderlighed, og et autentisk og fordomsfrit møde mellem klient og terapeut kan finde sted. Og det er her, i netop dette møde, hvor blottelsen er høj og går hånd i hånd med trygheden, at nye neurologiske spor etableres i sindet, og at disse med tiden kan varsle en anden perciperet indre og ydre virkelighed. Lidt senere i terapien var det passende at rykke et subkortikalt niveau op og binde narrative røde tråde fra den meditative oplevelse til barndommens virkelighed og de hertil knyttede kvaler. Man kan sige, at meditationen blev den følelsesåbnende sluse, og terapien en menings- og retorikskabende instans. Denne brug af terapi og meditation i forhold til hjernen og nervesystemets mange lag kan varieres i det uendelige alt afhængigt af klientens temaer.

Østen møder Vesten

I Østen har meditation været alment brugt som sjælelindring i årtusinder. I Vesten har den fået vind i sejlene især efter hjerneforskningens landvindinger inden for komplicerede skanninger af mennesker under meditation og de heraf mange videnskabelige blåstemplinger af den som en sikker vej mod større velvære og lykke. Terapi, som alt sammen har sine rødder i Sigmund Freuds tænkning, har en historik på kun lidt over 100 år, men får i stadig højere grad videnskabens hellige grønne lys i kraft af den megen effekt- og procesforskning, der mest bedrives i USA. I Danmark er det især de to terapiformer EFT (emotionally focused theraphy) og Intensiv Psykodynamisk Korttidsterapi (ISTDP), der går under betegnelserne ”evidensbaserede”.

Som omtalt skal der trædes varsomt, når terapi og meditation kombineres, da det at træde ind i langbølgerummet, som meditationer ofte er gjort af, kan opleves som en bombastisk overgang fra eksempelvis en narrativ samtaleterapi og evokere stærke emotioner, som i værste fald kan få en retraumatiserende virkning på et frossent traume. Men når det er sagt, er det en yderst anbefalelsesværdig kombination, da det har en langtidsvirkende effekt og manipulerer sindet i allehånde ønskelige retninger. Og ikke mindst fordi man som klient får en flok meditative værktøjer, som er lette at integrere i en travl hverdag, og man derved kvit og frit kan udøve aktiv indflydelse på egen helbredelse, når man har lyst.

49-årig mand: Sådan var Jimmys terapi for mig

Er en mand på 49 år. Syntes selv at jeg har prøvet mange ting her i livet, men der var noget der manglede!
Mente ikke jeg levede mit liv fuldt ud. Mente jeg kunne meget mere end hvad tilfældet var.
.
Har tidligere arbejdet med mig selv i et personligt udviklingsforløb for ca. 10 år siden. Syntes jeg nu her 10 år senere, at jeg var gået i stå.
Besluttede mig i november 2012  for at komme i gang med et personligt udviklingsforløb.
Ønskede at udfordre mig selv mere. Havde lyst til at finde ud af hvad jeg kunne. Ret hurtigt i terapiforløbet blev det klart for mig, at jeg simpelthen ikke kunne komme  i kontakt med min mave, kunne ikke komme i kontakt med min følelser. Det var kaos, med stor frustration til følge. Vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Følte mig anderledes og skammede mig over at være sådan som jeg var.
Gennem samtaler, meditation, åndedrætsøvelser er det lykkedes mig at få en kontakt med min mave. Det har været en stor omvæltning, meget overvældende lige pludselig at finde ud af………… at det er så fedt at kunne føle.
En del bøger er blevet læst efter anbefalinger at Jimmy. Det har været en lang og spændende rejse i mit følelsesliv, ja selve udviklingsforløbet har været meget givende. Det har været godt for mig at læse bøger om emner jeg aktivt har arbejdet med i udviklingsforløbet.
I dag mediterer jeg hver dag min 10 min. Mange gange af meget længere varighed. Det giver mig adgang til mit følelsesliv på en hel ny måde. Det vil sige, jeg har stadig svært ved at føle og formidle mine følelser ud til dem jeg er sammen med.
Troede en overgang det var fordi jeg var generet, men har simpelthen ikke kunnet føle, har ikke kunnet være i det, gættede mig frem til hvad jeg mente der var mest passende i situationen, i stedet for at mærke/føle efter.
Det kan lyde rystende, men det tog desværre 49 år for mig at lære at føle! Det er mit nye liv!
Forskellige øvelser har gjort stor indtryk på mig. Kan nævne “mødet med mig selv som barn” Et meget rørende møde.
Meditationsøvelser i forbindelse med læsning af bogen “Kast lys over skyggen” hvor jeg blandt andet møder min skyggeside. I starten var det vildt skræmmende. Svært at erkende min skyggeside. Har det stadig svært med min skyggeside, men langsomt er jeg ved at erkende den, prøver at bruge min skyggeside positivt i livet.
Terapiforløbet har været helt fantastisk lærerigt.  De mange øvelser, meditationer sammen med læsning af relevante bøger om emner jeg har arbejdet med, har været rigtigt godt. Fået en god forståelse om mig selv, og er blevet støttet på en god måde i hele terapiforløbet.