En vej ud af sexafhængighed

 

Af Jimmy Hansen

Du kan følge Jimmy Hansen på Facebook her.

Jeg ved ikke, hvor længe jeg har været sexafhængig. Men jeg ved, at lidelsen har haft enorm betydning for mit liv og min omgang med andre mennesker. At have sex som primært omdrejningspunkt i sit afsæt i verden er faktisk alt andet end cool. Det lægger en overordnet dæmper på ens udfoldelsesmuligheder, fordi alting i en eller anden forstand kommer til at handle om sex og om at få sit næste fix.
Historiens største moralfilosof, Immanuel Kant, hævdede, at man aldrig, aldrig måtte bruge
mennesker som middel, men altid skulle behandle dem som mål. Så altså omgangen med andre ikke må indeholde en skjult dagsorden. Han havde vendt sig i graven, hvis han havde set mig give den gas på Natcafeen eller på en bar i Kødbyen. For mine udvekslinger med det modsatte køn har i den grad været styret af ”middel”, hvor jeg bag de smilende øjne og de komplimenterende ord har haft ét projekt i hovedet, og det er en tur i kassen og så videre i teksten.

Hmm.

Men det har en pris. Den adfærd. Og det er, at jeg dybest set ikke har lyttet til mit hjerte. At fixet fra hjernens belønningscenter har haft større værdi end hjertets sprog. Og når hjertet ikke er med, farer man som menneske vild og bliver halt i sin gøren og laden.

Sexafhængighed er komplekst
Hvorfor så ikke bare tage sig sammen og vælge kærligheden, kunne man spørge.
Og det umiddelbare svar er, at det er sværere at kvitte sin sexafhængighed, end det er for en heroinjunkie at blive clean. Og at der bag ved afhængigheden næsten altid ligger en sjælesorg i form af et traume, PTSD eller andre følelsesforvirringer og driver sexmotoren som et af universets sorte huller, der altså ikke lige er til at styre endsige stoppe.
Fænomenet sexafhængighed er med andre ord en kompleks størrelse, og da der er næsten ligeså mange bevæggrunde til lidelsen, som der er afhængige, er der ikke noget at sige til, at terapeuter og sexologer ikke kan enes om en passende definition.
For mit eget vedkommende er det et potpourri af mange forskellige omstændigheder, som har ledt mig ud i misbruget. Én afgørende begivenhed synes at være, da jeg som ti-årig oplevede et seksuelt overgreb fra to ældre børn i mit kvarter. Men da jeg er vokset op i en sund kernefamilie med masser af kærlighed, var det først som 18-årig, hvor mine forældre blev skilt, jeg mistede min kæreste og min drømmeuddannelse gik fløjten, at jeg lukkede mit hjerte i.
Og det har sådan set været den grundlæggende kamp (traume) i mit 44-årige liv siden da. At jeg periodevis åbner mit hjerte, men at trangen til den seksuelle dopaminbelønning har været større end modet til at være sårbar med en kvinde. Det kaldes også gentagelsestvang og har både en positiv og negativ funktion. På positivsiden forsøger systemet at få tingene fra fortiden op til overfladen, så de kan heles, mens den negative side af mønten er, at jeg og andre sexafhængige retraumatiserer os selv, så vi reelt forstærker det traume (eller andet), der ligger i systemet, når vi doper os selv og er udagerende.

Købmandshandel med kærlighed
For mange typer sexafhængigheder gælder det således, at man ikke kan dossere sig ud af
tilstanden, men må væbne sig med tålmodighed og næsten altid gøre brug af terapi (evt. med medicin som supplement for visse typer impulsive afhængigheder) for at komme ud af misbruget.
Jeg kalder mig i dag ”tidligere sexafhængig”, fordi jeg har arbejdet intenst med dette problem i mange år i form af workshops, terapi, mindfulness og meget andet guf og ikke længere oplever den trance af ufrihed, der er forbundet med at SKULLE have “noget” lige her og nu. Men det største skridt, jeg har taget i retning af at få en sund seksualitet, er, at jeg hver eneste dag udøver tilgivelse i min meditation og sammen med tilgivelsen har taget en kognitiv beslutning om, at det nu er slut med at lukke mit hjerte i. Det betyder, at jeg i dag kan være i kontakt med ”svære” følelser såsom vrede og melankoli uden at skulle søge sexflugt via det limbiske systems neurotransmittere, men bare være med tristheden eller vreden og lade hjertekontakten fungere som guide og rettesnor.
Dybest set var det ikke min fortid og alskens dramaer, der var den afgørende nøgle for mig til at komme videre. Det var købmandshandlen med min kærlighed, som holdt mig fanget.

Er klitoris en automat?

