Livet i sidste uge – uge 30

Uge 30 – 2015

Jeg kommer til at snyde lidt i dette første indlæg, da oplevelserne strækker sig over hele juli 2015.

Jeg har aldrig været i Hedeland ved Hedehusene, men det er virkelig et smukt sted. Der er noget Amager Fælled over det med vildt-hed alle vegne.

DSC_1827

Foto: Jimmy Hansen. Hedeland ved Hedehusene

DSC_1811

Foto: Jimmy Hansen. Hedeland ved Hedehusene

DSC_1810

Foto: Jimmy Hansen. Hedeland ved Hedehusene

DSC_1799

Foto: Jimmy Hansen. Hedeland ved Hedehusene

Jeg er skudt i Amager Fælled. Det er virkelig et af de fedeste steder ever. Lidt æv, hvis den skal brydes op i forbindelse med en fremtidig havnetunnel i Kbh, men nu må vi se. Anyway, der er SÅ mange ting at indsnuse, smage på og øjne derovre. Og altså også Hereford-køer. Når man giver sig tid til at betragte dem over et stykke tid, begynder forskellene i personlighed at træde frem. Den til venstre første billede, virkede mere følsom end de andre. Faktisk synes jeg, vi blev en lille smule venner til sidst – den og jeg :)

Foto: Jimmy Hansen. Amager Fælled

Foto: Jimmy Hansen. Amager Fælled

DSC_1859

Foto: Jimmy Hansen. Amager Fælled

Jeg har noget med vand og kaffe og cafeer. Jeg elsker at opsøge kombinationen “udsigt, latte, vand og cafe”. Og hertil må cafeen ved Ottetallet ved Kalvebod Fælled (som du kan klikke dig ind på her) vistnok leve op til det. Tættere på vandet kommer man ikke. I dagens anledning havde jeg taget en virkelig spændende bog af Jan Körner med.

Foto: Jimmy Hansen. Kalvebod Fælled

Foto: Jimmy Hansen. Kalvebod Fælled

Foto: Jimmy Hansen. Ørestaden

Foto: Jimmy Hansen. Ørestaden

Foto: Jimmy Hansen. Ørestaden

Foto: Jimmy Hansen. Ørestaden

Når jeg er sammen med min veninde Sofie Elberling, er vi altid på eventyr. Både i vores udvekslinger med hinanden, hvor det at være hudløst ærlige er vores varemærke, men vi er også meget andet end at tale om følelser og terapi. Faktisk er vi ret skøre. En gang drak vi os standervisne i Illum i deres månedlige gratis champagne-bikser og tullede rundt og prøvede støvler, bælter og hatte i et væk. Her bliver det til fotos af os på Fælleden, hvor vi er vrede og glade og alt muligt andet.

Foto: Jimmy Hansen. Amager Fælled

Foto: Jimmy Hansen. Amager Fælled

Foto: Jimmy Hansen. Amager Fælled

Foto: Jimmy Hansen. Amager Fælled

Foto: Jimmy Hansen. Amager Fælled

Foto: Jimmy Hansen. Amager Fælled

Stemningsbilleder fra haven foran Glyptoteket.

Foto: Jimmy Hansen. Glyptoteket København

Foto: Jimmy Hansen. Glyptoteket København

Foto: Jimmy Hansen. Haven ved Glyptoteket

Foto: Jimmy Hansen. Haven ved Glyptoteket

Hvis varmen ikke kan komme til Danmark, må vi jo selv opsøge den. Det tog June og jeg ret bogstaveligt og deltog i en saunagus hos Inipi på Amager Strand (her), og jeg skal da lige love for, at vi fik varmen. Hold nu k…, der var knald på. Vi er begge ivrige gusere, men hytten, de har bygget derude, er sjovt nuanceret i den forstand, at det på en måde næsten føltes, som om man ikke kunne udholde at være der, men i fodhøjde er der køligt. Så når den intense varme kærtegner en, kan man altid bøje sig forover og finde lidt svale.

Foto: Jimmy Hansen. Amager Strand

Foto: Jimmy Hansen. Amager Strand

Foto: Jimmy Hansen. Amager Strand

Foto: Jimmy Hansen. Amager Strand

Foto: Jimmy Hansen. Amager Strand

Foto: Jimmy Hansen. Amager Strand

Copyright © 2015 Jimmy Hansen. Powered by WordPress

Hjælp: Jeg tænder på, at min kone bolles af en anden mand. Hvad gør jeg?

Juli 2015

Hej Jimmy

Jeg skriver fordi jeg har en problemstilling jeg er lidt (meget) i vildrede over.. Selve historien kræver nok lidt indledning og den starter så her. :

Jeg har været sammen med min kæreste i halvandet år. Det er en sammenbragt familie med tre skønne drenge på 16 13 og 9 år hvor alle trives på bedste vis. Vi er et hårdt arbejdende par der begge er ledere til daglig, men vi formår at bruge tid på hinanden, til trods for børn og andre daglige pligter, samt arbejde. Så i det store hele er alt godt.

Vi har et dejligt sexliv hvor vi nyder hinanden på daglig basis (mange gange to) og vi bruger meget tid på at nusse, kramme og elske hinanden. Ingen af os er i tvivl om at vi har fundet den eneste og kærligheden blomstre i fuld flor stadig!

