Pornoafhængig mand: Bryder andre mænd også grædende sammen?

 

Af Jimmy Hansen

…fik jeg stillet som spørgsmål af en af mine mandlige klienter på hans vej ud ad døren.

Egentlig var det slet ikke hans plan at græde. Ligesom mange andre pornoafhængige mænd kom han i terapi med den intention, at hans skæve forhold til porno skulle elimineres som en anden betændt byld. Derfor kan det selvfølgelig virke desto mere overvældende, når han undervejs finder ud af, at ”bylden” ikke sådan lige er til at skære væk. At den faktisk huser flere nuancer, end han lige havde troet, og at adgangen til noget af hans følsomme jeg netop skal ske via pornosiden.

Det lyder måske kryptisk, så jeg sidespringer et øjeblik for at forsøge at skabe sammenhæng. I mange år var jeg selv afhængig af porno, og i næsten lige så lang tid kæmpede jeg for at finde hoved og hale i, hvem jeg var og ikke var i den kontekst. Det var mildt sagt en kompleks rejse, hvor jeg har lagt en brik ad gangen i takt med mine mange forskellige tiltag over emnet, til hvad der i sidste ende viste sig at være et temmelig stort puslespil.

Det i særhed største skridt skete dog, da jeg erkendte, at min brug af porno havde et sprog. At det ikke bare var en dårlig vane, som kunne fjernes med en bestemt type dogmatik eller dossering, men en adfærd jeg i tidernes morgen havde tyet til som svar på mit sinds vanskeligheder. Og at tidens omstændigheder gjorde denne taktik så automatiseret, at pornoforbruget blev et svar på snart sagt alle livets udfordringer. Ligesom min klient lavede jeg en fortælling om, at pornosiden var min store bussemand. Dilemmaet var således, at jo mere jeg forsøgte at skære den fra, altså pornosiden, desto højere blev den oprindelige spænding. Så da jeg begynde at knytte et andet narrativ ind i min pornoside, kunne jeg løsne op for dens jernhårde greb om mit sind og derfra var en anden omgang med porno i stand til at flytte ind.

I dag vælger jeg at se porno, når det passer mig. Og ikke som en tvangsmæssig emotionel omstændighed, der er krænget ind over mit sind 24-7.

Foto: Dr.dk

Foto: Dr.dk

Så: Mænd tropper ofte op i mit terapirum og meddeler mig, at de vil have en skovlfuld redskaber til at fjerne deres pornoside. Til det svarer jeg altid, at det ikke er en vare, jeg har på hylden (og at det i øvrigt står dem helt (vederlags)frit for at gå deres vej, skulle de ønske det). Til gengæld tilbyder jeg dem at tage på en opdagelsesrejse. En rejse, hvor vi skal finde ud, hvem pornosiden er for en størrelse, hvorfor han trådte indenfor i stuen, og hvad omstændighederne var i den forbindelse.

Til det bruger jeg en bred vifte af redskaber, herunder det gestaltterapeutiske redskab ”stolene”, hvor man som et rollespil spiller forskellige sider af sig selv. Altså… jeg sætter mig på en skammel vinkelret på to stole, og så spiller klienten de forskellige sider af sig selv ved at vandre frem og tilbage imellem stolene. Det vil så ofte være pornosiden, der er i en stol og en kritisk side af sindet i den anden. En af mange pointer med dette arbejde er, at de forskellige sider af sindet får ubetinget taletid (uden at den anden kritiske side kommer skræppende på banen), og det i sig selv er ofte temmelig forløsende og forsonende.

Og her når vi så frem til min klients tårer. For det var første gang nogensinde, at han over for et andet menneske (og sig selv) havde givet sin pornoside frit lejde og bare talt dens sprog uden fordømmelse. Det i sig selv var enormt skamfuldt for ham, men også lettende. For bag ved den bevægelse boede der en opmærksomhed ind i, at hans pornoside var kommet i kølvandet på hans elskede fars død for 12 år siden. At han ikke havde nogen mennesker at støtte sig til på det tidspunkt, så i stedet for at takle sorgen på ”normal vis” ved fx at tale med andre mennesker, havde han givet sig til at se porno. Rigtig meget porno.

Tårerne, der trillede ned ad kinderne på ham, var således mange år gamle, og havde noget på hjerte. For måske var det første gang, at han for alvor gav sig til at sørge over sin far.

DSC_1567

Foto: Jimmy Hansen

Copyright © 2015 Jimmy Hansen. Powered by WordPress

Hvad er en guidet penis-meditation?

 

Af Jimmy Hansen

Øh…

”Der er næppe nogen menneskelig aktivitet, der så konsekvent er blevet belagt med skam som seksualitet”, skriver den svenske psykolog Marta Cullberg Weston i sin bog om skam. Det har jeg virkelig, virkelig, virkelig tænkt meget over. Nok ikke mindst fordi jeg selv har haft så meget seksual-skam.

Da jeg første gang stødte på ordene, blev jeg bekræftet i en form for intuitiv viden, men havde også fornemmelsen af, at jeg stod for at skulle bestige et umådeligt højt bjerg. For hvordan går man fra at opleve skammen som et ubevidst/implicit og nærmest naturligt forekommende fænomen til at slippe den eller i hvert fald påbegynde en rejse, hvor man bider skeer med den? For hvad fanden skal man gribe i og hvordan?

Første skridt for mig var således erkendelsen (den mentale aha-oplevelse ved de læste ord), som resonerede nedad i mine systemer – efterfulgt af en kvalme og en knugen i maven. På det tidspunkt i livet oversatte jeg kropslige signaler med ”at der var noget fysisk galt med mig”, så i stedet for at knytte aha-oplevelsen sammen med kroppens måde at ”glamme på”, placerede jeg fænomenet under en potentiel influenza.

Et af de største skridt i retning af at afmontere skammen fandt sted på et sexologkursus, hvor jeg blev bedt om at fortælle de andre kursister om en af mine (indtil da yderst hemmeligholdte) fantasier. Det var et i sandhed presset øjeblik. Jeg fik ondt i maven og en kaste-op-følelse ved tanken. Og da jeg vandrede op mod tavlen, åbnede jorden sig for mine fødder for at opsluge mig i et evigt hul af skam. Jeg var sikker på, at når først klassen var blevet indviet i, at jeg ind imellem mine ”almindelige” heteroseksuelle udskejelser af og til også godt kunne lide at blive taget af en kvinde, at så ville over 50 pct. af dem stoppe med at synes om mig.

Hmm.

Det må vist siges at være skam in action. Sjovt nok, var det det modsatte, som kom til udtryk. Faktisk var det et skam-gennembrud, for alle kiggede mere empatisk på mig end før (eller i hvert fald var det det filter, jeg kiggede med dem på). Det var, som om der bag skammen lå noget eftertragtelsesværdigt. Vildt, med vildt på. Hold nu kæft. Det var jo som at have vandret 35 år op og ned ad Himmelbjerget med en Sisyfossten og på et sværdslag slippe den og i samme moment blive budt på frokost og god kaffe på tindingen.

Oplevelsen skubbede mig i retning af en komplet anderledes måde at forvalte mig selv på – seksuelt, emotionelt og relationelt. Måske var jeg ikke så forfærdelig, som jeg gik og troede.

Nuvel.

Men som Marta understreger, er jeg altså ikke den eneste med skam på seksualiteten. Og det kan godt ”irritere” mig. Hvorfor skammer moderne mænd sig i hobetal over deres rejsning og maskuline udtryk? Det er der givetvis et utal af forklaringer på, som bliver for omfattende at beskæftige sig med under denne ramme. Men et af de redskaber, jeg gør brug af både personligt og til mandlige klienter (har ikke prøvet det med kvindelige klienter, men det har vel samme effekt) er altså en guidet penis-meditation. En sådan minder lidt om en indre-barn-rejse, hvor man i en stemning af et roligt miljø møder sit eget indre barn (typisk i en alder af 4-5 år) og fx indleder en dialog med det om status, følelser og ønsker.

I en guidet penis-meditation er stemningen lidt det samme, men med fokus på mandens køn. Eller det ender i hvert fald altid der. Og bare det at mærke sin egen pik indefra uden at have alverdens forstyrrende tanker eller domme med i billedet, er for nogen mænd i sig selv en ”forløsning”.

