Mand: jeg vil konstant bolle min kone. Er jeg sexafhængig? Terapeut: Nej, gu’ er du ej

 

Hej Jimmy.
Jeg er en frustreret mand  på 32 år.
Lever sammen med min kone som er 27 år, vi har været sammen i 5 år.
Jeg har tit lyst til sex, tit! 5-7 gange om ugen.
Vores sexliv er fantastisk og vi har udlevet en del fantasier sammen. Taler åbent om vores følelser og ideer.
Men jeg har et problem som virkelig er begyndt at gå mig på.
Når min kone ikke har lyst til sex bliver jeg øjeblikkelig nærmest depressiv og sur.
Mine tanker kører rundt og jeg kan ikke finde ro. Jeg er ked af det og frustreret som et lille barn der ikke har fået sin vilje. Det er flovt at jeg har det sådan.
Hvis f.eks. Vi har haft et par dage hvor vi har haft meget sex og der går et par dage uden kan jeg godt mærke at min lyst kommer til at styre min hverdag.
Hvis jeg så lægger meget op til sex og og bliver afvist eller hun fortæller mig at hendes periode desværre er kommet lidt tidligere, kan jeg blive sindsyg skuffet. Blot tanken om at der nu går over en uge før der kommer en nu mulighed er uudholdelig.
Jeg nærmest lukker af, går ind i mig selv, siger ikke noget til hende og skynder mig at lægge mig med ryggen til når vi skal sove. Ikke noget med at putte og nusse for det er simpelthen for svært for mig når jeg nu ikke kan få det jeg vil have.
Jeg kan bede hende om at tage trusser og t-shirt på at sove i, for tanken om at hun ligger nøgen ved siden af er uudholdelig.
Det frustrerer også min kone som begynder at tænke jeg er sur på hende.
Og det er jo ikke fair. Det er jo ikke hendes skyld.
Så kan jeg ligge vågen længe, måske til kl 1-2-3 om natten og blive mere og mere frustreret. Og må “løse” det med at onanere eller blot distancere ved at se en film eller andet..
Som regel virker det ikke at onanere, da det ikke er udløsningen jeg søger, men sex og samværet med min kone :(

Er jeg sexafhængig? Hvad gør jeg for jeg kan ikke finde ud af disse følelser…

 

Hej

Nej, du er sgu ikke sexafhængig. Undskyld, jeg bander. Begrebet ”sexafhængighed” er bare blevet så populært at bruge vidt og bredt, at lige så snart vi mænd mærker den mindste frustration i forhold til vores kvinder (eller mænd) og lysten til dem, patologiserer vi os selv på en studs. At være sexafhængig er en ret alvorlig lidelse, som handler om, at ens seksualitet er ude på et overdrev, og/eller man har så stærke sjælekvaler, at sex bruges som en form på belønning på samme måde som en alkoholiker, der flygter fra sit indre liv via heftigt indtag af vodka eller den spiseforstyrrede pige, som battler med et lavt selvværd, og som konstant befinder sig på size-zero-grænsen og i livsfare.

Men sorry, hvis det lød lidt krads, det var på ingen måder møntet på dig, men snarere en samtidskritik :)

Nuvel.

Der kommer først en flok spørgsmål efterfulgt af nogle overordnede tanker om dig og jer.

Du bliver frustreret og ked af det. Får du sagt de her ting til din kone? Hvad er det, der gør dig flov? Er det en indre kritiker? Hvor kommer flovheden fra?

Hvad betyder det, at din lyst styrer din hverdag? Hvordan kan det være, at I ikke kan dyrke sex under din kones menstruation? Føler I væmmelse ved det, og/eller bløder hun meget? Der er altså ingen sexologiske grunde til ikke at skulle dyrke sex på det tidspunkt. Og ellers kan I jo lave alt muligt andet lækkert. Brug fantasien.
Du skriver, at I er åbne omkring følelser og ideer, men når det gælder lige præcis dette sted i jeres relation, er det ”for svært for dig”, og så lægger du dig med ryggen til hende, når I skal sove. Hvad er det ved dig, der gør, at du lukker i dette sted? Det er, som om du får lavet en fortælling i dit sind, som går på, at det nærmest er personligt, at hun får menstruation og ikke er kampklar.

