Kvinde 37 år: Nu mærker jeg alle sider af mig selv

 

Jeg startede i terapi hos Jimmy kort efter et brud med min eks-kæreste, som var porno/sexafhængig. Før da havde både min eks og jeg gået i terapi hos en anden terapeut, men da jeg ikke rigtig følte, jeg kom videre, valgte jeg at opsøge Jimmy. Jeg valgte Jimmy både ud fra hans uddannelsesmæssige baggrund og det, at han selv har været afhængig.

I starten af forløbet drejede det sig meget om min eks og hans afhængighed. Jimmy hjalp mig til at komme videre, og undervejs blev jeg mere og mere opmærksom på, hvad min del af det hele var. Således gik terapien fra at dreje sig meget om min eks-kæreste til at dreje sig mere og mere om mig og mine mønstre mv.

I terapien med Jimmy er jeg blevet meget bedre til at mærke mig selv og min krop, så jeg nu ikke kun lever i hovedet men også har kroppen med. Jeg har dermed fået langt bedre kontakt med mine følelser og kan leve mere autentisk. Jeg er kommet i kontakt med nogle ting, som har betydet mere for mit liv, end jeg anede, og jeg har lært at give mig selv lov til at mærke de ting, der gør ondt i stedet for at lægge låg på og kun være i de gode og glade følelser.

Kvinde, 37

Copyright © 2016 Jimmy Hansen. Powered by WordPress

 

Hjælp: Jeg tænder på, at min kone bolles af en anden mand. Hvad gør jeg?

Juli 2015

Hej Jimmy

Jeg skriver fordi jeg har en problemstilling jeg er lidt (meget) i vildrede over.. Selve historien kræver nok lidt indledning og den starter så her. :

Jeg har været sammen med min kæreste i halvandet år. Det er en sammenbragt familie med tre skønne drenge på 16 13 og 9 år hvor alle trives på bedste vis. Vi er et hårdt arbejdende par der begge er ledere til daglig, men vi formår at bruge tid på hinanden, til trods for børn og andre daglige pligter, samt arbejde. Så i det store hele er alt godt.

Vi har et dejligt sexliv hvor vi nyder hinanden på daglig basis (mange gange to) og vi bruger meget tid på at nusse, kramme og elske hinanden. Ingen af os er i tvivl om at vi har fundet den eneste og kærligheden blomstre i fuld flor stadig!

Mit dilemma er at hun har haft en heftig fortid mht sex, i form af partner bytte, swingerklubber og også en lesbisk periode. Dog for mig er det mest grænseoverskridende at hendes ekskæreste en aften for flere år siden “lejede” to fremmede mænd til hende en aften, som skulle dyrke sex med hende – og hun gjorde det. I sig selv nok noget flere mænd ville ha svært ved at leve med. Men modsat har alt dette tændt noget i mig som jeg ikke selv var klar over fandtes? Nu efter et par måneder hvor hun har fortalt og sat mentale billeder på, er jeg blevet fuldstændig fyr & flamme.. Jeg har svært ved at fokuserer på mit job, jeg er lidt fraværende når jeg er hjemme. Vi dyrker stadig dejlig sex og nyder hinanden til fulde, men jeg kan ikke slukke for det der er vagt til live i mig.. Jeg kan simpelthen ikke få det ud af hoved igen..! Jeg elsker hende utroligt højt og ville ønske at det var mig hun havde udlever disse fantasier med. Jeg har snakket med et par venner om det, men det hjælper intet. Jeg har snakket med hende om det, men det betyder ikke så meget for hende og det er som om hun forstår mig, men vil hellere undgå at snakke om det. Jeg tænder slet ikke på en anden kvinde i vores sexliv, tværtimod på en anden mand til hende. Jeg har ingen homoseksuelle tendenser, men jeg tænder utroligt meget på udleve en trekant sammen med hende…. Udfra hvad jeg læser flere steder, er det efterhånden ret normalt i vores tidsalder, og det skal nævnes at jeg på intet tidspunkt har følt jalousi da jeg er ret så åben omkring sex & samværd. Vi har tillid til hinanden som det ærlige forhold medfører og det elsker jeg.
Som nævnt har vi snakker og hun udelukker ikke at det en dag kunne ske. Dog nægter hun at se mig sammen med anden kvinde – hvilket er fint for mig, da jeg ikke vil ha andre end hende..!