Og det er jo virkelig banalt logisk, at når man har en kognitiv motor, som konstant taler ned til sit eget køn, at det så får konsekvenser for dets ydeevne og konsekvenser for hele ens måde at forvalte sig selv på seksuelt.

En af mine mandlige klienter skammer sig over hans behov for at få blowjobs af sin kone. Da vi lavede omtalte meditation, kunne han for første gang i sit liv kognitivt formulere ønsket om at være stolt af sin pik og samtidig mærke den indefra, uden at blive forstyrret af påtrængende og dømmende tanker. Denne såkaldte samtidige top-down og buttom-up-proces (at mærke sig selv nedefra/indefra og en aktiv reflekteren), kilede en ny form for væren, fornemmelse og erkendelse ind hos ham.

Et relevant spørgsmål, vi drøftede i kølvandet på meditationen, var, hvad hans kone tænder på. Tænder hun (kvinder) på mænd, som elsker at få den suttet af eller på mænd, som er undskyldende og selvudslettende i den forbindelse? Det synes at være et retorisk spørgsmål.

Den dårlige type (seksual)skam (ikke den nødvendige socialskam) er noget lort, for den kører os rundt i manegen og giver os urealistiske ideer om, hvem vi er (og ikke er). Men at komme om på den anden side af fornemmelsen/tanken/dommen (som til sammen skaber skammen) er som at blive født på ny.

Copyright © 2015 Jimmy Hansen. Powered by WordPress

Hjælp: Jeg tænder på, at min kone bolles af en anden mand. Hvad gør jeg?

Juli 2015

Hej Jimmy

Jeg skriver fordi jeg har en problemstilling jeg er lidt (meget) i vildrede over.. Selve historien kræver nok lidt indledning og den starter så her. :

Jeg har været sammen med min kæreste i halvandet år. Det er en sammenbragt familie med tre skønne drenge på 16 13 og 9 år hvor alle trives på bedste vis. Vi er et hårdt arbejdende par der begge er ledere til daglig, men vi formår at bruge tid på hinanden, til trods for børn og andre daglige pligter, samt arbejde. Så i det store hele er alt godt.

Vi har et dejligt sexliv hvor vi nyder hinanden på daglig basis (mange gange to) og vi bruger meget tid på at nusse, kramme og elske hinanden. Ingen af os er i tvivl om at vi har fundet den eneste og kærligheden blomstre i fuld flor stadig!

Mit dilemma er at hun har haft en heftig fortid mht sex, i form af partner bytte, swingerklubber og også en lesbisk periode. Dog for mig er det mest grænseoverskridende at hendes ekskæreste en aften for flere år siden “lejede” to fremmede mænd til hende en aften, som skulle dyrke sex med hende – og hun gjorde det. I sig selv nok noget flere mænd ville ha svært ved at leve med. Men modsat har alt dette tændt noget i mig som jeg ikke selv var klar over fandtes? Nu efter et par måneder hvor hun har fortalt og sat mentale billeder på, er jeg blevet fuldstændig fyr & flamme.. Jeg har svært ved at fokuserer på mit job, jeg er lidt fraværende når jeg er hjemme. Vi dyrker stadig dejlig sex og nyder hinanden til fulde, men jeg kan ikke slukke for det der er vagt til live i mig.. Jeg kan simpelthen ikke få det ud af hoved igen..! Jeg elsker hende utroligt højt og ville ønske at det var mig hun havde udlever disse fantasier med. Jeg har snakket med et par venner om det, men det hjælper intet. Jeg har snakket med hende om det, men det betyder ikke så meget for hende og det er som om hun forstår mig, men vil hellere undgå at snakke om det. Jeg tænder slet ikke på en anden kvinde i vores sexliv, tværtimod på en anden mand til hende. Jeg har ingen homoseksuelle tendenser, men jeg tænder utroligt meget på udleve en trekant sammen med hende…. Udfra hvad jeg læser flere steder, er det efterhånden ret normalt i vores tidsalder, og det skal nævnes at jeg på intet tidspunkt har følt jalousi da jeg er ret så åben omkring sex & samværd. Vi har tillid til hinanden som det ærlige forhold medfører og det elsker jeg.
Som nævnt har vi snakker og hun udelukker ikke at det en dag kunne ske. Dog nægter hun at se mig sammen med anden kvinde – hvilket er fint for mig, da jeg ikke vil ha andre end hende..!

Jeg elsker hende virkeligt højt men kan ikke slippe de fantasier jeg har og som står urokkeligt fast i mit sind. Jeg er ikke bange hvis det skulle ske at vi fandt en ekstra sexpartner, jeg er kun bange for at jeg ikke kan slippe af med fantasierne om det lige nu.

Hvad vil du råde mig til at gøre?

De beste hilsner og god sommer

DSC_1744

Hej

Tak for dit brev. Det har jeg virkelig glædet mig til at besvare.

I forhold til det sidste – hvorvidt du kan slippe fantasierne eller ej – forstår jeg godt din bekymring. To af mine yndlingssexologer nordmændene Elsa Almås og Esben Pirelli skriver:

“Der er ingen kendte acceptable metoder til at fjerne en type seksuel tænding, men der findes mange metoder til at modificere, differentiere, kultivere gamle eller udvikle nye tændingsmønstre” – (Almås, Elsa, Benestad, Esben Esther Pirelli, Sexologi i praksis, Universitetsforlaget, Oslo, 2010).

Hvis deres viden står til troende, så har det en række konsekvenser, når først man udvikler et særligt tændingsmønster, for man slipper ikke bare sådan af med det igen. De skriver samtidigt et andet sted i deres bog, at de er fortalere for, at vi mennesker i langt højere grad bør være aktivt glade for vores tændingsmønstre (hvis de er inden for lands lov og ret, forstås) i stedet for at patologisere dem.

Så: Første spørgsmål kunne være, hvad det vil sige at have et tændingsmønster? Og er det et tændingsmønster, du er ved at udvikle? Måske du kan få noget inspiration ved at læse min artikel om emnet her. At forsøge at redegøre for tændingsmønstre i dette fora vil dog være at tage munden for fuld. Det er et enormt emne, som mange store sexologer såsom Freud, Krafft-Ebing eller danske Preben Hertoft har bidt skeer med i deres tænkning. Men kort: tændingsmønstre udvikles typisk i barndommen med fx balloner, som henviste artikel taler om, men de kan også komme senere hen og faktisk udvikles igennem hele livet. En måde at få et nyt tændingsmønster på kan være via en traumatisk oplevelse, hvor en kvinde dissocierer under en voldtægt og ”forsvinder” sindsmæssigt i en form for defragmenteret oplevelse. Og nogle gange kan der så ske det, at hun seksualiserer denne tilstand i en form for isoleret boble i hjernen, og når overgrebet er overstået, kan denne boble så efterfølgende træde frem som en reaktivering af voldtægten i en seksuel kontekst. Altså hvor hun måske på en side tager dyb afstand fra voldtægten og voldtægtsmanden, men samtidig har fået et kim i sindet, hvor hun tænder på det. Ja, det er sgu lidt sjovt, hvordan det seksuelle sind nogle gange fungerer. En anden måde at få nye tændingsmønstre på er via brugen af porno på nettet og de mange, mange typer (kinky og ekstreme) seksualiteter, man kan få smidt i hovedet via alverdens porno-net-fora. Man er med andre ord konstant ét klik fra en ny type seksuel afart med dertilhørende seksuel arousal, og denne konstante klikken videre efter nye eventyr kan hensætte sindet i en form for grænseløs trance, hvor blasertheden lammer både fornuften og følelserne af væmmelse og afsky. Og i denne trance kan der faktisk opstå bekymrende mange og nye tændingsmønstre på kort tid. ”Bekymrende”, fordi sindet vistnok ikke er gearet til at få så mange nye tændingsmønstre på så kort tid. ”Vistnok”, fordi vi ikke har forskningsmæssig viden til at dokumentere det med sikkerhed i dag. Så det må fremtidens sexologer tage sig af.