Mit dilemma er at hun har haft en heftig fortid mht sex, i form af partner bytte, swingerklubber og også en lesbisk periode. Dog for mig er det mest grænseoverskridende at hendes ekskæreste en aften for flere år siden “lejede” to fremmede mænd til hende en aften, som skulle dyrke sex med hende – og hun gjorde det. I sig selv nok noget flere mænd ville ha svært ved at leve med. Men modsat har alt dette tændt noget i mig som jeg ikke selv var klar over fandtes? Nu efter et par måneder hvor hun har fortalt og sat mentale billeder på, er jeg blevet fuldstændig fyr & flamme.. Jeg har svært ved at fokuserer på mit job, jeg er lidt fraværende når jeg er hjemme. Vi dyrker stadig dejlig sex og nyder hinanden til fulde, men jeg kan ikke slukke for det der er vagt til live i mig.. Jeg kan simpelthen ikke få det ud af hoved igen..! Jeg elsker hende utroligt højt og ville ønske at det var mig hun havde udlever disse fantasier med. Jeg har snakket med et par venner om det, men det hjælper intet. Jeg har snakket med hende om det, men det betyder ikke så meget for hende og det er som om hun forstår mig, men vil hellere undgå at snakke om det. Jeg tænder slet ikke på en anden kvinde i vores sexliv, tværtimod på en anden mand til hende. Jeg har ingen homoseksuelle tendenser, men jeg tænder utroligt meget på udleve en trekant sammen med hende…. Udfra hvad jeg læser flere steder, er det efterhånden ret normalt i vores tidsalder, og det skal nævnes at jeg på intet tidspunkt har følt jalousi da jeg er ret så åben omkring sex & samværd. Vi har tillid til hinanden som det ærlige forhold medfører og det elsker jeg.
Som nævnt har vi snakker og hun udelukker ikke at det en dag kunne ske. Dog nægter hun at se mig sammen med anden kvinde – hvilket er fint for mig, da jeg ikke vil ha andre end hende..!

Jeg elsker hende virkeligt højt men kan ikke slippe de fantasier jeg har og som står urokkeligt fast i mit sind. Jeg er ikke bange hvis det skulle ske at vi fandt en ekstra sexpartner, jeg er kun bange for at jeg ikke kan slippe af med fantasierne om det lige nu.

Hvad vil du råde mig til at gøre?

De beste hilsner og god sommer

DSC_1744

Hej

Tak for dit brev. Det har jeg virkelig glædet mig til at besvare.

I forhold til det sidste – hvorvidt du kan slippe fantasierne eller ej – forstår jeg godt din bekymring. To af mine yndlingssexologer nordmændene Elsa Almås og Esben Pirelli skriver:

“Der er ingen kendte acceptable metoder til at fjerne en type seksuel tænding, men der findes mange metoder til at modificere, differentiere, kultivere gamle eller udvikle nye tændingsmønstre” – (Almås, Elsa, Benestad, Esben Esther Pirelli, Sexologi i praksis, Universitetsforlaget, Oslo, 2010).

Hvis deres viden står til troende, så har det en række konsekvenser, når først man udvikler et særligt tændingsmønster, for man slipper ikke bare sådan af med det igen. De skriver samtidigt et andet sted i deres bog, at de er fortalere for, at vi mennesker i langt højere grad bør være aktivt glade for vores tændingsmønstre (hvis de er inden for lands lov og ret, forstås) i stedet for at patologisere dem.

Så: Første spørgsmål kunne være, hvad det vil sige at have et tændingsmønster? Og er det et tændingsmønster, du er ved at udvikle? Måske du kan få noget inspiration ved at læse min artikel om emnet her. At forsøge at redegøre for tændingsmønstre i dette fora vil dog være at tage munden for fuld. Det er et enormt emne, som mange store sexologer såsom Freud, Krafft-Ebing eller danske Preben Hertoft har bidt skeer med i deres tænkning. Men kort: tændingsmønstre udvikles typisk i barndommen med fx balloner, som henviste artikel taler om, men de kan også komme senere hen og faktisk udvikles igennem hele livet. En måde at få et nyt tændingsmønster på kan være via en traumatisk oplevelse, hvor en kvinde dissocierer under en voldtægt og ”forsvinder” sindsmæssigt i en form for defragmenteret oplevelse. Og nogle gange kan der så ske det, at hun seksualiserer denne tilstand i en form for isoleret boble i hjernen, og når overgrebet er overstået, kan denne boble så efterfølgende træde frem som en reaktivering af voldtægten i en seksuel kontekst. Altså hvor hun måske på en side tager dyb afstand fra voldtægten og voldtægtsmanden, men samtidig har fået et kim i sindet, hvor hun tænder på det. Ja, det er sgu lidt sjovt, hvordan det seksuelle sind nogle gange fungerer. En anden måde at få nye tændingsmønstre på er via brugen af porno på nettet og de mange, mange typer (kinky og ekstreme) seksualiteter, man kan få smidt i hovedet via alverdens porno-net-fora. Man er med andre ord konstant ét klik fra en ny type seksuel afart med dertilhørende seksuel arousal, og denne konstante klikken videre efter nye eventyr kan hensætte sindet i en form for grænseløs trance, hvor blasertheden lammer både fornuften og følelserne af væmmelse og afsky. Og i denne trance kan der faktisk opstå bekymrende mange og nye tændingsmønstre på kort tid. ”Bekymrende”, fordi sindet vistnok ikke er gearet til at få så mange nye tændingsmønstre på så kort tid. ”Vistnok”, fordi vi ikke har forskningsmæssig viden til at dokumentere det med sikkerhed i dag. Så det må fremtidens sexologer tage sig af.