Jeg elsker hende virkeligt højt men kan ikke slippe de fantasier jeg har og som står urokkeligt fast i mit sind. Jeg er ikke bange hvis det skulle ske at vi fandt en ekstra sexpartner, jeg er kun bange for at jeg ikke kan slippe af med fantasierne om det lige nu.

Hvad vil du råde mig til at gøre?

De beste hilsner og god sommer

DSC_1744

Hej

Tak for dit brev. Det har jeg virkelig glædet mig til at besvare.

I forhold til det sidste – hvorvidt du kan slippe fantasierne eller ej – forstår jeg godt din bekymring. To af mine yndlingssexologer nordmændene Elsa Almås og Esben Pirelli skriver:

“Der er ingen kendte acceptable metoder til at fjerne en type seksuel tænding, men der findes mange metoder til at modificere, differentiere, kultivere gamle eller udvikle nye tændingsmønstre” – (Almås, Elsa, Benestad, Esben Esther Pirelli, Sexologi i praksis, Universitetsforlaget, Oslo, 2010).

Hvis deres viden står til troende, så har det en række konsekvenser, når først man udvikler et særligt tændingsmønster, for man slipper ikke bare sådan af med det igen. De skriver samtidigt et andet sted i deres bog, at de er fortalere for, at vi mennesker i langt højere grad bør være aktivt glade for vores tændingsmønstre (hvis de er inden for lands lov og ret, forstås) i stedet for at patologisere dem.

Så: Første spørgsmål kunne være, hvad det vil sige at have et tændingsmønster? Og er det et tændingsmønster, du er ved at udvikle? Måske du kan få noget inspiration ved at læse min artikel om emnet her. At forsøge at redegøre for tændingsmønstre i dette fora vil dog være at tage munden for fuld. Det er et enormt emne, som mange store sexologer såsom Freud, Krafft-Ebing eller danske Preben Hertoft har bidt skeer med i deres tænkning. Men kort: tændingsmønstre udvikles typisk i barndommen med fx balloner, som henviste artikel taler om, men de kan også komme senere hen og faktisk udvikles igennem hele livet. En måde at få et nyt tændingsmønster på kan være via en traumatisk oplevelse, hvor en kvinde dissocierer under en voldtægt og ”forsvinder” sindsmæssigt i en form for defragmenteret oplevelse. Og nogle gange kan der så ske det, at hun seksualiserer denne tilstand i en form for isoleret boble i hjernen, og når overgrebet er overstået, kan denne boble så efterfølgende træde frem som en reaktivering af voldtægten i en seksuel kontekst. Altså hvor hun måske på en side tager dyb afstand fra voldtægten og voldtægtsmanden, men samtidig har fået et kim i sindet, hvor hun tænder på det. Ja, det er sgu lidt sjovt, hvordan det seksuelle sind nogle gange fungerer. En anden måde at få nye tændingsmønstre på er via brugen af porno på nettet og de mange, mange typer (kinky og ekstreme) seksualiteter, man kan få smidt i hovedet via alverdens porno-net-fora. Man er med andre ord konstant ét klik fra en ny type seksuel afart med dertilhørende seksuel arousal, og denne konstante klikken videre efter nye eventyr kan hensætte sindet i en form for grænseløs trance, hvor blasertheden lammer både fornuften og følelserne af væmmelse og afsky. Og i denne trance kan der faktisk opstå bekymrende mange og nye tændingsmønstre på kort tid. ”Bekymrende”, fordi sindet vistnok ikke er gearet til at få så mange nye tændingsmønstre på så kort tid. ”Vistnok”, fordi vi ikke har forskningsmæssig viden til at dokumentere det med sikkerhed i dag. Så det må fremtidens sexologer tage sig af.