En anden og nok langt mere sund måde at udvikle nye tændingsmønstre på er det, du går igennem, hvor din kæreste præsenterer en fortid, der i starten vækker en afstandstagen i dig, men som senere forvandles til en form for kilden, og som måske, måske ikke transformeres til et reelt tændingsmønster. Du skriver: ”Jeg er ikke bange hvis det skulle ske at vi fandt en ekstra sexpartner, jeg er kun bange for at jeg ikke kan slippe af med fantasierne om det lige nu.”
Og det, synes jeg, er skide klogt. For hvis først du træder ind i det univers med den type tændingsmønster, så er det højst sandsynligt noget, du kommer til at ”trækkes med” resten af livet.

Jeg synes, Vivi Hollænder beskriver dilemmaet med tændingsmønstre kontra forholdet til et andet menneske rigtig godt på hendes hjemmeside:

”Det kan f.eks være problematisk, hvis man handlingen/fetichen har større betydning end forholdet til seksualpartneren eller hvis handlingen/fetichen fører til en tvangsmæssig adfærds, som ikke kan undværes, for at opnå seksuel tilfredsstillelse.”

Så når først man træder ud i den type seksualitet, har det nogle potentielt sprængbare muligheder for at skabe store mængder dopamin i hjernen, hvor sindet boostes på den der fascinerende måde. Men der er altså også nogle farer ved det, for hvis man fx i forvejen har ubearbejdede emotionelle organiseringer, kan man komme til at erstatte en følelsesmæssig længsel med en seksuel tvangspræget adfærd eller ligefrem forfordele fetichen med selve partneren, som Vivi Hollænder taler om.

Jeg mener derfor, at det er godt, at du gør dig nogle ”bekymrende overvejelser”, inden du og din kæreste evt. springer ud i det.

Men på den anden side af denne bekymring bor der noget andet. Noget, som har at gøre med at tage på nye, spændende og sjove eventyr. Og i den forbindelse har jeg lavet min egen lille cuckold-undersøgelse (cuckold er en af flere betegnelser for det fænomen, at mænd og kvinder tænder seksuelt på, at kvinden bliver bollet af en fremmed mand, mens manden passivt ser på eller bliver bedt om at opholde sig et andet sted).

Så: De gode nyheder er, at du LANGTFRA er den eneste mand med de tanker. De nuancerede sjove nyheder er, at mænd og kvinder får vidt forskellige ting ud af det.

  • En af mine mandlige klienter berettede, at det er selve den forøgede lyst hos hans kæreste, som tændte ham. At fascinationen for ham bor i, at kvinden kan få alt det, hun ønsker sig, og at hun på den konto bliver kampliderlig.
  • En anden i min bekendtskabskreds har behov for at føle, at han nærmest mister sin kæreste og skal generobre hende, efter en anden mand har været forbi butikken. Tændingen for ham ligger i, at ”det kommer lidt langt ud”, og hans kæreste er lige ved at få følelser for den anden mand, og at han så skal vinde hende tilbage. Hans kæreste får virkelig også et kick ud af bagefter at ringe ham op på Facetime og maile ham billeder af aftenens aktiviteter. De to har fundet en fin balance i det, som beriger dem begge. Faren i dette scenarie er dog, som manden siger: ”At jeg jo kan risikere at miste hende, hvis hun bliver oprigtigt forelsket i den anden”.
  • Og så har jeg mailet med en mand, der får en nydelse ud af det ydmygende element, hvor det er en form for dominansleg imellem ham og hans kone, og som en del af en ”straf” tager hun mænd ind og lader sig bestige, imens han bliver passiviseret.

Så hvad vil jeg råde dig til?

Jeg har selv en fortid i at lade hjertet og den empatiske relation stå i vejen for seksuelle eskapader. Og prisen, der fulgte med den type adfærd, betaler jeg stadig af på i dag. Jeg er således stor fortaler for, at det vigtigste er jeres kærlighed og empatiske relation. Det er fundamentet. Så kan man tage alverdens seksuelle krydderier med ind i relationen, afhængigt af hvem man er, og hvor man kommer fra, men hvis disse krydderier kommer til at fylde for meget, kan de gøre mere skade end gavn. Men mit svar er jo en knivsæg balance, for du kan jo heller ikke sådan bare lige få fantasierne ud af hovedet. Og hvad fa’en skal man så gøre ved det?

Jeg ved ærlig talt ikke helt, hvad jeg vil råde dig til. Hvorfor stoppede forholdet mellem din nuværende kæreste og hendes kinky cuckold-kæreste? Havde det noget med deres promiskuøse adfærd at gøre? Måske vil jeg råde dig til, at du og din kæreste har sygt meget åben kommunikation omkring jeres indre (både emotionelle og seksuelle) liv, hvis og såfremt I kaster jer ud i den type eventyr. Det vigtigste er jer og jeres kærlighed, og hvis du fx på et tidspunkt begynder at drive ind i nogle huller i sindet, hvor du oplever en form for tvangspræget adfærd i kølvandet på jeres potentielle nye eskapader, er det tid til at tage en timeout med din kæreste eller måske søge professionel hjælp.

Så: Ingen skarpe råd herfra. Men blot en forståelse for det besnærende ved at give efter for et (fascinerende) tændingsmønster, men også at fare med kærlig og eftertænksom lempe.

Jeg ønsker jer alt muligt held og lykke.

Kh, Jimmy

Mand: jeg vil konstant bolle min kone. Er jeg sexafhængig? Terapeut: Nej, gu’ er du ej

 

Hej Jimmy.
Jeg er en frustreret mand  på 32 år.
Lever sammen med min kone som er 27 år, vi har været sammen i 5 år.
Jeg har tit lyst til sex, tit! 5-7 gange om ugen.
Vores sexliv er fantastisk og vi har udlevet en del fantasier sammen. Taler åbent om vores følelser og ideer.
Men jeg har et problem som virkelig er begyndt at gå mig på.
Når min kone ikke har lyst til sex bliver jeg øjeblikkelig nærmest depressiv og sur.
Mine tanker kører rundt og jeg kan ikke finde ro. Jeg er ked af det og frustreret som et lille barn der ikke har fået sin vilje. Det er flovt at jeg har det sådan.
Hvis f.eks. Vi har haft et par dage hvor vi har haft meget sex og der går et par dage uden kan jeg godt mærke at min lyst kommer til at styre min hverdag.
Hvis jeg så lægger meget op til sex og og bliver afvist eller hun fortæller mig at hendes periode desværre er kommet lidt tidligere, kan jeg blive sindsyg skuffet. Blot tanken om at der nu går over en uge før der kommer en nu mulighed er uudholdelig.
Jeg nærmest lukker af, går ind i mig selv, siger ikke noget til hende og skynder mig at lægge mig med ryggen til når vi skal sove. Ikke noget med at putte og nusse for det er simpelthen for svært for mig når jeg nu ikke kan få det jeg vil have.
Jeg kan bede hende om at tage trusser og t-shirt på at sove i, for tanken om at hun ligger nøgen ved siden af er uudholdelig.
Det frustrerer også min kone som begynder at tænke jeg er sur på hende.
Og det er jo ikke fair. Det er jo ikke hendes skyld.
Så kan jeg ligge vågen længe, måske til kl 1-2-3 om natten og blive mere og mere frustreret. Og må “løse” det med at onanere eller blot distancere ved at se en film eller andet..
Som regel virker det ikke at onanere, da det ikke er udløsningen jeg søger, men sex og samværet med min kone :(

Er jeg sexafhængig? Hvad gør jeg for jeg kan ikke finde ud af disse følelser…

 

Hej

Nej, du er sgu ikke sexafhængig. Undskyld, jeg bander. Begrebet ”sexafhængighed” er bare blevet så populært at bruge vidt og bredt, at lige så snart vi mænd mærker den mindste frustration i forhold til vores kvinder (eller mænd) og lysten til dem, patologiserer vi os selv på en studs. At være sexafhængig er en ret alvorlig lidelse, som handler om, at ens seksualitet er ude på et overdrev, og/eller man har så stærke sjælekvaler, at sex bruges som en form på belønning på samme måde som en alkoholiker, der flygter fra sit indre liv via heftigt indtag af vodka eller den spiseforstyrrede pige, som battler med et lavt selvværd, og som konstant befinder sig på size-zero-grænsen og i livsfare.