I øjeblikket er jeg glad for Sue Johnsons tanker om parterapi, som de kommer til udtryk i hendes bog ”Hold Mig”. Den overordnede tilgang til et (sundt) parforhold er for hende noget med tilknytning og nøgne emotionelle møder. Hvad det betyder, forklarer jeg lige kort her: Vi kender det jo godt alle sammen, det der med, at det er med vores partner, at vi oplever de største frustrationer og angst for at miste. Og ifølge Sue Johnson er det vores tilknytning, vi der er inde at danse med. Tilknytning har at gøre med de første år af vores liv, og hvordan vi er blevet mødt eller ikkemødt af vores primære omsorgspersoner. Så hvis begge ens forældre har været aktive alkoholikere og meget lidt nærværende emotionelt og åndeligt, får det (højst sandsynligt) en række negative konsekvenser for barnet, blandt andet via den indre kontakt til sig selv og den ydre kontakt til andre. Det kan være, at man bliver hård og holder andre mennesker ud i en armslængde, eftersom man selv ikke blev mødt nærværende af sine standervisne forældre. Man slæber med andre ord rundt på en form for sår på sjælen, og som har sin adresse i de tidlige møder med vores forældre (eller andre omsorgspersoner). Dette sår bliver især aktiveret senere i livet af vores partner/kone/mand. De glade nyheder er, at det er godt, det sker, for så kan det heles.

Et sted i bogen skriver hun: ”Kan du i dit nuværende parforhold bede din partner om nærhed og trøst og lade ham eller hende se, når du har brug for det? Måske tænker du, at det er et tegn på svaghed, eller måske virker det alt for risikabelt for dig.” (Hold Mig, side 65)

Så det første skridt foregår på de indre kanaler. Spørg dig selv om, hvad det er, der gør, at du vender hende ryggen i stedet for at udtrykke, hvordan du har det? Er det, som Johnson taler om, et risikabelt projekt for dig, og hvad sker der i dig netop på det tidspunkt?

Det næste skridt handler om broen til din kone. Når vi ikke udtrykker, hvad der bor i os, kan sindet havne det sted, hvor tankerne kører rundt, og vi ikke kan finde ro.  Episoder med vores partner, som parkeres under gulvtæppet, er nok ikke så farlige de første par gange. Måske heller ikke de næste gange. Men hvis denne adfærd fortsætter, kan det begynde at skabe problemer. Og måske resultere i myldretanker, fordi det er uafsluttethed på uafsluttethed, der bor i systemet (og hober sig op). Og til sidst kan man ikke finde hoved og hale i, hvad der er hvad. Så dette skridt handler om at turde være emotionelt åben og ”nøgen” det sårbare sted. For når du er det, så vender du dig ikke mod dig selv, men mod den problemstilling, som kører rundt med dig. Kan du følge mig i forskellen? Lige nu udøver du en passiv aggressiv kommunikation over for din partner ved at lægge hende på is og gør dig selv til et offer. Hvis du derimod retter blikket mod problemet i sig selv (og ikke hende) på en konstruktiv måde, kan du og hende vokse. Og her er vi inde ved noget af det centrale, som Johnson taler om, altså det nøgne emotionelle møde med vores partner, som på en gang er røvsvært, men også en invitation. En invitation til at lægge ens egne våben ned og bare være fucking ærlig. ”Skat, jeg har det svært lige nu, vil du ikke nok holde om mig? Jeg aner hat om, hvad der får mig til at lukke i, men jeg er villig til at kigge på det (sammen med dig).”

Men ja, hvis du fortsætter med den her venden-ryggen-mod-hende-kurs i mange år og ikke udtrykker dig og måske endda tyr til porno i store mængder i stedet for, kan du bevæge dig i retning af noget afhængigheds-ish.

Men: Slå koldt vand i blodet. Gå i gang med at besvare ovenstående spørgsmål og beslut dig for at betræde en sti med vækst.