En anden og nok langt mere sund måde at udvikle nye tændingsmønstre på er det, du går igennem, hvor din kæreste præsenterer en fortid, der i starten vækker en afstandstagen i dig, men som senere forvandles til en form for kilden, og som måske, måske ikke transformeres til et reelt tændingsmønster. Du skriver: ”Jeg er ikke bange hvis det skulle ske at vi fandt en ekstra sexpartner, jeg er kun bange for at jeg ikke kan slippe af med fantasierne om det lige nu.”
Og det, synes jeg, er skide klogt. For hvis først du træder ind i det univers med den type tændingsmønster, så er det højst sandsynligt noget, du kommer til at ”trækkes med” resten af livet.

Jeg synes, Vivi Hollænder beskriver dilemmaet med tændingsmønstre kontra forholdet til et andet menneske rigtig godt på hendes hjemmeside:

”Det kan f.eks være problematisk, hvis man handlingen/fetichen har større betydning end forholdet til seksualpartneren eller hvis handlingen/fetichen fører til en tvangsmæssig adfærds, som ikke kan undværes, for at opnå seksuel tilfredsstillelse.”

Så når først man træder ud i den type seksualitet, har det nogle potentielt sprængbare muligheder for at skabe store mængder dopamin i hjernen, hvor sindet boostes på den der fascinerende måde. Men der er altså også nogle farer ved det, for hvis man fx i forvejen har ubearbejdede emotionelle organiseringer, kan man komme til at erstatte en følelsesmæssig længsel med en seksuel tvangspræget adfærd eller ligefrem forfordele fetichen med selve partneren, som Vivi Hollænder taler om.

Jeg mener derfor, at det er godt, at du gør dig nogle ”bekymrende overvejelser”, inden du og din kæreste evt. springer ud i det.

Men på den anden side af denne bekymring bor der noget andet. Noget, som har at gøre med at tage på nye, spændende og sjove eventyr. Og i den forbindelse har jeg lavet min egen lille cuckold-undersøgelse (cuckold er en af flere betegnelser for det fænomen, at mænd og kvinder tænder seksuelt på, at kvinden bliver bollet af en fremmed mand, mens manden passivt ser på eller bliver bedt om at opholde sig et andet sted).

Så: De gode nyheder er, at du LANGTFRA er den eneste mand med de tanker. De nuancerede sjove nyheder er, at mænd og kvinder får vidt forskellige ting ud af det.

  • En af mine mandlige klienter berettede, at det er selve den forøgede lyst hos hans kæreste, som tændte ham. At fascinationen for ham bor i, at kvinden kan få alt det, hun ønsker sig, og at hun på den konto bliver kampliderlig.
  • En anden i min bekendtskabskreds har behov for at føle, at han nærmest mister sin kæreste og skal generobre hende, efter en anden mand har været forbi butikken. Tændingen for ham ligger i, at ”det kommer lidt langt ud”, og hans kæreste er lige ved at få følelser for den anden mand, og at han så skal vinde hende tilbage. Hans kæreste får virkelig også et kick ud af bagefter at ringe ham op på Facetime og maile ham billeder af aftenens aktiviteter. De to har fundet en fin balance i det, som beriger dem begge. Faren i dette scenarie er dog, som manden siger: ”At jeg jo kan risikere at miste hende, hvis hun bliver oprigtigt forelsket i den anden”.
  • Og så har jeg mailet med en mand, der får en nydelse ud af det ydmygende element, hvor det er en form for dominansleg imellem ham og hans kone, og som en del af en ”straf” tager hun mænd ind og lader sig bestige, imens han bliver passiviseret.

Så hvad vil jeg råde dig til?

Jeg har selv en fortid i at lade hjertet og den empatiske relation stå i vejen for seksuelle eskapader. Og prisen, der fulgte med den type adfærd, betaler jeg stadig af på i dag. Jeg er således stor fortaler for, at det vigtigste er jeres kærlighed og empatiske relation. Det er fundamentet. Så kan man tage alverdens seksuelle krydderier med ind i relationen, afhængigt af hvem man er, og hvor man kommer fra, men hvis disse krydderier kommer til at fylde for meget, kan de gøre mere skade end gavn. Men mit svar er jo en knivsæg balance, for du kan jo heller ikke sådan bare lige få fantasierne ud af hovedet. Og hvad fa’en skal man så gøre ved det?

Jeg ved ærlig talt ikke helt, hvad jeg vil råde dig til. Hvorfor stoppede forholdet mellem din nuværende kæreste og hendes kinky cuckold-kæreste? Havde det noget med deres promiskuøse adfærd at gøre? Måske vil jeg råde dig til, at du og din kæreste har sygt meget åben kommunikation omkring jeres indre (både emotionelle og seksuelle) liv, hvis og såfremt I kaster jer ud i den type eventyr. Det vigtigste er jer og jeres kærlighed, og hvis du fx på et tidspunkt begynder at drive ind i nogle huller i sindet, hvor du oplever en form for tvangspræget adfærd i kølvandet på jeres potentielle nye eskapader, er det tid til at tage en timeout med din kæreste eller måske søge professionel hjælp.

Så: Ingen skarpe råd herfra. Men blot en forståelse for det besnærende ved at give efter for et (fascinerende) tændingsmønster, men også at fare med kærlig og eftertænksom lempe.

Jeg ønsker jer alt muligt held og lykke.