Men sorry, hvis det lød lidt krads, det var på ingen måder møntet på dig, men snarere en samtidskritik :)

Nuvel.

Der kommer først en flok spørgsmål efterfulgt af nogle overordnede tanker om dig og jer.

Du bliver frustreret og ked af det. Får du sagt de her ting til din kone? Hvad er det, der gør dig flov? Er det en indre kritiker? Hvor kommer flovheden fra?

Hvad betyder det, at din lyst styrer din hverdag? Hvordan kan det være, at I ikke kan dyrke sex under din kones menstruation? Føler I væmmelse ved det, og/eller bløder hun meget? Der er altså ingen sexologiske grunde til ikke at skulle dyrke sex på det tidspunkt. Og ellers kan I jo lave alt muligt andet lækkert. Brug fantasien.
Du skriver, at I er åbne omkring følelser og ideer, men når det gælder lige præcis dette sted i jeres relation, er det ”for svært for dig”, og så lægger du dig med ryggen til hende, når I skal sove. Hvad er det ved dig, der gør, at du lukker i dette sted? Det er, som om du får lavet en fortælling i dit sind, som går på, at det nærmest er personligt, at hun får menstruation og ikke er kampklar.

I øjeblikket er jeg glad for Sue Johnsons tanker om parterapi, som de kommer til udtryk i hendes bog ”Hold Mig”. Den overordnede tilgang til et (sundt) parforhold er for hende noget med tilknytning og nøgne emotionelle møder. Hvad det betyder, forklarer jeg lige kort her: Vi kender det jo godt alle sammen, det der med, at det er med vores partner, at vi oplever de største frustrationer og angst for at miste. Og ifølge Sue Johnson er det vores tilknytning, vi der er inde at danse med. Tilknytning har at gøre med de første år af vores liv, og hvordan vi er blevet mødt eller ikkemødt af vores primære omsorgspersoner. Så hvis begge ens forældre har været aktive alkoholikere og meget lidt nærværende emotionelt og åndeligt, får det (højst sandsynligt) en række negative konsekvenser for barnet, blandt andet via den indre kontakt til sig selv og den ydre kontakt til andre. Det kan være, at man bliver hård og holder andre mennesker ud i en armslængde, eftersom man selv ikke blev mødt nærværende af sine standervisne forældre. Man slæber med andre ord rundt på en form for sår på sjælen, og som har sin adresse i de tidlige møder med vores forældre (eller andre omsorgspersoner). Dette sår bliver især aktiveret senere i livet af vores partner/kone/mand. De glade nyheder er, at det er godt, det sker, for så kan det heles.

Et sted i bogen skriver hun: ”Kan du i dit nuværende parforhold bede din partner om nærhed og trøst og lade ham eller hende se, når du har brug for det? Måske tænker du, at det er et tegn på svaghed, eller måske virker det alt for risikabelt for dig.” (Hold Mig, side 65)

Så det første skridt foregår på de indre kanaler. Spørg dig selv om, hvad det er, der gør, at du vender hende ryggen i stedet for at udtrykke, hvordan du har det? Er det, som Johnson taler om, et risikabelt projekt for dig, og hvad sker der i dig netop på det tidspunkt?

Det næste skridt handler om broen til din kone. Når vi ikke udtrykker, hvad der bor i os, kan sindet havne det sted, hvor tankerne kører rundt, og vi ikke kan finde ro.  Episoder med vores partner, som parkeres under gulvtæppet, er nok ikke så farlige de første par gange. Måske heller ikke de næste gange. Men hvis denne adfærd fortsætter, kan det begynde at skabe problemer. Og måske resultere i myldretanker, fordi det er uafsluttethed på uafsluttethed, der bor i systemet (og hober sig op). Og til sidst kan man ikke finde hoved og hale i, hvad der er hvad. Så dette skridt handler om at turde være emotionelt åben og ”nøgen” det sårbare sted. For når du er det, så vender du dig ikke mod dig selv, men mod den problemstilling, som kører rundt med dig. Kan du følge mig i forskellen? Lige nu udøver du en passiv aggressiv kommunikation over for din partner ved at lægge hende på is og gør dig selv til et offer. Hvis du derimod retter blikket mod problemet i sig selv (og ikke hende) på en konstruktiv måde, kan du og hende vokse. Og her er vi inde ved noget af det centrale, som Johnson taler om, altså det nøgne emotionelle møde med vores partner, som på en gang er røvsvært, men også en invitation. En invitation til at lægge ens egne våben ned og bare være fucking ærlig. ”Skat, jeg har det svært lige nu, vil du ikke nok holde om mig? Jeg aner hat om, hvad der får mig til at lukke i, men jeg er villig til at kigge på det (sammen med dig).”

Men ja, hvis du fortsætter med den her venden-ryggen-mod-hende-kurs i mange år og ikke udtrykker dig og måske endda tyr til porno i store mængder i stedet for, kan du bevæge dig i retning af noget afhængigheds-ish.

Men: Slå koldt vand i blodet. Gå i gang med at besvare ovenstående spørgsmål og beslut dig for at betræde en sti med vækst.

Og en lille sidebemærkning: Jeg kan nærmest blive misundelig på dig over, at du begærer din kone så meget. I min optik er det VIRKELIG en fed egenskab, som jeg selv tragter meget efter at få. Min tidligere pornoafhængighed gjorde, at jeg gik i trance foran skærmen, hver gang problemer med min(e) kærester dukkede op, og derved gik den seksuelle energi på mange måder fløjten. Jeg vil derfor påstå, at der er RIGTIG meget, som fungerer godt for dig og jer og hold fast i det, og så er der lidt udfordringer, du (og sikkert også din kone) skal arbejde med. Men lad være med (i hvert fald i det første lange stykke tid) at sygeliggøre dig selv. Gør det til en positiv udfordring for dig og din kone.

Og måske det vil være en god ide for dig at læse Sue Johsons bog ”Hold Mig”?

Jeg ønsker dig held og lykke med det.

Kh, Jimmy

 

 

 

 

En vej ud af sexafhængighed

 

Af Jimmy Hansen

Du kan følge Jimmy Hansen på Facebook her.

Jeg ved ikke, hvor længe jeg har været sexafhængig. Men jeg ved, at lidelsen har haft enorm betydning for mit liv og min omgang med andre mennesker. At have sex som primært omdrejningspunkt i sit afsæt i verden er faktisk alt andet end cool. Det lægger en overordnet dæmper på ens udfoldelsesmuligheder, fordi alting i en eller anden forstand kommer til at handle om sex og om at få sit næste fix.
Historiens største moralfilosof, Immanuel Kant, hævdede, at man aldrig, aldrig måtte bruge
mennesker som middel, men altid skulle behandle dem som mål. Så altså omgangen med andre ikke må indeholde en skjult dagsorden. Han havde vendt sig i graven, hvis han havde set mig give den gas på Natcafeen eller på en bar i Kødbyen. For mine udvekslinger med det modsatte køn har i den grad været styret af ”middel”, hvor jeg bag de smilende øjne og de komplimenterende ord har haft ét projekt i hovedet, og det er en tur i kassen og så videre i teksten.

Hmm.

Men det har en pris. Den adfærd. Og det er, at jeg dybest set ikke har lyttet til mit hjerte. At fixet fra hjernens belønningscenter har haft større værdi end hjertets sprog. Og når hjertet ikke er med, farer man som menneske vild og bliver halt i sin gøren og laden.