Og en lille sidebemærkning: Jeg kan nærmest blive misundelig på dig over, at du begærer din kone så meget. I min optik er det VIRKELIG en fed egenskab, som jeg selv tragter meget efter at få. Min tidligere pornoafhængighed gjorde, at jeg gik i trance foran skærmen, hver gang problemer med min(e) kærester dukkede op, og derved gik den seksuelle energi på mange måder fløjten. Jeg vil derfor påstå, at der er RIGTIG meget, som fungerer godt for dig og jer og hold fast i det, og så er der lidt udfordringer, du (og sikkert også din kone) skal arbejde med. Men lad være med (i hvert fald i det første lange stykke tid) at sygeliggøre dig selv. Gør det til en positiv udfordring for dig og din kone.

Og måske det vil være en god ide for dig at læse Sue Johsons bog ”Hold Mig”?

Jeg ønsker dig held og lykke med det.

Kh, Jimmy

 

 

 

 

Med bind for øjnene

Af  Sexolog John Blakey 

Synet er, for de fleste af os, så stor en del af vores hverdag, at når det bliver frarøvet os, bliver vi nemt utrygge, selv i velkendte omgivelser. Men, da hele klassen skulle have bind for øjnene som et led i vores sexologuddannelse under sexolog Robert Lubarskis undervisning fik jeg ret hurtigt en anden fornemmelse.

GetThumbnail.ashx

Sexolog og optiker John Blakey. Du kan læse mere om ham her.

Vi sidder, ligger eller knæler på et gulv dækket af dyner og madrasser. Roberts stemme er betryggende og musikken får mig til at slappe af. Jeg er blandt venner, vi har delt hemmeligheder med hinanden, vist hinanden vores svagheder og sårbarheder. Jeg føler mig tryg.

Jeg har kun en vag fornemmelse af, hvem der stod omkring mig inden vi alle sammen fik bind for øjnene og drejede rundt, og Robert flyttede rundt med nogle af os. Jeg kan mere eller mindre orientere mig i forhold til lyden fra højtalerne, men alt andet hører til det ukendte.

Jeg rækker ud, forsigtigt, med den ene hånd og finder en del af et andet menneske. En fod, regner jeg det ud til at være. Og så mister jeg kontakt med den igen. Et par hænder finder mit ben. Instinktivt bevæger jeg mig imod dem, som en natsværmer til en flamme. Endnu et par hænder ligger nu på min overkrop. Det føles så skønt at være genstand for to menneskers forkælelse samtidigt. Det lyder måske lidt trivielt, men det er noget jeg aldrig har oplevet før.

2394250-mad-der-tnder--

Når man fratages synet, skærpes ens øvrige sanser, som er en af skribentens pointer, og det kan øge det erotiske nærvær

Jeg finder en hånd i mørket. En kvindehånd, lille og blød. Jeg tager den nænsomt i begge mine hænder som om den var mit kæreste eje. Jeg udforsker de slanke fingre med begge mine tommelfingre, og lader dem så glide over undersiden af hendes håndled. Uden at miste kontakt med den dyrebare lille hånd, vender jeg begge mine hænder med håndfladerne opad og hun lægger tillidsfuldt sine hænder i mine.  Jeg kører mine hænder over hendes håndled og op langs hendes underarme. Min partner kvitterer ved at spejle mine bevægelser og rækker ud mod mig langs min underarm. Vi skubber os længere ind mod hinanden så vi kan nå hinandens skuldre, halse, ansigter.

(Der burde tilføjes her, at jeg er gift og har levet i et fuldstændigt monogamt forhold de sidste 35 år).

Så melder de negative tanker sig og tvivlens magt tager overhånd. ’Burde jeg gøre det her?’ ’Overskrider jeg min partners grænser? Eller mine egne?’ ’Er det ok at nyde sådan et nærvær med en anden kvinde eller er det en slags utroskab?’ ’Er det tilladt at lægge følelser ind i det, eller burde jeg forholde mig følelseskold?’… ’Ud af hovedet og ind i kroppen’ – Jeg tvinger tanken frem – ’Lev i nuet’.