Kh, Jimmy

En fascinerende rejse

Juli 2015

Af Jimmy Hansen

Musik kan hensætte mit sind i en drømmeagtig tilstand, hvor jeg døsigt lader billeder af den begivenhed, som sangen repræsenterer, svømme ind over mig. Denne udgave af Hallelujah minder mig om min rejse med mit sexologihold fra vinteren 2012  til foråret 2013. Det var en af de største rejser, jeg har været på. Vi blev alle sammen klædt af eller nærmest skrællet af (ment positivt) og havde et helt specielt fællesskab. For mange af os var det første gang, at vi delte os selv på denne vis foran andre. Altså hvor der blev åbnet op for de ømme og lidt skamfulde ting, som ellers var blevet gemt langt ned i sindets hemmelige kældergange. For mit vedkommende betød denne rejse, at jeg fik et komplet andet og mere konstruktivt forhold til min krop, sind og seksualitet.

Læs evt. mere under fanebladet “inspiration“.

En vej ud af sexafhængighed

 

Af Jimmy Hansen

Du kan følge Jimmy Hansen på Facebook her.

Jeg ved ikke, hvor længe jeg har været sexafhængig. Men jeg ved, at lidelsen har haft enorm betydning for mit liv og min omgang med andre mennesker. At have sex som primært omdrejningspunkt i sit afsæt i verden er faktisk alt andet end cool. Det lægger en overordnet dæmper på ens udfoldelsesmuligheder, fordi alting i en eller anden forstand kommer til at handle om sex og om at få sit næste fix.
Historiens største moralfilosof, Immanuel Kant, hævdede, at man aldrig, aldrig måtte bruge
mennesker som middel, men altid skulle behandle dem som mål. Så altså omgangen med andre ikke må indeholde en skjult dagsorden. Han havde vendt sig i graven, hvis han havde set mig give den gas på Natcafeen eller på en bar i Kødbyen. For mine udvekslinger med det modsatte køn har i den grad været styret af ”middel”, hvor jeg bag de smilende øjne og de komplimenterende ord har haft ét projekt i hovedet, og det er en tur i kassen og så videre i teksten.

Hmm.

Men det har en pris. Den adfærd. Og det er, at jeg dybest set ikke har lyttet til mit hjerte. At fixet fra hjernens belønningscenter har haft større værdi end hjertets sprog. Og når hjertet ikke er med, farer man som menneske vild og bliver halt i sin gøren og laden.

Sexafhængighed er komplekst
Hvorfor så ikke bare tage sig sammen og vælge kærligheden, kunne man spørge.
Og det umiddelbare svar er, at det er sværere at kvitte sin sexafhængighed, end det er for en heroinjunkie at blive clean. Og at der bag ved afhængigheden næsten altid ligger en sjælesorg i form af et traume, PTSD eller andre følelsesforvirringer og driver sexmotoren som et af universets sorte huller, der altså ikke lige er til at styre endsige stoppe.
Fænomenet sexafhængighed er med andre ord en kompleks størrelse, og da der er næsten ligeså mange bevæggrunde til lidelsen, som der er afhængige, er der ikke noget at sige til, at terapeuter og sexologer ikke kan enes om en passende definition.
For mit eget vedkommende er det et potpourri af mange forskellige omstændigheder, som har ledt mig ud i misbruget. Én afgørende begivenhed synes at være, da jeg som ti-årig oplevede et seksuelt overgreb fra to ældre børn i mit kvarter. Men da jeg er vokset op i en sund kernefamilie med masser af kærlighed, var det først som 18-årig, hvor mine forældre blev skilt, jeg mistede min kæreste og min drømmeuddannelse gik fløjten, at jeg lukkede mit hjerte i.
Og det har sådan set været den grundlæggende kamp (traume) i mit 44-årige liv siden da. At jeg periodevis åbner mit hjerte, men at trangen til den seksuelle dopaminbelønning har været større end modet til at være sårbar med en kvinde. Det kaldes også gentagelsestvang og har både en positiv og negativ funktion. På positivsiden forsøger systemet at få tingene fra fortiden op til overfladen, så de kan heles, mens den negative side af mønten er, at jeg og andre sexafhængige retraumatiserer os selv, så vi reelt forstærker det traume (eller andet), der ligger i systemet, når vi doper os selv og er udagerende.

Købmandshandel med kærlighed
For mange typer sexafhængigheder gælder det således, at man ikke kan dossere sig ud af
tilstanden, men må væbne sig med tålmodighed og næsten altid gøre brug af terapi (evt. med medicin som supplement for visse typer impulsive afhængigheder) for at komme ud af misbruget.
Jeg kalder mig i dag ”tidligere sexafhængig”, fordi jeg har arbejdet intenst med dette problem i mange år i form af workshops, terapi, mindfulness og meget andet guf og ikke længere oplever den trance af ufrihed, der er forbundet med at SKULLE have “noget” lige her og nu. Men det største skridt, jeg har taget i retning af at få en sund seksualitet, er, at jeg hver eneste dag udøver tilgivelse i min meditation og sammen med tilgivelsen har taget en kognitiv beslutning om, at det nu er slut med at lukke mit hjerte i. Det betyder, at jeg i dag kan være i kontakt med ”svære” følelser såsom vrede og melankoli uden at skulle søge sexflugt via det limbiske systems neurotransmittere, men bare være med tristheden eller vreden og lade hjertekontakten fungere som guide og rettesnor.
Dybest set var det ikke min fortid og alskens dramaer, der var den afgørende nøgle for mig til at komme videre. Det var købmandshandlen med min kærlighed, som holdt mig fanget.