En anden og nok langt mere sund måde at udvikle nye tændingsmønstre på er det, du går igennem, hvor din kæreste præsenterer en fortid, der i starten vækker en afstandstagen i dig, men som senere forvandles til en form for kilden, og som måske, måske ikke transformeres til et reelt tændingsmønster. Du skriver: ”Jeg er ikke bange hvis det skulle ske at vi fandt en ekstra sexpartner, jeg er kun bange for at jeg ikke kan slippe af med fantasierne om det lige nu.”
Og det, synes jeg, er skide klogt. For hvis først du træder ind i det univers med den type tændingsmønster, så er det højst sandsynligt noget, du kommer til at ”trækkes med” resten af livet.

Jeg synes, Vivi Hollænder beskriver dilemmaet med tændingsmønstre kontra forholdet til et andet menneske rigtig godt på hendes hjemmeside:

”Det kan f.eks være problematisk, hvis man handlingen/fetichen har større betydning end forholdet til seksualpartneren eller hvis handlingen/fetichen fører til en tvangsmæssig adfærds, som ikke kan undværes, for at opnå seksuel tilfredsstillelse.”

Så når først man træder ud i den type seksualitet, har det nogle potentielt sprængbare muligheder for at skabe store mængder dopamin i hjernen, hvor sindet boostes på den der fascinerende måde. Men der er altså også nogle farer ved det, for hvis man fx i forvejen har ubearbejdede emotionelle organiseringer, kan man komme til at erstatte en følelsesmæssig længsel med en seksuel tvangspræget adfærd eller ligefrem forfordele fetichen med selve partneren, som Vivi Hollænder taler om.

Jeg mener derfor, at det er godt, at du gør dig nogle ”bekymrende overvejelser”, inden du og din kæreste evt. springer ud i det.

Men på den anden side af denne bekymring bor der noget andet. Noget, som har at gøre med at tage på nye, spændende og sjove eventyr. Og i den forbindelse har jeg lavet min egen lille cuckold-undersøgelse (cuckold er en af flere betegnelser for det fænomen, at mænd og kvinder tænder seksuelt på, at kvinden bliver bollet af en fremmed mand, mens manden passivt ser på eller bliver bedt om at opholde sig et andet sted).

Så: De gode nyheder er, at du LANGTFRA er den eneste mand med de tanker. De nuancerede sjove nyheder er, at mænd og kvinder får vidt forskellige ting ud af det.

  • En af mine mandlige klienter berettede, at det er selve den forøgede lyst hos hans kæreste, som tændte ham. At fascinationen for ham bor i, at kvinden kan få alt det, hun ønsker sig, og at hun på den konto bliver kampliderlig.
  • En anden i min bekendtskabskreds har behov for at føle, at han nærmest mister sin kæreste og skal generobre hende, efter en anden mand har været forbi butikken. Tændingen for ham ligger i, at ”det kommer lidt langt ud”, og hans kæreste er lige ved at få følelser for den anden mand, og at han så skal vinde hende tilbage. Hans kæreste får virkelig også et kick ud af bagefter at ringe ham op på Facetime og maile ham billeder af aftenens aktiviteter. De to har fundet en fin balance i det, som beriger dem begge. Faren i dette scenarie er dog, som manden siger: ”At jeg jo kan risikere at miste hende, hvis hun bliver oprigtigt forelsket i den anden”.
  • Og så har jeg mailet med en mand, der får en nydelse ud af det ydmygende element, hvor det er en form for dominansleg imellem ham og hans kone, og som en del af en ”straf” tager hun mænd ind og lader sig bestige, imens han bliver passiviseret.

Så hvad vil jeg råde dig til?

Jeg har selv en fortid i at lade hjertet og den empatiske relation stå i vejen for seksuelle eskapader. Og prisen, der fulgte med den type adfærd, betaler jeg stadig af på i dag. Jeg er således stor fortaler for, at det vigtigste er jeres kærlighed og empatiske relation. Det er fundamentet. Så kan man tage alverdens seksuelle krydderier med ind i relationen, afhængigt af hvem man er, og hvor man kommer fra, men hvis disse krydderier kommer til at fylde for meget, kan de gøre mere skade end gavn. Men mit svar er jo en knivsæg balance, for du kan jo heller ikke sådan bare lige få fantasierne ud af hovedet. Og hvad fa’en skal man så gøre ved det?