Sexafhængighed er komplekst
Hvorfor så ikke bare tage sig sammen og vælge kærligheden, kunne man spørge.
Og det umiddelbare svar er, at det er sværere at kvitte sin sexafhængighed, end det er for en heroinjunkie at blive clean. Og at der bag ved afhængigheden næsten altid ligger en sjælesorg i form af et traume, PTSD eller andre følelsesforvirringer og driver sexmotoren som et af universets sorte huller, der altså ikke lige er til at styre endsige stoppe.
Fænomenet sexafhængighed er med andre ord en kompleks størrelse, og da der er næsten ligeså mange bevæggrunde til lidelsen, som der er afhængige, er der ikke noget at sige til, at terapeuter og sexologer ikke kan enes om en passende definition.
For mit eget vedkommende er det et potpourri af mange forskellige omstændigheder, som har ledt mig ud i misbruget. Én afgørende begivenhed synes at være, da jeg som ti-årig oplevede et seksuelt overgreb fra to ældre børn i mit kvarter. Men da jeg er vokset op i en sund kernefamilie med masser af kærlighed, var det først som 18-årig, hvor mine forældre blev skilt, jeg mistede min kæreste og min drømmeuddannelse gik fløjten, at jeg lukkede mit hjerte i.
Og det har sådan set været den grundlæggende kamp (traume) i mit 44-årige liv siden da. At jeg periodevis åbner mit hjerte, men at trangen til den seksuelle dopaminbelønning har været større end modet til at være sårbar med en kvinde. Det kaldes også gentagelsestvang og har både en positiv og negativ funktion. På positivsiden forsøger systemet at få tingene fra fortiden op til overfladen, så de kan heles, mens den negative side af mønten er, at jeg og andre sexafhængige retraumatiserer os selv, så vi reelt forstærker det traume (eller andet), der ligger i systemet, når vi doper os selv og er udagerende.

Købmandshandel med kærlighed
For mange typer sexafhængigheder gælder det således, at man ikke kan dossere sig ud af
tilstanden, men må væbne sig med tålmodighed og næsten altid gøre brug af terapi (evt. med medicin som supplement for visse typer impulsive afhængigheder) for at komme ud af misbruget.
Jeg kalder mig i dag ”tidligere sexafhængig”, fordi jeg har arbejdet intenst med dette problem i mange år i form af workshops, terapi, mindfulness og meget andet guf og ikke længere oplever den trance af ufrihed, der er forbundet med at SKULLE have “noget” lige her og nu. Men det største skridt, jeg har taget i retning af at få en sund seksualitet, er, at jeg hver eneste dag udøver tilgivelse i min meditation og sammen med tilgivelsen har taget en kognitiv beslutning om, at det nu er slut med at lukke mit hjerte i. Det betyder, at jeg i dag kan være i kontakt med ”svære” følelser såsom vrede og melankoli uden at skulle søge sexflugt via det limbiske systems neurotransmittere, men bare være med tristheden eller vreden og lade hjertekontakten fungere som guide og rettesnor.
Dybest set var det ikke min fortid og alskens dramaer, der var den afgørende nøgle for mig til at komme videre. Det var købmandshandlen med min kærlighed, som holdt mig fanget.

17-årig pige: Jeg kan ikke nyde samleje. Hvad er der galt med mig?

 

Hej Jimmy, jeg er meget bekymret og urolig for om der er noget galt med mig, så jeg håber du kan hjælpe. Jeg er 17 år gammel, og igennem de sidste par måneder har jeg haft sex med min dejlige kæreste, som jeg elsker meget højt. Dog har jeg ikke kunne få orgasme under samlejet. Jeg mig frem til at det er der mange kvinder der ikke kan. Dog bekymre det mig at jeg ikke kan “mærke noget” under samlejet. Jeg kan godt mærke han er oppe i mig, men jeg får ingen nydelse af det. Jeg er utrolig bange for om der er noget galt med mig. Håber du kan hjælpe. mvh.

Hej, tak for dit brev.
Jeg har et par tillægsspørgsmål inden jeg svarer.
Kan du godt få klitorisorgasme med din kæreste, og er det altså “skedeorgasmen”, du ikke er i stand til at få?
Hvad med når du onanerer (hvis du altså gør det), kan du så komme?
Når du skriver, at du ikke får noget nydelse ud af samlejet, hvad betyder det så? Nyder du fx hele optakten til sex, men så når han trænger ind i dig, så slutter festen, eller er du anspændt hele vejen fra første flirtende færd, der kan lede til sex?
Hvad er det, der får dig til at tænke at der skulle være noget galt med dig?
Kh Jimmy

Hej Jimmy, tusinde tak fordi du har tid til at svare på min mail. Med hensyn til dine tilsvarende spørgsmål. Ja jeg kan godt få klitorisorgasme, både da jeg selv ornanerede, men også når min kæreste f.eks. slikker mig. Men nej jeg kan ikke få skedeorgasme. Når jeg skriver jeg ikke “nyder” samlejet, er det ikke i den forstand jeg ikke har lyst. Det har jeg. Jeg nyder også forspillet sammen med min kæreste. Så det er ikke fordi jeg ikke har lyst til sex. Jeg føler mig heller ikke anspændt mere, som jeg måske har gjort de første par gange. Jeg er føler mig faktisk utrolig tilpas. Jeg mener bare at jeg ikke får “nydelse” ud af at have sex. Jeg ved at det ikke er alle kvinder der kan få skedeorgasme, men jeg føler det som om, jeg ikke kan “mærke noget”. Jeg kan selvfølgelig mærke han er inden i mig, men det er også det. Jeg er bange for der er noget galt med mig da mine andre veninder beskriver sex som meget anderledes fra hvad jeg oplever. Igen mange tak fordi du giver dig tid til at svare på mine mails, sætter jeg stor pris på. :) Mvh

Hej, selv tak.
Jeg synes, du lige skal smutte en tur forbi lægen og blive tjekket. Jeg er ret sikker på, at det er noget psykisk, men for en sikkerheds skyld, synes jeg du skal lade dig tjekke af lægen. Og når du har været det, skriver jeg mit forslag til, hvad jeg tænker, du kan gøre.
Kh Jimmy

Hej Jimmy, jeg har i morges været til lægen og der skulle umiddelbart ikke være noget galt med mig. Du skrev du troede det var noget psykisk. Har du nogen gode råd til hvad jeg evt. kan gøre ved det? mvh.

Hej igen

Hermed mit svar.

Jeg forstår sgu godt, at det kan vække bekymring, når det, man hører fra sine venner og veninder, ikke stemmer overens med, hvad man selv oplever.

Første vigtige afklaring var at komme omkring lægen og få afmonteret ideen om, at der rent fysisk skulle være noget galt med dig. Og da det heldigvis ikke er tilfældet, er det jo højst sandsynligt et psykisk fænomen, som du også højst sandsynligt har mulighed for at gøre noget ved.

Så: Til trods for venindernes fortællinger, findes der faktisk intet sexpoliti, som dikterer, hvad der er rigtigt og forkert i forhold til at definere, hvad nydelse er. Set udefra virker det faktisk, som om du på mange måder har fat i den lange ende i forhold til at manifestere nydelse. Du nyder mange faser af den seksuelle akt. Og faktisk er der rigtig mange (meget voksne) mennesker, som har så travlt og er så stressede, at de slet ikke får noget nydelse ud af seksualitetens mangfoldige univers. Men det gør du. Så hvis du kan begynde at rette fokus på alt det, der fungerer, er du godt på vej.

2394250-mad-der-tnder--

Jeg tænker, at med tiden skal du selvfølgelig ”kræve”, at du får reel nydelse ved at bolle, men sådan er det bare ikke for dig lige nu. Jeg har dig mistænkt for, at du tænker rigtigt meget (nok for meget) på det. Altså om der er noget galt med dig, i stedet for at fokusere på alt det andet, som er skønt.

Jeg vil derfor foreslå dig, at du de næste seks måneder har som lektier, at du ikke må ”slå dig selv i hovedet over”, om der potentielt skulle være noget galt med dig, men fokuserer på alt det dejlige, der er mellem dig og din kæreste. Altså giver dig endnu mere hen til alt det, som i forvejen virker og forsøger at gøre det uden den der stemme, som (forestiller jeg mig) foregriber begivenhedernes gang, og som garanteret får dig til at spekulere over selve samlejet i stedet for at være i nuet.

Tjek lige de her videoer ud:

og den her:

De inspirerede mig virkelig, fordi de fik mig til at tænke på, hvad god sex er, og hvordan man kan blive god til sex. Det er jo et meget fedt spørgsmål… ”hvordan bliver jeg god til sex”. Jeg synes, at deres tilgang er fed, fordi den er undersøgende, og de virker meget åbne i deres kommunikation med hinanden.