Mænd uden vrede mister orienteringen, når det gælder kvinder

 

Af Jimmy Hansen

Du kan følge Jimmy Hansen på Facebook her.

Jeg havde engang en klient, en ung mand, som ikke kunne blive vred. Eller… han havde enormt meget vrede i sig, men vreden blev ”mentaliseret” og lød mere som en fugls kvidren, når den skulle udtrykkes, end en reel maskulin kraft. Samtidig klagede han over, at han havde svært ved det modsatte køn. Svært ved at finde sig til rette i kønnenes spil og i det hele taget finde sin egen manderolle i omgangen med piger. Undervejs i sessionen kom vi ind på, hvor vanskeligt han havde det med sin vrede, og hvor polariseret den optrådte for ham. At han enten hadede hele verden i et slags anarkistisk korstog eller var enormt selvudslettende i forhold til sine jævnaldrende og ikke mindst piger. Da jeg, som en øvelse, bad ham om at udtrykke sin vrede og sige, at han hadede mig, var han ved at flække af grin. Han sagde det – ”jeg hader dig” – men pakkede det prompte ind i et charmerende smil, når ordene var smuttet over hans læber.

Kvinder har brug for mænd, der kan sætte grænser
Men hvad er konsekvenserne, når mænd ikke kan tage kontakt til vreden?
Vreden bor ved siden af lidenskaben. Så når en mand ikke frit og uhæmmet kan træde ind ad vredesdøren, kan han heller ikke favne sin passion og liderlighed. Omgangen med det modsatte køn vanskeliggøres, fordi kvinder har brug for mænd, der kan sætte grænser, og en grænse bliver kun sat, når den er drevet af inderlighed, og når kvinden kan mærke, at han træder ind i det urcenter af kraft, som er definerende for hans maskulinitet. Og når han gør det, føler hun sig i virkeligheden tryg. For så ved hun, hvor hun har ham. Og nej, det betyder ikke, at manden bimler dirrende rundt som et dyr med rabies, men har en hvilende kontakt til ”døren vrede”, og som kan tages i brug efter behov.

Vreden gør, at manden kan vise kvinden kærlighed
Ifølge filosoffen Sokrates bor ”de højere” følelser såsom harme og aggressivitet omkring hjertet og brystet, hvor også modet hører til. Vreden er ifølge den gamle vismand en instans, som er med til at bevare en sund omgang med ”de lavere” følelser, huserende i maven og de indre organer.
En manglende kontakt til vreden og brystet vil med andre ord foranledige blokeringer i energierne og skabe grobund for passiv-aggressiv adfærd, hvor stikkende kommentarer og sarkastiske udgydelser mere bliver norm end undtagelse. I det sokratiske følelsesbillede kan man således sige, at vreden er nøglen til modet, der gør manden i stand til at udtrykke sine følelser. Og når han gør det, bliver han klar i sine indre systemer og undgår at få noget i klemme i forhold til sin kvinde. Derved bliver det også meget lettere for ham vise hende kærlighed. Og ikke mindst at rumme hende seksuelt.

Den ikke ufarlige vrede
Hvis vreden derimod er mere end ophobede frustrationer og eksempelvis omkranser et traume, kan visse ord og handlinger fra kvindens side lirke op til en indre roterende vulkan af sjælelig smerte, som, når den i et pludseligt ryk bliver aktiveret, får et udfarende udtryk, der kan være meget voldsomt. Endda med vold som følge. I de tilfælde kræver lindring næsten altid terapi. Et rum, hvor der er indsigt i at gribe den slags vrede an og indsigt i traumers natur.

Han dansede ud af terapirummet
Så galt stod det heldigvis ikke til for min klient. Efter fem-ti minutters overtalelse og gestaltiske øvelser begyndte han at sige, at han hadede mig – uden at fortrække en mine, og som om han virkelig mente det. Bagefter dansede han nærmest ud terapirummet, og efter et par dage sendte han mig en sms, hvor der stod, at han havde inviteret den pige, han var hemmeligt forelsket i, på date, og at det måske var første gang i hans liv, at han følte sig klar, mandig og afslappet i selskab med det modsatte køn.

Kærlighed er at være et latina-klistermærke

BLOGINDLÆGGET ER AT FINDE EFTER DISSE INDLEDENDE LINJER

Da jeg kom hjem fra USA i 1990, tog jeg et taxakort, og i mange år levede jeg af taxakørsel. At køre taxa var en fascinerende rejse på godt og ondt, og jeg tænkte tit på, at jeg skulle/burde skrive nogle af taxahistorierne ned, fordi de er så vilde. Taxaen er jo på en eller anden måde vores alles skriftested, fordi man kan fortælle om hvad som helst uden at behøve at tænke på konsekvenser.

Jeg lagde imidlertid taxakørslen på hylden for ti år siden, og det blev aldrig til noget med historiegengivelserne. I sommeren 2014 syntes jeg, at livet som psykoterapeut og sexolog skulle spices lidt op. Et terapirum udgør kun 12 kvadratmeter, og jeg savnede noget luft og noget bevægelse og at møde andre mennesker i en anden kontekst end den terapeutiske. Så da en af mine kammerater, som også er taxichaffør, foreslog mig at køre en gang om ugen, var jeg ikke sen til at købe ideen. Således kører jeg nu fast om søndagen. Og jeg elsker det. Jeg elsker at grine med kunderne og dele deres tanker, bekymringer og syn på livet og på verden. Det er en fuldstændig anden oplevelse for mig at være taxichauffør i dag, end da jeg var i tyverne, fordi jeg unægtelig er et andet sted i livet. Et mindre stressfuldt sted, kan man vel sige. Fremover vil jeg ”blogge” om mine taxaoplevelser på disse pergamenter.