 

Læserbrev

Hej Jimmy

Jeg er en pige på 20 år, der har fået det problem, at jeg ikke finder nogen nydelse i at få stimuleret klitoris længere. Jeg var engang helt vild med det, men nu kan jeg bare ikke mærke noget længere. Og det irriterer mig virkelig. Det har nemt kunne gøre mig våd, men sidst en fyr ville give mig finger (hvilket er over 1½ år siden), prøvede han at stimulere min klitotis først, så jeg kunne blive våd. Og det hjalp bare intet. Det var slet ikke behageligt for mig.
Det er godt seks måneder siden, jeg sidst havde sex – og det var kun én gang. Inden da var det over et år siden. Og jeg var ikke engang specielt aktiv dengang. Jeg onanerer heller ikke rigtigt længere, da jeg ikke synes, det er så behageligt, når jeg ikke finder nogen nydelse i klitoris-stimuleringen.

Jeg har ikke nogen partner lige pt, men jeg ville synes, det var rart, hvis jeg kunne få løst problemet – eller i det mindste bare arbejde på at få det løst – til, når jeg en dag finder én igen..
Så jeg håber, du har nogle råd eller tricks til, hvad jeg kan gøre, så jeg kan finde nydelsen igen. Det kunne bare være dejligt.

Hilsen M

Hej M

Den fysiske dimension:
Der er efter min mening overvejende sandsynlighed for, at din ”lidelse” skyldes noget psykisk. Jeg vil alligevel opholde mig et par linjer ved den fysiske dimension for at være på den sikre side. Føleforstyrrelser i kønsdelene kan skyldes mange ting, fx visse former for psykofarmaka eller noget neurologisk/nervemæssigt. Jeg foreslår dig derfor at få tjekket din klitoris hos lægen, så du kan udelukke denne mulighed og koncentrere dig om det, du så selv er herre over.

Føleforstyrrelser i kønsdelene/klitoris kan forekomme, når man overstimulerer sig med fx en vibrator, men da du skriver, at du er stoppet med at onanere, er det jo nok knap så sandsynligt. Andet, der kan gøre sære ting ved ens kønsdele, er stramme og tætsiddende bukser og trusser, trusseindlæg som bruges nat og dag, samt mærkelige cremer. Og der er sikkert flere. Gå selv på opdagelse og tag det med op til lægen.

Den psykiske dimension:
Når drenge ikke kan få rejsning, handler det i rigtig mange tilfælde om præstationsangst. At de i deres hoveder tænker, at pigen forventer en masse af dem, og når det så sker, får det den fysiske konsekvens, at det skærmer for blodtilførslen til pikken, og derved forbliver den slap. De bliver fikserede på at få rejsning og ”levere en vare”, i stedet for at slappe af og nyde alt det andet skønne, der er ved at være intime sammen. Og pointen er, at jo mere de i deres hoveder er fokuserede på, at de ikke gør det godt nok, desto større sandsynlighed er der for, at rejsningen udebliver. Rådet til dem er derfor næsten altid at flytte fokus fra rejsning og præstation til at være nærværende med pigen og sig selv.

Og jeg tænker, at det er lidt det samme, der er på spil hos dig bare med kvindeligt fortegn. Klitoris er ikke en automat, man kan putte en femkrone i, og så spiller den altid en glad melodi. Det er et følsomt organ, som strækker sig 10 cm ind i kroppen på hver sin side af skeden og har nervetråde, der løber 12-15 cm ned langs lårenes inderside. Klitoris interagerer med kroppens øvrige nervesystem på mange måder og påvirkes på forskellig vis. Så hvis du ”kræver” af din klitoris, at den skal levere en bestemt vare på et bestemt tidspunkt, mens din øvrige krop og sjæl råber på opmærksomhed, kan din klitoris sagtens blive træt eller følelsesløs. Det er din krops måde at råbe dig op på. Og fx forsøge at få dig til at ændre kurs i forhold til at have en fiks og færdig plan, som du og din partner skal styre efter:

”Han skal stimulere din klitoris, så du kan blive våd, og I så kan udføre samleje.”

Problemet med at have planer under en seksualakt er, at vi glemmer nuet. Men det er i nuet, at ømheden, nærværet og muligheden for uanede mængder lyster bor.
Så jeg tænker, at du skal forsøge at slippe noget af din klitorisfiksering og indse, at din seksualitet som kvinde er SÅ meget mere end en lokal kilden fra klitoris. Faktisk kan man sammenligne din seksualitet med at gå en tur i botanisk have, hvor hver eneste duft, farve og lyd rummer en kilde til mulig nydelse, hvis blot du er modtagelig for det.