Nogle af de ting, jeg tænker, I kunne trække frem er:

  • Vær åbne og kommunikativt ærlige i det seksuelle rum. Altså brug hinanden til at brygge trygge broer.
  • Skøn massage, måske som i videoen udelukkende fokuseret på jeres køn.
  • Mediter sammen inden sex, eller hvis det er for meget, så bare kig hinanden i øjnene nogle minutter inden I elsker – og hav noget lækkert afslappet musik i baggrunden.
  • Find alle mulige måder at dyrke oralsex på. Måske i forskellige stillinger og gå også på opdagelse i kroppens mange sensuelle zoner.
  • Og….? Som bekendt er det kun fantasien, som sætter grænser.

Det første niveau er med andre ord, at du fjerner din nok ensidige fokusering på, at når din kæreste trænger ind i dig, at så skal det føles på en bestemt måde. Lad det indtil videre bare være den måde, du oplever det på. Og så med tiden skal samleje-nydelsen nok indfinde sig.

Jeg ønsker dig alt det bedste.

Kh, Jimmy

 

 

 

Er klitoris en automat?

 

Læserbrev

Hej Jimmy

Jeg er en pige på 20 år, der har fået det problem, at jeg ikke finder nogen nydelse i at få stimuleret klitoris længere. Jeg var engang helt vild med det, men nu kan jeg bare ikke mærke noget længere. Og det irriterer mig virkelig. Det har nemt kunne gøre mig våd, men sidst en fyr ville give mig finger (hvilket er over 1½ år siden), prøvede han at stimulere min klitotis først, så jeg kunne blive våd. Og det hjalp bare intet. Det var slet ikke behageligt for mig.
Det er godt seks måneder siden, jeg sidst havde sex – og det var kun én gang. Inden da var det over et år siden. Og jeg var ikke engang specielt aktiv dengang. Jeg onanerer heller ikke rigtigt længere, da jeg ikke synes, det er så behageligt, når jeg ikke finder nogen nydelse i klitoris-stimuleringen.

Jeg har ikke nogen partner lige pt, men jeg ville synes, det var rart, hvis jeg kunne få løst problemet – eller i det mindste bare arbejde på at få det løst – til, når jeg en dag finder én igen..
Så jeg håber, du har nogle råd eller tricks til, hvad jeg kan gøre, så jeg kan finde nydelsen igen. Det kunne bare være dejligt.

Hilsen M

Hej M

Den fysiske dimension:
Der er efter min mening overvejende sandsynlighed for, at din ”lidelse” skyldes noget psykisk. Jeg vil alligevel opholde mig et par linjer ved den fysiske dimension for at være på den sikre side. Føleforstyrrelser i kønsdelene kan skyldes mange ting, fx visse former for psykofarmaka eller noget neurologisk/nervemæssigt. Jeg foreslår dig derfor at få tjekket din klitoris hos lægen, så du kan udelukke denne mulighed og koncentrere dig om det, du så selv er herre over.

Føleforstyrrelser i kønsdelene/klitoris kan forekomme, når man overstimulerer sig med fx en vibrator, men da du skriver, at du er stoppet med at onanere, er det jo nok knap så sandsynligt. Andet, der kan gøre sære ting ved ens kønsdele, er stramme og tætsiddende bukser og trusser, trusseindlæg som bruges nat og dag, samt mærkelige cremer. Og der er sikkert flere. Gå selv på opdagelse og tag det med op til lægen.

Den psykiske dimension:
Når drenge ikke kan få rejsning, handler det i rigtig mange tilfælde om præstationsangst. At de i deres hoveder tænker, at pigen forventer en masse af dem, og når det så sker, får det den fysiske konsekvens, at det skærmer for blodtilførslen til pikken, og derved forbliver den slap. De bliver fikserede på at få rejsning og ”levere en vare”, i stedet for at slappe af og nyde alt det andet skønne, der er ved at være intime sammen. Og pointen er, at jo mere de i deres hoveder er fokuserede på, at de ikke gør det godt nok, desto større sandsynlighed er der for, at rejsningen udebliver. Rådet til dem er derfor næsten altid at flytte fokus fra rejsning og præstation til at være nærværende med pigen og sig selv.

Og jeg tænker, at det er lidt det samme, der er på spil hos dig bare med kvindeligt fortegn. Klitoris er ikke en automat, man kan putte en femkrone i, og så spiller den altid en glad melodi. Det er et følsomt organ, som strækker sig 10 cm ind i kroppen på hver sin side af skeden og har nervetråde, der løber 12-15 cm ned langs lårenes inderside. Klitoris interagerer med kroppens øvrige nervesystem på mange måder og påvirkes på forskellig vis. Så hvis du ”kræver” af din klitoris, at den skal levere en bestemt vare på et bestemt tidspunkt, mens din øvrige krop og sjæl råber på opmærksomhed, kan din klitoris sagtens blive træt eller følelsesløs. Det er din krops måde at råbe dig op på. Og fx forsøge at få dig til at ændre kurs i forhold til at have en fiks og færdig plan, som du og din partner skal styre efter:

”Han skal stimulere din klitoris, så du kan blive våd, og I så kan udføre samleje.”

Problemet med at have planer under en seksualakt er, at vi glemmer nuet. Men det er i nuet, at ømheden, nærværet og muligheden for uanede mængder lyster bor.
Så jeg tænker, at du skal forsøge at slippe noget af din klitorisfiksering og indse, at din seksualitet som kvinde er SÅ meget mere end en lokal kilden fra klitoris. Faktisk kan man sammenligne din seksualitet med at gå en tur i botanisk have, hvor hver eneste duft, farve og lyd rummer en kilde til mulig nydelse, hvis blot du er modtagelig for det.

Slutteligt vil jeg lidt praktisk sige, at der ud over den kendte klitorisorgasme findes G-punktsorgasmer, skedeorgasmer, analorgasmer, kropsorgasmer og endnu flere, så der er masser af spændende alternativer at undersøge.

Summa summarum: Giv dig tid til at udforske hele din krop og dens store repertoire af potentiel seksuel nydelse. Og når du elsker dig selv og din krop, så skal følsomheden i klitoris nok vende tilbage.

Jeg ønsker dig alt muligt held og lykke med det.

Knus, Jimmy

Blev misbrugt seksuelt i to år af en sindsforvirret mand

Følgende beretning er fra en af mine klienter igennem snart et lille års tid.

Maj 2015

Jeg er en ung mand på 25 år der siden teenageårene har følt at der var noget som ikke stemte overens med det liv jeg virkelig ønskede mig. Der var noget som manglede. Måske noget der blev overset. Men jeg vidste ikke hvad det handlede om. Jeg var ung. Sex og piger var nyt. Det fyldte rigtig meget og især på dette område følte jeg mig ikke god nok. Oveni hatten havde jeg store sociale og faglige vanskeligheder i skolen. Det viste sig senere i gymnasiet at være et ligeså stort problem. Det var virkelig alvorligt, tænkte jeg. Heldigvis kom jeg ud af gymnasiet med et godt gennemsnit, takket være min mor som slæbte mig igennem en hård og slidsom læseferie. Men selv det gode gennemsnit betød ingenting. Det var kun en kortvarig glæde som hurtigt forsvandt af den dér ”der mangler noget” fornemmelse.

Jeg havde tidligt i min barn og ungdom hurtigt skabt mig en forestilling om at nu hvor jeg ikke kunne bruge mit hoved i skolen, eller være ham den charmerende fyr alle pigerne ønskede, så var der ikke noget jeg duede til. Udadtil virkede jeg som ham der kunne drible med de gode karakterer og score hende den søde fra 1.y. Sådan var det bare ikke. Det var en facade som skjulte alle de tunge sten jeg bar rundt på.

Men én ting som aldrig har været en facade. Det er følelsen af at jeg ikke vil give op. ”Det er livet simpelthen for kort til.” Sagde jeg flere gange til mig selv. Måske er det derfor jeg med nød og næppe har overlevet alle de kriser jeg har været igennem. Jeg har prøvet mange ting på selvudviklingens vej. Mange fornuftige ting der har bragt gode og lærerige stunder med sig. Men hver gang endte det alligevel med at jeg fik den velkendte følelse af at der var noget som manglede.