Jeg ved ærlig talt ikke helt, hvad jeg vil råde dig til. Hvorfor stoppede forholdet mellem din nuværende kæreste og hendes kinky cuckold-kæreste? Havde det noget med deres promiskuøse adfærd at gøre? Måske vil jeg råde dig til, at du og din kæreste har sygt meget åben kommunikation omkring jeres indre (både emotionelle og seksuelle) liv, hvis og såfremt I kaster jer ud i den type eventyr. Det vigtigste er jer og jeres kærlighed, og hvis du fx på et tidspunkt begynder at drive ind i nogle huller i sindet, hvor du oplever en form for tvangspræget adfærd i kølvandet på jeres potentielle nye eskapader, er det tid til at tage en timeout med din kæreste eller måske søge professionel hjælp.

Så: Ingen skarpe råd herfra. Men blot en forståelse for det besnærende ved at give efter for et (fascinerende) tændingsmønster, men også at fare med kærlig og eftertænksom lempe.

Jeg ønsker jer alt muligt held og lykke.

Kh, Jimmy

Mand: jeg vil konstant bolle min kone. Er jeg sexafhængig? Terapeut: Nej, gu’ er du ej

 

Hej Jimmy.
Jeg er en frustreret mand  på 32 år.
Lever sammen med min kone som er 27 år, vi har været sammen i 5 år.
Jeg har tit lyst til sex, tit! 5-7 gange om ugen.
Vores sexliv er fantastisk og vi har udlevet en del fantasier sammen. Taler åbent om vores følelser og ideer.
Men jeg har et problem som virkelig er begyndt at gå mig på.
Når min kone ikke har lyst til sex bliver jeg øjeblikkelig nærmest depressiv og sur.
Mine tanker kører rundt og jeg kan ikke finde ro. Jeg er ked af det og frustreret som et lille barn der ikke har fået sin vilje. Det er flovt at jeg har det sådan.
Hvis f.eks. Vi har haft et par dage hvor vi har haft meget sex og der går et par dage uden kan jeg godt mærke at min lyst kommer til at styre min hverdag.
Hvis jeg så lægger meget op til sex og og bliver afvist eller hun fortæller mig at hendes periode desværre er kommet lidt tidligere, kan jeg blive sindsyg skuffet. Blot tanken om at der nu går over en uge før der kommer en nu mulighed er uudholdelig.
Jeg nærmest lukker af, går ind i mig selv, siger ikke noget til hende og skynder mig at lægge mig med ryggen til når vi skal sove. Ikke noget med at putte og nusse for det er simpelthen for svært for mig når jeg nu ikke kan få det jeg vil have.
Jeg kan bede hende om at tage trusser og t-shirt på at sove i, for tanken om at hun ligger nøgen ved siden af er uudholdelig.
Det frustrerer også min kone som begynder at tænke jeg er sur på hende.
Og det er jo ikke fair. Det er jo ikke hendes skyld.
Så kan jeg ligge vågen længe, måske til kl 1-2-3 om natten og blive mere og mere frustreret. Og må “løse” det med at onanere eller blot distancere ved at se en film eller andet..
Som regel virker det ikke at onanere, da det ikke er udløsningen jeg søger, men sex og samværet med min kone :(

Er jeg sexafhængig? Hvad gør jeg for jeg kan ikke finde ud af disse følelser…

 

Hej

Nej, du er sgu ikke sexafhængig. Undskyld, jeg bander. Begrebet ”sexafhængighed” er bare blevet så populært at bruge vidt og bredt, at lige så snart vi mænd mærker den mindste frustration i forhold til vores kvinder (eller mænd) og lysten til dem, patologiserer vi os selv på en studs. At være sexafhængig er en ret alvorlig lidelse, som handler om, at ens seksualitet er ude på et overdrev, og/eller man har så stærke sjælekvaler, at sex bruges som en form på belønning på samme måde som en alkoholiker, der flygter fra sit indre liv via heftigt indtag af vodka eller den spiseforstyrrede pige, som battler med et lavt selvværd, og som konstant befinder sig på size-zero-grænsen og i livsfare.

Men sorry, hvis det lød lidt krads, det var på ingen måder møntet på dig, men snarere en samtidskritik :)

Nuvel.