De kunder, jeg skriver om, som potentielt kan spores, er alle blevet spurgt, om jeg må gengive, hvad der skete under kørslen.

 

Søndag 141014

Af Jimmy Hansen

Du kan også følge Jimmy på Facebook her.

En kniv i dækkene

Lellinge Kirke

Foto: Dr.dk. Lellinge Kirke

Hæ. Denne gang er der god kemi med mine første kunder. Det er i hvert fald mit indtryk. Men inden jeg fortæller om det, spoler jeg lige tiden fire minutter tilbage. For det er jo efterårsferie og alle taxichaufførers mareridt, eftersom der er nul at lave, og ergo er mine forventninger til dagens indtjening i bund. Så da de første kunder, et ungt par, spørger, om jeg vil køre dem til Lellinge syd for Køge, svarer jeg lakonisk ”Det er i orden.” Men indeni danser min mave over udsigten til at starte med en tur til 700 kr.

De er pressede tidsmæssigt, for han skal stå gudfader kl. 1030 (om 45 minutter). Nogle idioter har stukket en kniv i dækkene på deres bil, og derfor må de ty til en hyrevogn. Det er en hyggelig tur, hvor vi får vendt mangt og meget, fra hans job som revisor, der til tider kræver en 80-90 timers arbejdsuge, og hvilket pres det lægger på et parforhold (deres), til min kærlighed til sexologi, og hvordan jeg bruger det i det terapeutiske rum. Og meget andet. Da kl. er 1025, holder vi foran kirken. Taxametret står på 711 kr., og solens stråler omslutter min taxa. Det tegner til at blive en god dag.

Kærlighed er at være et latina-klistermærke

En af de mest bevægende taxature, jeg har haft, fandt sted for tre måneder siden. Det var med en flot brasiliansk kvinde i 30’erne, jeg samlede op på Bryggen. Hendes mand havde lige forladt hende, og hun græd og græd og græd hele vejen til Rødovre. Hun var ret beruset, men jeg forsøgte at skille alkohol fra snot og virkelig taxa-være der for hende. Det hjalp måske lidt, men det er jo på ingen måder som at være i et terapilokale. Jeg har tit efterfølgende sendt hende en tanke, især når min taxa har ramt Rødovre. Og så. Bum. Pludselig står hun der igen og skal samme sted som sidst. Det var virkelig rart. Faktisk. Sådan lige at få en opdatering. Hun har ikke fået sin mand tilbage, og hun fortæller mig, at hun nu har mistet sin identitet. Det studser jeg over og kaster mig ud i en snak om at eje sig selv og sine følelser og den slags. Hun affærdiger prompte mit psykoterapeut-bavl og forklarer mig, at hun som sydamerikansk kvinde er et tyggegummi. Eller et klistermærke. Måske et latina-klistermærke, som elsker på en måde, hvor alt kastes over bord, og hun helt og holdent omslutter sig og er et med manden. Og at det er den rigtige måde at være i kærligheden på. Vi griner begge højlydt over hendes kommentar, og det slår mig, hvor forskellige vi er. Os mennesker. Og halleluja for det.

To glade svenskere til opera i København

Foto: Jimmy Hansen. En smuk aften ved Operaen i Københaven

Foto: Jimmy Hansen. En smuk aften ved Operaen i Københaven

Den nye Opera er et af de steder, jeg allermest elsker at hyppe kunder. Der er simpelthen så smukt. Som det måske fremgår af billedet, falder lyset ganske særligt over bygningen, vandet og Amalienborg denne aften. Et svensk ægtepar træder ind i taxaen og skal til lufthaven. Jeg kan lide dem fra første kan-vi-køre-med-dig nik. Det er noget sjovt noget, det der med kemi. Anyway, de er meget imponerede over både forestilling og kulisse. De er bosiddende i Stockholm, og elsker vores frisind og vores liberale omgang med hash og Amager Strandvej. Og nu altså også Operaen.

Kul-konference i København

Foto: Dr.dk.

Foto: Dr.dk.

Uha. Jeg har en repræsentant for kulindustrien i taxaen. De afholder konference i København i disse dage, og hans job består i at netværke og sælge dette produkt. Min glødende klimajournalist-side popper op som trold af en æske. I mit hoved er kulafbrænding en af vor tids bærende årsager til miljøforurening, og da han lystigt fortæller om sit forehavende i Kbh, står mine hv-spørgsmål i kø. Hvordan tænker kulindustrien i dag ind i et grønt ansvar? Hvordan forholder branchen sig til afbrænding og effektive vaske-filter-kulkraftværker? Og hvad er kuls rolle i fremtiden?

Men det blev sgu en fed snak. Og på mange måder var vi enige. Vi sidder bare på to forskellige sider af bordet. For mennesket VIL brænde alle dets fossile brændsler af. Sådan er det bare. Spørgsmålet er så, hvordan vi formår at takle det, både i en global klimamæssig kontekst og i en miljømæssig sammenhæng. Og ingen lande er jo interesserede i at forgifte deres borgere, så når Shanghai (læs sidste uges taxablog) i øjeblikket forsøger sig med naturgas fra Mongoliet, er det et udtryk for, at (især) kulafbrændingen har skabt for meget forurening, og at de er nødt til at tænke i nye baner. Det ændrer dog ikke på det faktum, at Kina har nogle af verdens største brunkul-lagre og uvægerligt vil fyre dem af, men hvis de gør brug af moderne vaskemetoder og lader afbrændingen foregå i effektive miljøer, vil den efterfølgende partikeludledning mindskes drastisk.