En dag kunne jeg ikke holde det ud mere. Jeg måtte tale med nogen. Der måtte være et menneske derude som kunne hjælpe. Jeg begyndte at søge på ord som ”pornoafhængig” og ”terapi” inde på Google og som en stjerne sendt fra himlen fandt jeg Jimmy. Det er cirka 10 måneder siden jeg havde min første session hos Jimmy og livet har bestemt ikke været det samme siden. Her er endelig et menneske hvis baggrund på mange måder minder om min egen. En som forstår og anerkender mig for den jeg er. Her er et rum hvor jeg endelig kunne åbne helt op for posen og blotte alt den skam, smerte, angst, vrede og sorg jeg har haft gemt væk i så mange år.

Sexmisbrug

Jeg er godt i gang med et kæmpe terapeutisk oprydningsarbejde i min svære og tragiske fortid. Kort fortalt blev jeg i en periode på 2 år udsat for seksuelle overgreb af en psykotisk mand i begyndelsen af teenageårene. Oveni det kommer jeg fra en splittet familie med en fraværende far og en mor med depression og overlast fra sin egen barndom. Ingen tryghed, ingen omsorg og min unge pubertetskrop der blev brugt og mishandlet. Ja, en rigtig lortestart på livet.
Jeg har brugt porno til at imødekomme mit omsorgssvigt fra barndommen og traumerne fra de seksuelle overgreb. Det har været min lykkepille til at holde mig oprejst i alle de svære perioder. Jeg har skammet mig meget over brugen af porno. Særligt fordi jeg gik rundt med nogle seksuelle fantasier som er lidt udover det sædvanlige. Jeg følte det var skadeligt og hvis nu nogen fandt ud af hvad jeg gik og tændte seksuelt på, så ville jeg få et stempel i hoved som ”klam” eller ”underlig”.

Jeg har fundet ud af at jeg ikke er den eneste i verden med nogen lidt anderledes fantasier og der derfor ikke er noget galt med mig. Skam kan ødelægge meget for ens tilværelse og da jeg fik punkteret min omkring pornoen og fantasierne, så var det en kæmpe lettelse at mærke den frihed der kom ud af det.

Pornoen er ikke lagt helt på hylden, men til gengæld føler jeg mig ikke længere styret af den på samme måde som før. Nu bruger jeg den efter behov og forhåbentlig kan jeg give helt slip på den en skønne dag. Der er stadig meget terapeutisk arbejde at tage fat om. Jeg har indimellem nogle perioder med heftigt stormvejr som trækker mig ned i et hul, men heldigvis har jeg Jimmy ved min side når det er allerværst.

I dag går jeg stadig i regelmæssig terapi hos Jimmy og har ingen intentioner om at stoppe før jeg er kommet over på den anden side.

DSC01439

Foto: Jimmy Hansen

Deprimeret kvinde: Hvordan bliver jeg topsexet over for min mand?

Følgende er et læserbrev fra en kvinde, der ønsker forandring i sit ægteskab:

Maj 2015

Hej
Jeg har gået med en depression i et par år efterhånden kombineret med en temmelig dårlig selvtillid og selvværd! Jeg er i psykologbehandling og glæder mig til at have fundet ind til mig selv!
Mit problem er at min mand har valgt at rykke ud af hjemmet, fordi han føler sig udbrændt og er kommet i tvivl om sine følelser for mig!
Han mangler modspil og at få dækket sine behov, både fysisk og mentalt!
Jeg vil så inderligt gerne give ham det, men jeg er bare så bundet af min egen usikkerhed! Jeg vil virkelig gerne kunne evne at smide tøjlerne og forføre ham! Turde at slippe mig selv! Stå i negligé og stilletter og sende ham blikket, ” kom og tag mig Stud”! Det skal lige siges at han er rigtig meget MAND! Og jeg er alt for lidt kvinde! Det ender så med at jeg står i en dewalt arbejdsT-shirt og jokker mig selv over fødderne, imens jeg dunker mig selv oveni hovedet!
Jeg hader det og jeg vil fri af det! Min mand tror ikke at jeg evner det, hvilket jeg har tænkt mig ændre!!
Jeg har dog brug for noget hjælp! Hvad gør jeg?? Jeg er åben for alle tips og råd!
Jeg vil have min mand igen!

Hilsen (forhåbentlig) Den forblivende Kone

Hej (forhåbentlig) forblivende kone

Tak for dit brev. Jeg synes, det er lidt svært at besvare, da der er så mange ubekendte. Men jeg vil forsøge så godt jeg kan og således undervejs stille en hel del hv-spørgsmål.

Umiddelbart sidder jeg med en fornemmelse af, at du blander æbler og bananer sammen, forstået på den måde at du har lavt selvværd og selvtillid, men alligevel ”kræver” af dig selv, at du skal være en uimodståelig housewife, som oser af hotness og sanselighed. Den pointe vender jeg tilbage til om lidt.

Jeg bruger ordet ”umiddelbart” som indgang, da det ikke behøver forholde sig sådan. Så her er et par spørgsmål, du kan arbejde med:

Du har været deprimeret i to år. Det er altså lang tid. Er du sikker på, at du får den ”rigtige” behandling?

  • Er det den rigtige psykolog/behandler (husk, der er mange muligheder)?
  • Er du på antidepressiver eller ej? Nogle gange kan de være gode som støtte, som for mig at se skal være en support på linje med, når man har brækket benet og får stukket et par krykker i hånden på sin vej ud fra skadestuen. Andre gange er man på medicinen i meget lang tid, og det kan være en hæmsko for at komme videre. Så stil skarpt på et evt. medicin-forbrug. Også i forhold til, hvilken type medicin du får. Der er mange slags.
  • Hvad gør du af gode ting for din krop? Motionerer du? Går du til dans? Får du gået nogle lange ture i skoven og trukket vejret dybt ned i lungerne? Får du i det hele taget gjort nogle ting, som løfter niveauet af dine velværds-hormoner (også fx at gå i aromaterapi, saunagus eller boblebad)?
  • Der kan være mange flere spørgsmål af denne slags, men vær selv (kritisk og skeptisk) nysgerrig på, hvad du modtager af hjælp, og hvad du selv aktivt gør.
Par1

Foto: dr.dk

Så er der din mand og dig. Og igen er jeg nødt til at helgardere min udtalelse med et par spørgsmål. For hvad betyder det, at han er udbrændt? Er han stresset på jobbet, og ad den vej kan han ikke overskue jer to, eller er det mange skænderier imellem jer, som har banet vejen for, at der ikke er mere overskud på parforholds-kontoen? Eller er du ikke den sexindbydende nymfe, han i sin tid faldt for? (og hvad var det så han ellers faldt for?)

Hvis det fx er det første (stress på arbejdet), er det jo op til ham at begå noget antistress-work og finde ro i sindet. Men med din udtalelse om at ”han mangler modspil og at få dækket sine behov både fysisk og mentalt” tyder det på, at det er de sidste par forslag, som er aktuelle. Så i det følgende går jeg ud fra, at I ikke har noget seksuelt samvær. Og iklædt de briller, kan jeg godt forstå, at han er frustreret, da mange af os mænd oplever og knytter nærhed og kærlighed ind via det seksuelle rum. Du skriver også, at han ikke får modspil rent mentalt. Har det altid været sådan, eller er det først kommet efter din depressions indtræden?

Du skriver, at han er rigtig meget mand, og du er ”alt for lidt kvinde”, hvilket jo understreger dine første ord om, at du godt kunne trænge til et boost på selvværdskontoen. Men det er altså lidt hårde ord at bruge om dig selv. Ikke mindst set i lyset af, at du er midt i en depression. Ingen (hverken mænd eller kvinder) er særlig sprudlende, når vi er deprimerede. Du skriver endvidere i samme boldgade: ”Du hader det” og dunker dig selv oveni hovedet over din manglende evne til at forføre ham og agere tophot wife. En del af en depression kan handle om den her skarpe moster, du har siddende på skulderen (din indre kritiker), som du helt sikkert har beskæftiget dig med i terapien. Det kan være en spids dame, og hun kan slå ethvert initiativ og seksuel spire ihjel, inden de overhovedet blomstrer frem.