Der kommer først en flok spørgsmål efterfulgt af nogle overordnede tanker om dig og jer.

Du bliver frustreret og ked af det. Får du sagt de her ting til din kone? Hvad er det, der gør dig flov? Er det en indre kritiker? Hvor kommer flovheden fra?

Hvad betyder det, at din lyst styrer din hverdag? Hvordan kan det være, at I ikke kan dyrke sex under din kones menstruation? Føler I væmmelse ved det, og/eller bløder hun meget? Der er altså ingen sexologiske grunde til ikke at skulle dyrke sex på det tidspunkt. Og ellers kan I jo lave alt muligt andet lækkert. Brug fantasien.
Du skriver, at I er åbne omkring følelser og ideer, men når det gælder lige præcis dette sted i jeres relation, er det ”for svært for dig”, og så lægger du dig med ryggen til hende, når I skal sove. Hvad er det ved dig, der gør, at du lukker i dette sted? Det er, som om du får lavet en fortælling i dit sind, som går på, at det nærmest er personligt, at hun får menstruation og ikke er kampklar.

I øjeblikket er jeg glad for Sue Johnsons tanker om parterapi, som de kommer til udtryk i hendes bog ”Hold Mig”. Den overordnede tilgang til et (sundt) parforhold er for hende noget med tilknytning og nøgne emotionelle møder. Hvad det betyder, forklarer jeg lige kort her: Vi kender det jo godt alle sammen, det der med, at det er med vores partner, at vi oplever de største frustrationer og angst for at miste. Og ifølge Sue Johnson er det vores tilknytning, vi der er inde at danse med. Tilknytning har at gøre med de første år af vores liv, og hvordan vi er blevet mødt eller ikkemødt af vores primære omsorgspersoner. Så hvis begge ens forældre har været aktive alkoholikere og meget lidt nærværende emotionelt og åndeligt, får det (højst sandsynligt) en række negative konsekvenser for barnet, blandt andet via den indre kontakt til sig selv og den ydre kontakt til andre. Det kan være, at man bliver hård og holder andre mennesker ud i en armslængde, eftersom man selv ikke blev mødt nærværende af sine standervisne forældre. Man slæber med andre ord rundt på en form for sår på sjælen, og som har sin adresse i de tidlige møder med vores forældre (eller andre omsorgspersoner). Dette sår bliver især aktiveret senere i livet af vores partner/kone/mand. De glade nyheder er, at det er godt, det sker, for så kan det heles.

Et sted i bogen skriver hun: ”Kan du i dit nuværende parforhold bede din partner om nærhed og trøst og lade ham eller hende se, når du har brug for det? Måske tænker du, at det er et tegn på svaghed, eller måske virker det alt for risikabelt for dig.” (Hold Mig, side 65)

Så det første skridt foregår på de indre kanaler. Spørg dig selv om, hvad det er, der gør, at du vender hende ryggen i stedet for at udtrykke, hvordan du har det? Er det, som Johnson taler om, et risikabelt projekt for dig, og hvad sker der i dig netop på det tidspunkt?

Det næste skridt handler om broen til din kone. Når vi ikke udtrykker, hvad der bor i os, kan sindet havne det sted, hvor tankerne kører rundt, og vi ikke kan finde ro.  Episoder med vores partner, som parkeres under gulvtæppet, er nok ikke så farlige de første par gange. Måske heller ikke de næste gange. Men hvis denne adfærd fortsætter, kan det begynde at skabe problemer. Og måske resultere i myldretanker, fordi det er uafsluttethed på uafsluttethed, der bor i systemet (og hober sig op). Og til sidst kan man ikke finde hoved og hale i, hvad der er hvad. Så dette skridt handler om at turde være emotionelt åben og ”nøgen” det sårbare sted. For når du er det, så vender du dig ikke mod dig selv, men mod den problemstilling, som kører rundt med dig. Kan du følge mig i forskellen? Lige nu udøver du en passiv aggressiv kommunikation over for din partner ved at lægge hende på is og gør dig selv til et offer. Hvis du derimod retter blikket mod problemet i sig selv (og ikke hende) på en konstruktiv måde, kan du og hende vokse. Og her er vi inde ved noget af det centrale, som Johnson taler om, altså det nøgne emotionelle møde med vores partner, som på en gang er røvsvært, men også en invitation. En invitation til at lægge ens egne våben ned og bare være fucking ærlig. ”Skat, jeg har det svært lige nu, vil du ikke nok holde om mig? Jeg aner hat om, hvad der får mig til at lukke i, men jeg er villig til at kigge på det (sammen med dig).”