Slutteligt vil jeg lidt praktisk sige, at der ud over den kendte klitorisorgasme findes G-punktsorgasmer, skedeorgasmer, analorgasmer, kropsorgasmer og endnu flere, så der er masser af spændende alternativer at undersøge.

Summa summarum: Giv dig tid til at udforske hele din krop og dens store repertoire af potentiel seksuel nydelse. Og når du elsker dig selv og din krop, så skal følsomheden i klitoris nok vende tilbage.

Jeg ønsker dig alt muligt held og lykke med det.

Knus, Jimmy

Pige: Jeg nyder at bolle til højre og venstre med tilfældige fyre, men jeg kan ikke nyde intimitet med min kæreste

Følgende er et læserbrev fra en frustreret pige, som ikke kan nyde intimitet og sex med sin kæreste:

Hej.

Jeg har simpelthen været så ked af det og frustreret de sidste par måneder.
Jeg har en kæreste, og vi har været sammen i 8-9 måneder nu. Vi har det så fantastisk sjovt og godt sammen.
Jeg har haft en meget belastet opvækst, og lider idag af angst, som jeg har været meget præget af.

Jeg har altid været meget seksuelt aktiv og haft meget lyst til sex. Oftest med folk som jeg ikke helt kunne få. Eller hvis jeg har haft noget kørende med nogen, været meget engageret i sexen, nok også for at få bekræftelse. Jeg har nydt det mest, når det har været “på lånt tid”.. Set i bakspejlet, har jeg nok lagt an på fyre for at blive bekræftet. Det er her min angst spiller ind.. Så altså! Jeg har været sammen med mange, været forelsket i mange osv. Og sex har jeg altid nydt og “været god til”..

intimate young couple during foreplay in bed

Men med min dejlige, elskede kæreste kan jeg ikke.. Den første tid havde jeg meget lyst til ham. Men det stoppede hurtigt, samtidig med, at min kærlighed kun er vokset. Jeg bliver genert. Jeg føler at jeg afviser ham konstant. Jeg har virkelig sjælendt lyst, og det er virkelig ubehageligt. Jeg føler, at jeg ødelægger hans selvtillid. For når vi endelig har sex ender det med at blive helt akavet. Jeg ser mig overhovedet ikke som et seksuelt væsen sammen med ham.. Han kender mig så godt. Alle mine facetter, alt. Jeg føler mig nærmest for skrøbelig til at have sex med ham. Det er så frustrerende for mig. Og sikkert også for ham. Hvad kan jeg gøre?
I vinters kom han selv til mig, fordi han var ked af det og sagde, at han ikke følte at jeg tændte på ham, hvilket jeg sagde at jeg gjorde. Hvilket jeg ikke ved om jeg gør siden jeg ikke kan finde ud af at have sex med ham.. Men siden han sagde det blev det lidt værre. Vi havde oftere sex, men jeg tænkte konstant på det og gjorde det udelukkende af dårlig samvittighed. Og her for en måned siden bragte jeg det op. JEg sagde at jeg ikke havde lyst til sex for tiden, og han tog det pænt. Men jeg aner ikke hvad jeg skal gøre for at ændre det.  Jeg kan nogle gange få lyst til andre mænd. Det har jeg ikke sagt til ham.

Håber meget på svar

Jeg vil også lige sige, at jeg aldrig har fået orgasme under samleje.. så måske keder jeg mig også lidt, og synes slet ikke at sex er det værd?

Hej

Tak for dit brev.

Du er i stand til at nyde sex, når det er ”på lånt” tid, og det er egentlig kun for at få en form for bekræftelse, men når der er følelser og kærlighed med i ligningen, slår dit seksuelle system bak, og det gør dig frustreret og ked af det.

Og det kan jeg fandeme godt forstå. Det virker, som om du med dit hoved kan se fornuften i at give dig hen til din kæreste og nyde intimiteten, men at din krop li’som bare ikke vil lystre.

Nu ved jeg jo ikke, hvad der ligger i din brug af ordene ”belastet opvækst” og ”angst”, for det er i sagens natur meget individuelt. Jeg møder klienter i min praksis, som er blevet udsat for massive seksuelle overgreb, og de udvikler ofte stærke forsvar mod intimitet, fordi deres tillid er blevet så knægtet. Og i kølvandet på det, opstå der tit alverdens forskellige (seksuelle) mønstre, såsom særlige lyster/perversioner, at have kampmeget trang til at kneppe snart sagt gud og hver mand og alle mulige andre måder, hvorpå følelser på en eller anden måde seksualiseres.