Han har syg god kul-viden. Og jeg er meget klogere på kul-filtre, alskens typer kul og geopolitiske kul-overvejelser, da han står af ved Grand Hotel. Er jeg naiv og for let taxa-påvirkelig, eller udstikker kul-branchen nu en grønnere kurs, lyder et af mine indre spørgsmål, da jeg triller op mod Hovedbanen.

Min far og hans taxahistorier

Min far og undertegnede en sen søndag aften

Min far og undertegnede en sen søndag aften

Så er det Dan Turell-tid: Søndag aften, hvor det næsten kun er taxaer, som præger vejbilledet. Jeg slår et smut forbi min far på Lersø Park Alle. Han er altid god for en taxahistorie og forsikrer mig, at den er sand. So here it goes: Da han kørte taxa i sine yngre dage, var der en mand, som i Aalborg hyrede en taxa til Rom. Chaufføren blev ellevild og hentede sit pas, tandbørste osv., og så var det ellers af sti af sted til Italien. Da chauffør og kunde når frem til den italienske hovedstad, siger sidstnævnte, at han lige skal tale med paven. Øh… øh… hvad!!? Det viste sig, at kunden var psykisk syg, og chaufføren måtte således køre ham tilbage til Aalborg og droppe ham af på den psykiatriske afdeling, han var tilknyttet.

Min far stoppede med at køre taxa for fire år siden. Jeg forsøger at overbevise ham om, at han godt kan køre engang imellem. Men han har mistet troen på det, fordi hans ben ikke har det så godt. Det eksistentielt forbandede ved at elske er, at man altid har en angst for at miste. Men det kan ikke være anderledes.

Fyraften

Indkørt 2111 kr. Måske ikke så tosset, når man tænker på, at det er efterårsferie, men nu skal jeg sgu hjem og spise popcorn.

Hvad er dine særlige lyster, og hvad gør du med dem?

Af Jimmy Hansen

Tak til fotograf Jan Igaard for billederne. Læs mere om  ham her.

Du kan følge Jimmy Hansen på Facebook her.

”Der er fetichistiske islæt i de fleste menneskers seksualitet”, siger de to norske sexologer Elsa Almås og Esben Benestad. Smag lige på den, inden du læser videre og med garanti vil opleve dit livs mest mystiske ballonhistorie:

Der er en by i Norge, hvor man sender balloner op i forbindelse med alting. Om det er helligdage, fejring af byens spidser eller en nabos barnedåb, så ryger der festballoner til vejrs. Det er samtidig det sted i verden med flest ballonfetichister. Altså mennesker, som tænder seksuelt på balloner. De får ganske enkelt en kilden i trussen ved synet af himlen fyldt med farverige gummiposer.

0-OpboUQ3kMpzNaP69r7rDT-dHLW4Z7P4q8Xk6Cn09U,UtcnxW8Vo7Imhy1pKktc8KG8A9ritJ1unRsP5QlPlLE,S1dW39AK-W27mrrabF29LRgqrzkLmrS4K9GVMAzqRsA 6UqzLolIX3QfOozbch6AhSgfzkvZBYcUCE30djLQnoA,4gFWPBR9PP2WMy9dL1-ocwyjMjpizoqD9YAjj-NZ5lU

Og hvad kan vi så bruge det til?

At særlige lyster (og perversioner) ofte opstår ud fra tilfældigheder, og at vi ikke kan gøre særlig meget fra eller til i forhold til vores tændingsmønstre. At når kroppen kan nære seksuel lyst ud fra synet af noget så uskyldigt som balloner, kan vi mennesker principielt tænde på hvad som helst; stoleben, skrigende måger og gule hatte. Altså at vi ”fra naturens hånd” kan få foræret mange forskellige tændinger, og at der i udgangspunktet ikke er noget rigtigt eller forkert i dem. De er der bare – som sjove indgange til mulig fornøjelse i seksualitetens navn (naturligvis med udøvelse inden for lands lov og ret).

Perversioner på Brøndby Stadion

Pointen er ikke, at fordi man tænder på fodboldmål, at man så behøver besøge alle kongerigets stadioner, men at man kan vælge at lade tændingen indgå som en seksuel pirring og udforskning i forlængelse af ens øvrige sexliv. Og at det nødvendigvis ikke stopper der. At hvis man tager skridtet videre og fx elsker med sin kæreste op ad målstolpen på Brøndby Stadion, kan det vise sig, at man også kommer til at tænde på hjørneflag. At udleve en fantasi kan avle nye tændinger og nye fantasier. De to forskeres påstand er således, at jo flere forskellige perversioner, man har, desto bedre, for desto mere rig og nuanceret kan ens seksualitet optræde.

Så hvis artiklens bondagebilleder vækker en kilden i din mave og omegn, er det en win-win-situation, da pirringen kan optræde som tankemæssigt seksuelt krydderi eller være katalysator til nye seksuelle eventyr. Der er altså intet forkert i at være en smule pervers i sine tanker og sine systemer, og som de to nordmænd hævder, er det noget de fleste af os alligevel er, så hvorfor kæmpe imod?

fFIt0rsjvfAEhTJcm8bLyh3YCsVW8puZgD8p-Dq2dJs,cFspkjruaUqIC2DvCe_4fOZFbNtp8g4Gk7obVk_KvLA

Ulemper?