Men ja, hvis du fortsætter med den her venden-ryggen-mod-hende-kurs i mange år og ikke udtrykker dig og måske endda tyr til porno i store mængder i stedet for, kan du bevæge dig i retning af noget afhængigheds-ish.

Men: Slå koldt vand i blodet. Gå i gang med at besvare ovenstående spørgsmål og beslut dig for at betræde en sti med vækst.

Og en lille sidebemærkning: Jeg kan nærmest blive misundelig på dig over, at du begærer din kone så meget. I min optik er det VIRKELIG en fed egenskab, som jeg selv tragter meget efter at få. Min tidligere pornoafhængighed gjorde, at jeg gik i trance foran skærmen, hver gang problemer med min(e) kærester dukkede op, og derved gik den seksuelle energi på mange måder fløjten. Jeg vil derfor påstå, at der er RIGTIG meget, som fungerer godt for dig og jer og hold fast i det, og så er der lidt udfordringer, du (og sikkert også din kone) skal arbejde med. Men lad være med (i hvert fald i det første lange stykke tid) at sygeliggøre dig selv. Gør det til en positiv udfordring for dig og din kone.

Og måske det vil være en god ide for dig at læse Sue Johsons bog ”Hold Mig”?

Jeg ønsker dig held og lykke med det.

Kh, Jimmy

 

 

 

 

Mænd uden vrede mister orienteringen, når det gælder kvinder

 

Af Jimmy Hansen

Du kan følge Jimmy Hansen på Facebook her.

Jeg havde engang en klient, en ung mand, som ikke kunne blive vred. Eller… han havde enormt meget vrede i sig, men vreden blev ”mentaliseret” og lød mere som en fugls kvidren, når den skulle udtrykkes, end en reel maskulin kraft. Samtidig klagede han over, at han havde svært ved det modsatte køn. Svært ved at finde sig til rette i kønnenes spil og i det hele taget finde sin egen manderolle i omgangen med piger. Undervejs i sessionen kom vi ind på, hvor vanskeligt han havde det med sin vrede, og hvor polariseret den optrådte for ham. At han enten hadede hele verden i et slags anarkistisk korstog eller var enormt selvudslettende i forhold til sine jævnaldrende og ikke mindst piger. Da jeg, som en øvelse, bad ham om at udtrykke sin vrede og sige, at han hadede mig, var han ved at flække af grin. Han sagde det – ”jeg hader dig” – men pakkede det prompte ind i et charmerende smil, når ordene var smuttet over hans læber.

Kvinder har brug for mænd, der kan sætte grænser
Men hvad er konsekvenserne, når mænd ikke kan tage kontakt til vreden?
Vreden bor ved siden af lidenskaben. Så når en mand ikke frit og uhæmmet kan træde ind ad vredesdøren, kan han heller ikke favne sin passion og liderlighed. Omgangen med det modsatte køn vanskeliggøres, fordi kvinder har brug for mænd, der kan sætte grænser, og en grænse bliver kun sat, når den er drevet af inderlighed, og når kvinden kan mærke, at han træder ind i det urcenter af kraft, som er definerende for hans maskulinitet. Og når han gør det, føler hun sig i virkeligheden tryg. For så ved hun, hvor hun har ham. Og nej, det betyder ikke, at manden bimler dirrende rundt som et dyr med rabies, men har en hvilende kontakt til ”døren vrede”, og som kan tages i brug efter behov.