33227186-0194cf57d5962aa9e2af702dc222bdb1

Og med ”seksualisering” mener jeg det fænomen, at man bruger sin seksualitet som trampolin væk fra sin inderlighed. For mig er det at sammenligne med alle de andre afhængighedstyper, vi kender til, såsom cutting, spiseforstyrrelser, pillemisbrug, for meget alkohol, ludomani osv. Og ofte er angsten en fast følgesvend til denne eskapistiske adfærd, fordi man i bund og grund ikke kan mærke sig selv.

Når jeg behandler afhængigheder, starter vi næsten altid med accept. Accept af tilstanden, og accept af at man er havnet, hvor man er. For hvis man slår sig selv oven i hovedet over sin adfærd, gør man ALTID spot til skade – eftersom der i langt de fleste tilfælde har været MANGE gode grunde til at have betrådt den sti til at begynde med. Altså at sindet var nødt til at finde på en form for stimulans for at udholde smerten i hjemmet eller på kostskolen eller where ever.

Bagved accept og verbalisering gemmer der sig en lille skat, nemlig at skammen får mindre styrke. Og man siger jo om skam, at den ikke tåler dagens lys og kærlighed. Og når først man tager livtag med sin skam, så kan man (ofte) begynde at mærke sig selv igen, for skammen er virkelig en af sindets klamme fætre, der kvæler liv.

Brene-Brown-008

Brene Brown taler rigtig meget om gaven ved at kunne slippe sin skam og være med sin sårbarhed

Så: Nu er brevkassesvar jo i sin natur smalle, da jeg har sparsomt med oplysninger om dig, men ud fra dit brev, vil jeg i det følgende konkludere, at der er en sammenhæng mellem det, du beskriver som ”belastet opvækst” og din måde at forvalte din seksualitet på.

Jeg vil starte ”lidt oppefra” og sige, at min brede holdning til de mange (ikke helt så kristne) parforholdskonstellationer, vi ser i disse tider, hvor folk boller til højre og venstre, er yderst velkomne. Så når du skriver, at du har lyst til andre mænd, får du mig ikke til at sige, at det per se er dårligt. Men din problematik er, at det ikke er et frit valg. For hvis du kunne mønstre intimitet og nærhed med din kæreste, og I så derfra valgte at åbne forholdet, var det jo en anden snak.

Så indtil du mødte din kæreste, fungerede spillemaskinen meget godt, da de andre fyre fungerede som en spejling af det, du sender ud (gensidige brugsforhold). Men da denne her skønne fyr træder ind i dit liv, og han ikke er et seksualiseringsobjekt, men et menneske med følelser og et hjerte, kalder det på nogle helt andre melodier i dig. Man kan vel nærmest sig, at han trådte ind igennem dit forsvar og krævede noget andet af dig. Pludselig skulle du knytte dit hjerte med din seksualitet, og den sang kender du ikke, men ønsker det (går jeg ud fra).

En af dine første udfordringer på forhindringsbanen er at blive skarp på, hvordan lige præcis din seksualisering foregår. Har du været udsat for en følelsesmæssig kulde i dit barndomshjem og på den konto kommet til at lukke i for dit hjerte, og som forsvar har tyet til at indgå i følelseskolde seksualrelationer (måske som spejling af hjemmet), eller hvad er der sket? Denne første forhindring handler meget om narrativet og at få knyttet så mange ord på din adfærd og din oplevede baggrund som muligt. Her er skrivning fabelagtigt, fx ”kære dagbog”. En god veninde at betro sig til er også godt.

Næste udfordring på denne bane handler om at få så meget accept af dig selv i forhold til din måde at være på i verden, at du kan være åben omkring det (uden at skulle skamme dig). Og herfra kan du så åbne dig for fx din kæreste.

Den tredje og sidste knast på forhindringsbanen ligger lidt længere ude i tiden og handler om at få trukket nogle nye kabler mellem dit køn, dit hjerte og din forstand. Her er vi inde på nogle mere ”automatiserede” niveauer i sindet, forstået på den måde, at det nærmest er blevet en naturlov for dig at bruge de seksualiserende organiseringer. Fx har jeg selv som tidligere pornoafhængig benyttet mig af porno, hver gang jeg har været stresset eller ked af det. Mine seksualiseringskabler handlede om at flygte ud i pornoen, når emotions-stationen kaldte på mig, og da først jeg tog livtag med den her tredje knast på forhindringsbanen og VIRKELIG insisterede på at VÆRE ked af det, når mit sind besad den tone, så kom der nogle helt andre harmonier i min måde at være menneske på, og stille og roligt forsvandt denne seksualiseringstrang.

Så: Gå kast dig over forhindringsbanen. Og vær insisterende. Det er udelukkende en win-win situation, for i worst case ender du med at lære dig selv bedre at kende.

I ikke så worst case begynder du at kunne elske og knalde på en gang.

Held og lykke med det.

Knus, Jimmy