DSC_0126

Foto: Jimmy Hansen

Så hvordan man får ”tøjlet” hende, er en af de vigtige håndtag at dreje på for at få det bedre. Og når du får det, kan du også begynde at føle mere kvindeværd og udstråle noget andet end at være grå mus. En af hemmelighederne ved os mænd er, at ja, vi tænder på udseendet, men vi tænder i lige så høj grad på udstrålingen.

Man kunne også spørge, hvornår vi føler os sexede? For mange mennesker gælder det nemlig, at det føler vi, når vi er selskab med folk, som tror på os, og som får os til at føle os trygge og glade. Når du (og måske I) udstyrer dig med en spænding i sindet, hvor du skal være sexet, men i virkeligheden føler dig utryg over for din partner, kan du komme til at slå for stort et brød op. Du står et sårbart og usikkert sted i livet, og hvis du kræver af dig selv, at du skal levere en vare, der ikke er at finde på hylden i disse tider, kan du gøre spot til skade. Derfor er det vigtigt, at du støttes af dine omgivelser (især din mand) til at få et trygt rum og derfra kan begynde at føle dig sexet.

Så: Jeg mener, vi er ude i en dans på en knivsæg her. For selvfølgelig opfordrer jeg jer ikke til ikke at have intimt samvær, men om at I kigger lidt bagom de her kødelige lyster og forstår, at ja, I skal kæmpe for jeres forhold, men hvis I elsker hinanden, har I også tid til at vente på hinanden. Vente på, at du skal finde din vej og dit sprog ud af depressionen og ind i selvværdet. Og derfra skulle det så gerne blive til en ligeværdig seksuel udveksling, hvor I kan være gensidigt givende.

Tango

Foto: dr.dk. Tango er god medicin til et godt parforhold

Der er mange lavpraktiske ting, I kan foretage jer. Her er et par forslag:

Sensualitetstræning: varighed tre uger. Første uge må I ikke have samleje og skal udelukkende give hinanden toplækker massage (med gode dufte, lækre olier og sexet, afslappet musik). Anden uge er alt andet end samleje tilladt, og tredje uge er der grønt lys til alt. Det vigtigste er her at have fokus på, hvordan I kan være gode ved hinanden.

Dans: Gå til tango eller noget andet parforholds-cool. At manden kan være mand, og kvinden kan give sig hen og føle sig om en sådan.

Nærværsøvelser: Googl det og gå på eventyr. En af de nærværsøvelser, jeg næsten altid præsenterer par for i min praksis, er at sætte noget meditationsmusik på og lade folk kigge hinanden i øjnene uden ord. Nogle gange her i livet bruger vi ordene til at skærme af for vores inderlighed og sårbarhed (især hvis vi har mange skænderier og ”blame-games kørende), og her kan noget så simpelt som at holde øjenkontakten uden ord være dybt befriende og rart.

Og så selvfølgelig parterapi.

Litteratur: Jeg vil anbefale dig at læse Alice Miller ”Det Selvudslettende Barn” og jer begge at læse Sue Johnsons bog om parforhold ”Hold mig”.

Jeg ønsker dig og jer begge alt muligt held og lykke.

Kh, Jimmy

Nyt læserbrev: Jeg kan ikke få udløsning. Hvad gør jeg?

Hej.

Jeg er en mand sidst i 20erne som er kommet i den ”triste” situation at jeg ofte efterhånden, ikke kan komme under sammenleje med en pige, og nogen gangen ”dør” penissen helt!

Jeg har aldrig haft problemer før, jeg skal knap kigge på en pige så rejser den sig, jeg har aldrig taget stoffer eller haft nogle sygdomme.

Har tidligere været i et forhold på knap 10 år, og her (og inden det) var der ingen problemer, kunne komme efter 5 minutter og nogle gange hurtigere.
Vi gik så fra hinanden får ca. 2 år siden og må indrømme jeg har været sammen med en del piger efterfølgende!
Men efter bruddet, er det som om jeg kan holde længere og længere for hver gang jeg har sex, og blev nogle gange virkelig nød til at kæmpe for at komme, men nu er den helt gal! Nu kan jeg nogle gange slet ikke komme, uanset hvor hårdt jeg prøver, og til sidst så ”dør” penissen, og jeg kan ikke få den op igen!

Jeg er begyndt at se en pige de seneste par uger, og jeg tænder virkelig på hende, hun er en drømmepige for mig, og vi udlever virkelig mine og hendes sexfantasier.
Men de seneste par gange har jeg bare ikke kunne komme, uanset hvor hårdt jeg har prøvet, og penissen går død for mig, og kan ikke gennemføre sammenlejen, (det sker efter ca. 1 – 1½ times)
Hun prøver virkelig alt for at få gang i den, putter den i munden, gnider sig op af mig, men intet sker, den vil bare ikke mere!

Hvad kan årsagen være til sådan noget, at man ikke kan komme, og hvorfor dør penissen for mig? Det er virkelig et slag på min manddom, og har aldrig haft problemer som dette før! Håber nogen kan hjælpe!
P.s. Det skal måske nævnes, når jeg gør det alene er der ingen problemer.

Hilsen A

Hej A

Tak for dit brev.

Det er næsten uden tvivl noget psykisk, eftersom du ikke har onaniproblemer, og at den tidligere upåklageligt har leveret varen.

Umiddelbart tænker jeg, at det handler om bruddet med din kæreste for to år siden. Har du fået ”ryddet op i det”? Var det et gensidigt ønske? Hvilke udfordringer har du oplevet emotionelt i kølvandet?

Pikken er en følsom fætter, så hvis der er knas på øverste etage, kan det tit få konsekvenser for dens ydeevne. Faktisk mere, end vi mænd går rundt og tror.

Den gode nyhed er, at det som sagt ikke er noget fysisk, og det næsten med 100 pct. sikkerhed kan kureres. Den langhårede nyhed er, at du nok skal i gang med en form for indre psykologisk arbejde for at finde sammenhængen mellem din ”tilstand” og årsagen og betræde en sti, som får dig tilbage på ”ret køl”. Og det er meget ofte meget individuelt, hvad der skal til.

Jeg havde selv samme problem på et tidspunkt i livet, og en af mine terapeuter præsenterede mig for ideen om, at det kunne handle om mental kontrol, altså at jeg var for meget i ”mit hoved”, når jeg dyrkede sex, og havde for mange forventninger til mine lagenpræstationer. Den ide resonerede sindssygt godt hos mig og ledte mig ud på en længere rejse, hvor jeg blandt andet måtte sande, at jeg led af præstationsangst i forhold til kvinder, og at det i øvrigt havde en masse røde tråde langt tilbage i tiden.

Noget af ”medicinen” for mig var, at jeg skulle slippe selvkritikken og de mange forventninger og begynde kognitivt at fokusere på værdsættelse. Altså at der trods alt var masser af ting, som fungerede… pikken kunne blive stiv, vi kunne elske, der var dejlig oralsex og masser af knus… Det næste skridt var så at blive kommunikativ gennemsigtig over for min partner og fortælle om, hvilke bekymringer der boede i mig. Og det var nok det vigtigste skridt, eftersom jeg dermed tog nogle elefantskridt ud af skammen. Og om skammen siger man jo, at den ikke tåler dagens lys og kærlighed. Det er virkelig en af sindets klamme fætre (hvis den altså fylder for meget) og kan i den grad binde en på hænder og fødder. Men da først jeg fik knækket den kode, kunne jeg seriøst påbegynde min rejse mod seksuel frihed.

Så: Først de indre erkendelser og så modet til at være åben omkring dem.

Det, jeg skitserer med min historie, er meget udbredt som ”forklaring” på det fænomen ikke at kunne få udløsning, men det behøver altså ikke nødvendigvis gælde for dig. Der kan være helt andre faktorer på spil. Så du skal med andre ord ikke give op, hvis min historie ikke lige rammer plet, men insistere på at finde din sti i det og ud af det.

Jeg ønsker dig alt muligt held og lykke.

Bedste hilsener, Jimmy