Vreden gør, at manden kan vise kvinden kærlighed
Ifølge filosoffen Sokrates bor ”de højere” følelser såsom harme og aggressivitet omkring hjertet og brystet, hvor også modet hører til. Vreden er ifølge den gamle vismand en instans, som er med til at bevare en sund omgang med ”de lavere” følelser, huserende i maven og de indre organer.
En manglende kontakt til vreden og brystet vil med andre ord foranledige blokeringer i energierne og skabe grobund for passiv-aggressiv adfærd, hvor stikkende kommentarer og sarkastiske udgydelser mere bliver norm end undtagelse. I det sokratiske følelsesbillede kan man således sige, at vreden er nøglen til modet, der gør manden i stand til at udtrykke sine følelser. Og når han gør det, bliver han klar i sine indre systemer og undgår at få noget i klemme i forhold til sin kvinde. Derved bliver det også meget lettere for ham vise hende kærlighed. Og ikke mindst at rumme hende seksuelt.

Den ikke ufarlige vrede
Hvis vreden derimod er mere end ophobede frustrationer og eksempelvis omkranser et traume, kan visse ord og handlinger fra kvindens side lirke op til en indre roterende vulkan af sjælelig smerte, som, når den i et pludseligt ryk bliver aktiveret, får et udfarende udtryk, der kan være meget voldsomt. Endda med vold som følge. I de tilfælde kræver lindring næsten altid terapi. Et rum, hvor der er indsigt i at gribe den slags vrede an og indsigt i traumers natur.

Han dansede ud af terapirummet
Så galt stod det heldigvis ikke til for min klient. Efter fem-ti minutters overtalelse og gestaltiske øvelser begyndte han at sige, at han hadede mig – uden at fortrække en mine, og som om han virkelig mente det. Bagefter dansede han nærmest ud terapirummet, og efter et par dage sendte han mig en sms, hvor der stod, at han havde inviteret den pige, han var hemmeligt forelsket i, på date, og at det måske var første gang i hans liv, at han følte sig klar, mandig og afslappet i selskab med det modsatte køn.

Hvad er dine særlige lyster, og hvad gør du med dem?

Af Jimmy Hansen

Tak til fotograf Jan Igaard for billederne. Læs mere om  ham her.

Du kan følge Jimmy Hansen på Facebook her.

”Der er fetichistiske islæt i de fleste menneskers seksualitet”, siger de to norske sexologer Elsa Almås og Esben Benestad. Smag lige på den, inden du læser videre og med garanti vil opleve dit livs mest mystiske ballonhistorie:

Der er en by i Norge, hvor man sender balloner op i forbindelse med alting. Om det er helligdage, fejring af byens spidser eller en nabos barnedåb, så ryger der festballoner til vejrs. Det er samtidig det sted i verden med flest ballonfetichister. Altså mennesker, som tænder seksuelt på balloner. De får ganske enkelt en kilden i trussen ved synet af himlen fyldt med farverige gummiposer.

0-OpboUQ3kMpzNaP69r7rDT-dHLW4Z7P4q8Xk6Cn09U,UtcnxW8Vo7Imhy1pKktc8KG8A9ritJ1unRsP5QlPlLE,S1dW39AK-W27mrrabF29LRgqrzkLmrS4K9GVMAzqRsA 6UqzLolIX3QfOozbch6AhSgfzkvZBYcUCE30djLQnoA,4gFWPBR9PP2WMy9dL1-ocwyjMjpizoqD9YAjj-NZ5lU

Og hvad kan vi så bruge det til?

At særlige lyster (og perversioner) ofte opstår ud fra tilfældigheder, og at vi ikke kan gøre særlig meget fra eller til i forhold til vores tændingsmønstre. At når kroppen kan nære seksuel lyst ud fra synet af noget så uskyldigt som balloner, kan vi mennesker principielt tænde på hvad som helst; stoleben, skrigende måger og gule hatte. Altså at vi ”fra naturens hånd” kan få foræret mange forskellige tændinger, og at der i udgangspunktet ikke er noget rigtigt eller forkert i dem. De er der bare – som sjove indgange til mulig fornøjelse i seksualitetens navn (naturligvis med udøvelse inden for lands lov og ret).