Jeg holder hendes ansigt i mine hænder og forestiller mig, at jeg kan kigge ind i hendes øjne. Mine fingerspidser hviler lige bag hendes ører og jeg kan mærke i hendes krop at det i hvert fald ikke er frastødende for hende. Det er ligesom hun smelter og giver sig hen, og så gør hun det samme ved mig.

bd9c43848cfa40979d435f50b2c195ac_COLOURBOX945938

Erotikken og sensualiteten kan forøges med et simpelt klæde for øjnene

Mine tommelfingre når hendes pande og masserer hende lige ved hendes tredje øje chakra, eller ’glabella’ som det hedder i anatomiens verden. Igen, spejler hun, og det giver en dyb afslappende følelse. Jeg lader mine tommelfingre glide ud over hendes pande, stryger ned over hendes kinder og samler dem på hendes hage, stille og roligt og afslappende.

Jeg lader mine arme glide ned langs hendes arme igen og tager hendes hænder i mine. Jeg løfter dem til min mund og stryger blidt op og ned ad hendes fingre med mine læber. Jeg synes at jeg fornemmer et lille støn af glæde fra min partner og det giver mig opmuntringen til at give mig hen til ren nydelse.

Og så åbner vi, og genkender hinanden, og latteren kommer spontant. Hun sender mig det smukkeste smil og vi krammer hinanden, holder om hinanden, kind mod kind. Vi har oplevet noget dybt og skønt sammen, og det har givet os en stærkere tilknytning til hinanden.

Tilegnet den skønne kvinde som jeg delte oplevelsen med…Hun ved hvem hun er :)

Hvis du ønsker en session hos John eller vil vide mere om ham, kan du trykke her.

 

Slut med sex uden ømhed

Tak til min gode ven Kenneth Heller Pedersen for billederne. Han er i dag finansieringsrådgiver, men slog sig tidligere op som professionel fotograf

Af Jimmy Hansen

Der er sikkert de, som vil påstå, at jeg er blevet kedelig. Vor tid emmer jo af opfordringer til at smage på så mange frugter som muligt; åbne forhold, swingerklubber, dynamiske relationer, fetichfester hvor man går all in med alverdens partnere osv. Og tro mig, som tidligere sexafhængig, har jeg fået min andel af kirsebær. Men nu er det altså slut. Jeg gider ikke længere bolle med alle mulige fremmede. Der skal være kærlighed med i billedet, før jeg vil tænde op for min seksualenergi.

Men how the f… har jeg kunnet gå fra at ville nedlægge praktisk taget alt af hunkøn med en temperatur på 37 grader til ikke at gide det mere? Eller til kun at ønske at gøre det, når mit hjerte og ømheden er involveret?

DSC_1445Well, det startede for en del år siden, hvor jeg stod på et diskotek, og for gud ved hvilken gang skannede danserummet for de to kategorier: kærestepotentialer og mulige bollepartnere. Der var ingen i første kategori, så jeg gik i gang med at kategorisere bollepotentialerne på en skala fra 1-10. 10’erne ville jeg af al magt forsøge at få kontakt med i løbet af aftenen, mens 1’erne og 2’erne, sløje som de var, måske kunne bruges som backup. Denne aften, da skanningen fandt sted, blev jeg melankolsk. Det havde jeg nu prøvet før, men følelsen forbandt jeg i dette tilfælde med noget andet. En form for længsel efter at eje mig selv… ”At eje mig selv”… jeg havde ingen anelse om, hvor kraftfuld en virkning disse ord ville få på mit sind og min fremtidige væren i verden, men den umiddelbare konsekvens blev, at jeg drejede om på hælen og spadserede hjem. Trist, uden nye telefonnumre, men med følelsen af, at oplevelsen ville ændre mit liv.

Og det kom den også til. Eller. Aftenen stod jo ikke alene, for min selvudviklingsrejse havde pågået i mange år, men den kom til at fungere som et slags wakeupcall.