Jo, bestemt. Som Vivi Hollænder skriver på sin hjemmeside: “Det kan f.eks være problematisk, hvis man handlingen/fetichen har større betydning end forholdet til seksualpartneren eller hvis handlingen/fetichen fører til en tvangsmæssig adfærds, som ikke kan undværes, for at opnå seksuel tilfredsstillelse.”

Et vigtigt begreb i den sammenhæng er at “seksualisere”.

At seksualisere betyder, at man flygter fra sine følelser i en seksuel kontekst. I stedet for at deale med sin ked ad det hed, når man er trist, bruger man sit særlige tændingsmønster til at forsvinde fra følelsen.

Og når man kombinerer det at ”seksualisere” med sine særlige lyster, er det en heftig cocktail, som kan minde om det, der sker, når alkoholikere og ludomaner slår sig løs med kirsebærvin og pokerborde. Sindets dopaminbelønninger er i de tilfælde så massive, at det kan udvikle sig til afhængighedstilstande, hvor man fjerner sig fra sit hjerte og ikke længere har empati med i sine seksuelle udvekslinger.

Eksempel: En mand, der som fetich tænder på at gå i dameundertøj, kan, når han bliver rygende uvenner med sin kæreste, vælge at gå på nettet og blive spejlet i sin lyst, i stedet for at takle kæresteproblemerne. Det er ikke et problem første eller anden gang, han gør det, men fortsætter han den færden, kan hjernen på et tidspunkt blive så vænnet til de massive hormonbelønninger, han får ved at finde seksuel tilfredsstillelse via netsurfingens perversioner, at den seksuelle (og følelsesmæssige) lyst til kæresten går fløjten. Han er på vej ind i en net-afhængighedsspiral, som i øvrigt er den måde, hvorpå der i dag skabes flest sexafhængige.

UP3H4_cYJssYjTDYv1uN7920RQehuxlxYKijJMitnOI,e_BBxjYfcF-vT7sp8SDgbn6EIG4phkbszSBopmd8vFU 

Afslutning

Så vær opmærksom på disse to hovedveje til mulige skævheder, og giv den så ellers bare gas.

Selvfølgelig er det ikke alle, som har særlige lyster og perversioner – eller endda sexfantasier. Og det er hverken bedre eller dårlige end at have det. Den overordnede ide med denne artikel, og den bog jeg er ved at forfatte om emnet, er et opgør med den trang, vi som mennesker altid har haft til at fortolke seksuelle lyster ind i en etisk ramme af rigtigt og forkert. Ved at slippe vores stramme neo cortiske kontrol kan vi frigøre masser af energi og få endnu flere lyster og sjov i soveværelset.

Arn9FWQ3qUqp02WqqFmPsj33-zy8LJrngCiGSjwh46Y,9ak4YD3J0u-wRpYTUH8pv1ymUwS8DBZIForD7_PHUWo,QZf3qxWLWXOnh7e2R55Kyb2j9EvdM7B7ROHW8qCH4NE

 

Hvorfor er mænd til porno i stedet for parforhold?

Af Jimmy Hansen

Den moderne mand befinder sig i en brydningstid, hvor han har svært ved at finde en solid grund at stå på. Hele det fundament, omkring hvilken hans identitet som jæger og skaffer siden tidernes morgen har været defineret, er smuldret. I dag er kvinder mindst lige så meget jægere og skaffere som mænd, og samtidig kræver de og den samfundsmæssige diskurs, at mænd agerer og er anderledes, end de altid har været. Han skal være i kontakt med sine følelser og udtrykke dem på en måde, som hverken er for feminin eller for knudret maskulin. Og det forvirrer ham langt ind i hans sjæl. På hans skuldre står hundredvis af mandlige generationer, som har gjort tingene efter et maskulint kodeks, som per se har haft en høj værdi i alle institutionslag og på alle samfundsplaner, og pludselig inden for en enkelt generation eller to fungerer det bare ikke længere. De gen-mæssige historiske ekkoer, hans maskulinitet er gjort af, er til revision på alle niveauer, og det har rystet ham i hans grundvold. Den moderne mand har derfor påbegyndt en rejse, som tager tid. Punktum. Kvinder har fra fødslen sort bælte i at mærke sig selv og kommunikere deres følelser, fordi det har været de eneste ”tilladelige” instrumenter, de har kunnet betjene sig af i historiens mandsdominerede samfund. Mænd har bygget broer og været i krig, men aldrig talt om følelser. Og at graduere opad fra hvidt bælte i følelseskommunikation tager bare tid, og det er den bevægelse, den moderne mand befinder sig i. At få gult bælte i følelser og måske senere grønt.

Når så mange mænd således undgår at være i parforhold, er det mindre et bevidst ”valg”, end det er en dyb forvirring omkring hans kønsmæssige identitet og hans retning i forhold til vor tids ressourcestærke kvinder. Som alle andre generationer af mænd før ham bærer han en længsel efter at være betydningsfuld og vigtig i forhold til sin tids kvinder, men har tabt for mange slag i kønskampen og tyr eksempelvis derfor i stedet til den besnærende porno, som udløser så store mængder dopaminer, at afhængighedslignende tilstande indtræder, og han derved indirekte smider håndklædet i ringen i forhold til at manifestere en relation til det modsatte køn. Vor tids mand har med andre ord længsler efter at være noget andet end single og storforbruger af porno, men den identitetsmæssige krise driver ham til netop det.