Perversioner på Brøndby Stadion

Pointen er ikke, at fordi man tænder på fodboldmål, at man så behøver besøge alle kongerigets stadioner, men at man kan vælge at lade tændingen indgå som en seksuel pirring og udforskning i forlængelse af ens øvrige sexliv. Og at det nødvendigvis ikke stopper der. At hvis man tager skridtet videre og fx elsker med sin kæreste op ad målstolpen på Brøndby Stadion, kan det vise sig, at man også kommer til at tænde på hjørneflag. At udleve en fantasi kan avle nye tændinger og nye fantasier. De to forskeres påstand er således, at jo flere forskellige perversioner, man har, desto bedre, for desto mere rig og nuanceret kan ens seksualitet optræde.

Så hvis artiklens bondagebilleder vækker en kilden i din mave og omegn, er det en win-win-situation, da pirringen kan optræde som tankemæssigt seksuelt krydderi eller være katalysator til nye seksuelle eventyr. Der er altså intet forkert i at være en smule pervers i sine tanker og sine systemer, og som de to nordmænd hævder, er det noget de fleste af os alligevel er, så hvorfor kæmpe imod?

fFIt0rsjvfAEhTJcm8bLyh3YCsVW8puZgD8p-Dq2dJs,cFspkjruaUqIC2DvCe_4fOZFbNtp8g4Gk7obVk_KvLA

Ulemper?

Jo, bestemt. Som Vivi Hollænder skriver på sin hjemmeside: “Det kan f.eks være problematisk, hvis man handlingen/fetichen har større betydning end forholdet til seksualpartneren eller hvis handlingen/fetichen fører til en tvangsmæssig adfærds, som ikke kan undværes, for at opnå seksuel tilfredsstillelse.”

Et vigtigt begreb i den sammenhæng er at “seksualisere”.

At seksualisere betyder, at man flygter fra sine følelser i en seksuel kontekst. I stedet for at deale med sin ked ad det hed, når man er trist, bruger man sit særlige tændingsmønster til at forsvinde fra følelsen.

Og når man kombinerer det at ”seksualisere” med sine særlige lyster, er det en heftig cocktail, som kan minde om det, der sker, når alkoholikere og ludomaner slår sig løs med kirsebærvin og pokerborde. Sindets dopaminbelønninger er i de tilfælde så massive, at det kan udvikle sig til afhængighedstilstande, hvor man fjerner sig fra sit hjerte og ikke længere har empati med i sine seksuelle udvekslinger.

Eksempel: En mand, der som fetich tænder på at gå i dameundertøj, kan, når han bliver rygende uvenner med sin kæreste, vælge at gå på nettet og blive spejlet i sin lyst, i stedet for at takle kæresteproblemerne. Det er ikke et problem første eller anden gang, han gør det, men fortsætter han den færden, kan hjernen på et tidspunkt blive så vænnet til de massive hormonbelønninger, han får ved at finde seksuel tilfredsstillelse via netsurfingens perversioner, at den seksuelle (og følelsesmæssige) lyst til kæresten går fløjten. Han er på vej ind i en net-afhængighedsspiral, som i øvrigt er den måde, hvorpå der i dag skabes flest sexafhængige.

UP3H4_cYJssYjTDYv1uN7920RQehuxlxYKijJMitnOI,e_BBxjYfcF-vT7sp8SDgbn6EIG4phkbszSBopmd8vFU 

Afslutning

Så vær opmærksom på disse to hovedveje til mulige skævheder, og giv den så ellers bare gas.

Selvfølgelig er det ikke alle, som har særlige lyster og perversioner – eller endda sexfantasier. Og det er hverken bedre eller dårlige end at have det. Den overordnede ide med denne artikel, og den bog jeg er ved at forfatte om emnet, er et opgør med den trang, vi som mennesker altid har haft til at fortolke seksuelle lyster ind i en etisk ramme af rigtigt og forkert. Ved at slippe vores stramme neo cortiske kontrol kan vi frigøre masser af energi og få endnu flere lyster og sjov i soveværelset.

Arn9FWQ3qUqp02WqqFmPsj33-zy8LJrngCiGSjwh46Y,9ak4YD3J0u-wRpYTUH8pv1ymUwS8DBZIForD7_PHUWo,QZf3qxWLWXOnh7e2R55Kyb2j9EvdM7B7ROHW8qCH4NE