DSC_1591Og hvordan er jeg så gået fra at være rygende addicted af kvindekøn til nærmest på eksistentialistisk vis at fravælge den libidinøse omgang med dem og faktisk ikke ”tænde” på det? Når tænde står i citationstegn, er det selvfølgelig for at illustrere, at der stadig kommer ild i min mave, når jeg ser en 10’er på bolleskalaen, men ilden er i dag rundet af noget andet. Den knytter sig op til, at det er fedt at mærke livet i mig, men det betyder ikke, at mit liv bliver fattigere, hvis ikke jeg forsøger at få hende om på ryggen. Faktisk tværtimod.

DSC_1565Så i forhold til spørgsmålet er det ultrakorte svar: mange, mange ting. Fra dynamiske og zeninspirerede meditationer, til selvudviklingsuddannelser, alverdens workshops og masser af relevant læsning. Det i særklasse vigtigste element har dog været at gå i individuel terapi hos oplevelsesorienterede psykoterapeuter. Her har jeg kunnet boltre mig i et sprogligt rum renset for fordomme og føle mig set og værdsat. Og langsomt få mere og mere rigtighed ind i mine systemer. Eller mindre og mindre skam. Min adfærd med kvinder var således et resultat af nogle traumespor, der huserede i mit sind og kørte mig rundt i manegen. Jeg havde en masse ubearbejdet smerte i mit system, som jeg seksualiserede via kvinder. Men da først jeg fik nedbrudt den dårlige skam, kunne vi nærme os traumets center, som blandt andet handlede om, at jeg var blevet udsat for et seksuelt overgreb af to ældre børn i mit barndomskvarter.

I forhold til traumer siger man, at det er den manglende evne til at reagere fyldestgørende på truslen, der skaber traumet, snarere end selve oplevelsen, der forbindes med det. Og det var og blev mit problem. At jeg ikke ejede evnen til at udtrykke mine behov og følelser, når jeg blev udsat for et overgreb, mistede elskede kærester eller oplevede mine forældres skilsmisse. Jeg lukkede tingene inde i mig selv, og netop derfor blev det til traumer, som i forhold til kvinder udmøntede sig i et split mellem min seksualitet og mit hjerte, hvor jeg enten var meget i hjertekontakt eller voldsomt sexfikseret. Aldrig begge ting. Rejsen tilbage handlede således også om at få mere sex ind i mit hjerte og mere hjerte ind i mit sexliv.

Ordene og melankolien på dansegulvet var med andre ord ekkoer i mit sind, som ønskede sig min opmærksomhed.

DSC_1627

Noget af det vigtigste i min rejse har været forståelsen af, at min adfærd har haft en mening. At det faktisk har været mit systems ”geniale” måde at takle mine problemer på. Altså en måde at skabe (dopamin)belønning på, fordi det har gjort for ondt at mærke mig selv. En belønning, der altså i lang tid var nødvendig. Men da jeg først fik adgang til traumets center og senere fik det helet, var den fikserede tilgang til det modsatte køn ikke længere nødvendig, og jeg kunne få en større empati og hjertelig kontakt til mig selv og i sidste ende kvinder.

Slutteligt er det vigtigt for mig at understrege, at dette IKKE er et normativt indspark. Kun en personlig beretning, som har taget nogle tilfældige drejninger. Jeg er altså på ingen måder fortaler for at returnere til victorianske tilstande eller på anden vis præget af en nypuritansk optik. Jeg vil dog påstå, at der på kønnenes mange scoremarker eksisterer kilometervis af ufrihed, som stikker dybere end blot den hedonistiske lyst til at sutte endnu en pik eller trække atter et sæt trusser af en bacardihorny kvinde. En ufrihed, som handler om at være i sine lysters vold (på den dårlige måde) i stedet for at være sig selv tro – hvad det så end betyder for den enkelte.

Og sagt på en anden måde, så var det nødvendigt for mig i årevis at have mange ”dansepartnere” for at blive hel og kunne vælge frit. Jeg ville altså ikke have været det foruden. Men hvis jeg havde indledt karrieren med et 20 år langt ægteskab og fire børn, havde rejsen mod helhed måske været den modsatte. At jeg i dag fik frihed ved at give den gas på swingerklubbernes laklagner eller bytte partnere i stor stil. Sådan er seksualitet og vores individuelle rejser sjovt nok så forskellige.

Hvordan bevarer man den seksuelle gnist i parforholdet?

Af Jimmy Hansen

Du kan følge Jimmy Hansen på Facebook her.

At bevare den seksuelle gnist er som med mange andre gode ting i livet, at det kræver vedligeholdelse. Hvis du ønsker sort bælte i karate, kræver det daglig træning i lang tid inden gradueringen for at kunne bestå. Men bæltet i sig selv får ikke træerne til at vokse ind i himlen, for holdes færdighederne ikke ved lige, går det hurtigt ned ad bakke. Sådan er det også med seksuelle gnister i et parforhold. I forelskelsesfasen får man alting foræret. Naturen graduerer automatisk parrene sort bælte i gnister og fyrværkeri, hver gang de er inden for en radius af 50 meter fra hinanden. Disse foræringer ophører dog brat, når forelskelsen aftager, og herefter går det desværre op i hat og briller for mange par, for disse gnister skal altså holdes ved lige.

Det er gamle ekkoer, vi slås med

Den besværlige nyhed er, at de fleste konflikter, som dukker op i parforholdet efter forelskelsesperioden, er oldgamle ekkoer fra barndommen iklædt ”pege fingre”-mønstre, hvor smerten ved at gå ind i de ubearbejdede emotioner (ekkoer) bliver oversvømmet af trangen til at give partneren skylden. Og da vi ofte ubevidst roder rundt i de tidlige barndomsår, når vi klasker partneren op af væggen, kræver det selvindsigt og vilje at få ændret på denne trang. Og sker det ikke, foranlediger det ofte en flok destruktive spiraler, hvor den anden per automatik ”er universets største hat”, når der trykkes på knapper. Denne negative bevægelse i kommunikation og følelseshåndtering er årsag til rigtig mange slukkede seksuelle gnister, fordi ens hjerte lukker i lidt efter lidt, når man udøver følelsesmæssig vold over for sig selv og den anden. Denne mekanisme er i øvrigt en af de primære årsager til, at vi i Danmark har en skilsmisseprocent på over 50.

Selvudvikling giver god sex

Den gode nyhed er, at hvis man vælger at glide fra forelskelsesfase ind i et ”jeg er villig til at kigge på mig selv”-arbejde, bliver antallet af seksuelle gnister ikke kun bevaret, men også nuanceret.

Og hvordan det?

At kigge på sig selv betyder, at man tager ansvar. Dermed åbner man også for sindets hemmelige og smertefulde døre (ofte de døre og mønstre, vi etablerede i den tidlige tilknytning). Når det sker, frigøres der energi, samtidig med at den dårlige skam nedbrudes. Og når skammen bliver mindre, åbnes der for et langt større flow i systemerne. De seksuelle energier er vævet ind i vores nervesystemer på kryds og tværs og hægter sig op på vores øvrige følelser. Så når man har følelsesmæssig frihed, har man også seksuel frihed. Det indre arbejde efter forelskelsesfasen inviterer altså til en heling af gamle mønstre og leverer oveni en bonus i form af flere seksuelle strømninger. Derudover bliver det også tilladeligt og måske endda fedt at åbne sig over for hinanden og fortælle om sine hemmelige fantasier og lade det være springbræt til nye seksuelle udskejelser, der kan nuancere lysterne.

Hvordan kan det ske i praksis?

Der er selvsagt tusinder af måder, man kan arbejde med sig selv på, og så længe det virker, er ingen metode mere rigtig end andre.

Et af mine store ryk skete, da jeg kastede mig over det skyggearbejde, nu afdøde Debbie Ford slog sig op på. Når man indleder et parforhold og bliver forelsket, er man enormt betaget, fordi den anden opfylder alle de ting ved en, man i mange år har længtes efter at få opfyldt. Men i virkeligheden er der tale om en form for overførsel, hvor alle de sider, man i sit ”kedelige” dagligdags liv ikke kunne finde hos sig selv, skal opfyldes hos partneren. Man bilder med andre ord sig selv ind, at den anden til evig tid skal give en det, man ikke kunne give sig selv. Men det er som ovenover illustreret en fed illusion. Så i stedet for at lade parforholdet forvandle sig til magtkampe, irritation og seksuel rigiditet eller masser af sidespring, kan man bruge skyggearbejdet til at tage ansvar og derved åbne op for nye typer flow, man ikke anede eksisterede i sin krop.

Eksempler på at bevare polariteten

Når man har indledt den indre rejse sammen, er der skabt et fundament af villighed til at tage ansvar, og derfra er der mange måder, hvorpå man kan pleje polariteten (det der kan skabe seksuelle gnister). Jeg nævner et par stykker:

Nærværsøvelser:

Det gennemsnitlige danske samleje varer 2-7 minutter. Kvinder kan ganske enkelt ikke nå at få gang i kedlerne i det tidsrum. Og når denne akt gentager sig over tid, er der noget, som går tabt. For kvinden bliver forventningen om den trivielle og kortvarige ind-og-ud seksuelle gentagelse, hvor hun dybest set ikke får noget ud af det, til en frossenhed, hvor hun mere og mere stivner og til sidst er så kold, at hun ganske enkelt ikke længere slår gnister. Vi mænd skal derfor have opmærksomhed på meget mere og andet end selve samlejet, når vi er erotiske med vores partner, for så holder vi hende varm årstid efter årstid. Tændingen og liderligheden handler rigtig meget om nærvær fra begges side. Noget så simpelt som at kigge hinanden i venstre øje i tre-fem minutter hver dag uden at udtrykke ord booster begges niveau af oxytocin (lykkehormonet) og knytter en følelse af bånd, der let tænder ild i de nedre regioner.

Der er i dag et væld af bøger og kurser i nærværsøvelser, så bare google løs og kast jer ud i det.

Dosser pornoen:

For megen porno skaber en særlig aktivitet i det såkaldte sympatiske nervesystem, der øger mængden af stressrelaterede neurotransmittere såsom kortisol, noradrenalin og adrenalin, og hæmmer evnen til at levere ”nærhed og rolighed” fra det parasympatiske nervesystem. Det til sammen bringer en længere og længere væk fra nuet. Ved at gå all in på pornoen bliver man med andre ord ”mental” i sin seksualitet og skaber en afstand til det gnistrende underliv, som er fundamentet for autentisk liderlighed og livlighed.

Det er dog vigtigt for mig at sige, at jeg ikke er fortaler for, at porno er forkert. Det kan være en skøn og nødvendig stimulans. Det handler om balance. For hvis man seksualiserer (flygter fra sine følelser), når man surfer porno, er det en bedre seksualinvestering at gå ud i skoven og råbe sin vrede ud, hvis man er tosset. Eller være med sin melankoli, hvis det er ked af det-heden, der presser sig på.

Hvis du er gal på din kæreste og takler din forsmåethed på en indadvendt måde ved at onanere til porno, kan der let skabes en unødvendig afstand til jer, hvor du får så store dopaminbelønninger fra pornoen, at hun faktisk bliver ”uinteressant”. Og det er der, faren bor. Så balance er nøgleordet.

Gå til dans:

Mange danske par havner i en form for leverpostejsvirkelighed, hvor kvinden giver lidt, og manden så tager lidt, og de så bytter lidt rundt, osv., osv. Den polaritet, der gnistrede ved parforholdets start, er forsvundet i børn, madpakker og havearbejde. Ved fx at gå til tango genfinder man de kønsroller, de fleste af os længes så meget efter. Kvinder elsker mænd, der kan føre, og mænd er vilde med kvinder, der giver sig hen. Og det er en af tangoens essenser. At være sammen til stede i nuet og fuldkommen overgive sig til musik, trin og mandens føring.

Mulighederne er mange. Det handler bare om at være kreativ og tænke polaritet, nærhed og åbenhed ind i jeres daglige gøren og laden.

God fornøjelse.