Hvem er Jimmy?


 

Tja, hvem er jeg? Det er min dejlige mor og papfar på billedet ovenover. Så jeg er deres søn i hvert fald. Derudover er jeg god til at stå på skateboard. Jeg elsker katte. Og så græder jeg, hver gang jeg ser Jack i Titanic drukne lige foran Rose.

Jeg har ret mange uddannelser. Men egentlig var det overhovedet ikke min plan. Fra jeg i en hjemkundskabstime i fjerde klasse bekendtgjorde over for min lærer, at jeg ville være pilot, holdt jeg stædigt fast i det hele vejen igennem folkeskolen og gymnasiet. Og da jeg så i foråret 1987 bestod prøven som jagerpilot, var resten af mit liv stort set linet op (i mit hoved). Jeg skulle flyve F-16 i 13 år og så ind i SAS, og så finde en sød kone og nok købe et hus i Nordsjælland, få et par børn, og så ellers … det ved jeg ikke… måske spille golf i Kokkedal. Men ti måneder inde i uddannelsen (i foråret 1988), dumpede jeg et flyvetjek og røg ud af militæret. Hmm… tag lige den, når noget, man har drømt om hele sit liv, på den måde går fløjten med et sværdslag. Men jeg sagde: ”fuck det og fuck dem” og tog sammen med fem andre gutter til USA og erhvervede mig en uddannelse til civilpilot. To år senere, og en pokkers masse eventyr rigere, stod jeg i Kastrup Lufthavn og var klar til at flyve i Europa. Problemet var bare, at Europa ikke var klar til, at jeg skulle flyve for dem. På daværende tidspunkt var der en solid lavkonjunktur inden for flybranchen, så os nyuddannede piloter havde det mildt sagt svært. Efter tre års intens jobsøgning med hundredvis af uopfordrede henvendelser, lagde jeg pilotdrømmen på hylden. Det gjorde ondt, men var også befriende. Samtidig var jeg et svært vanskeligt sted i livet på daværende tidspunkt. Jeg havde lige mistet en datter, der var store ubearbejdede kriser, der kørte rundt i mit sind, og jeg stod med en kæmpe gæld på hånden (via civilpilot-uddannelsen i USA), som skulle afdrages, inden jeg på nogen som helst måder kunne komme videre, altså tage en ny uddannelse.

Det tog mig så omkring 12 år med alverdens ufaglærte job, ikke mindst taxakørsel i København, og således kunne jeg i sommeren 2000 starte forfra på RUC på åbent universitet. Det blev til ti fantastiske år på Marbjerg Mark, men da jeg i foråret 2010 som nyudklækket akademiker var klar til at søge job som klimajournalist, havde Lehman Brothers som bekendt vendt bunden i vejret, og hele subprimeproblematikken i USA førte os ud i en uhørt finansiel og økonomisk krise. Doh… og det miljø skulle jeg så få et job i. At det var op ad bakke er en understatement. Efter seks måneders arbejdsløshed og et betragteligt antal uopfordrede ansøgninger senere (uden at få svar nogen steder), sagde jeg ”fuck det og fuck dem” og begyndte at vaske trapper for Muldbjerg Service i Brøndby (en i øvrigt helt fantastisk arbejdsgiver), samtidig med at jeg gik i gang med at uddanne mig til psykoterapeut på Psykoterapeutisk Institut i 2010. Undervejs valgte jeg også at uddanne mig til sexolog, fordi min seksualitet altid har været til hest, og fordi jeg ville være klædt godt på, når jeg i min klientpraksis uvægerligt kom til at opleve klienter med seksuelle problemstillinger.

Og her er jeg så, i år 2015, og kan godt kigge tilbage og tænke, at det har været en ret utrolig rejse, ikke mindst fordi den har fordret alt andet end den der snorlige vej med hus, børn, pilotkarriere og golf, jeg i mine ungdomsår forestillede mig. Men hvad kan jeg sige? Livet blev smidt i hovedet på mig, og jeg forsøgte at takle det, så godt jeg kunne. Og en
ting, man med sikkerhed kan sige om mig, er, at jeg aldrig giver op. Jeg skal nok finde en vej igennem udfordringerne, ligesom vandet der risler ned ad bjergsiden og på sin vej møder utallige forhindringer. Mit sind har ofte gjort ondt, og jeg er blevet kastet rundt af
indre traumatiske vinde, men min insisterende vedholdenhed (og mange timers terapi) fik mig om på den anden side. En side, som handler om at rumme, værdsætte, elske, nyde og i det hele taget være glad for livet og det sted, jeg i dag er.

I forhold til det at have klienter, klynkede jeg en dag til min mor og sagde, at jeg ville
ønske, jeg havde startet noget før, fx med at læse psykologi på universitet, for så havde jeg mere erfaring at trække på. Til det svarede hun: ”Jamen, Jimmy, du er da langt bedre rustet til at støtte andre mennesker, fordi du har prøvet så mange ting i livet og mærket tingene på egen krop.”

Mit cv er at finde her.

  • Pilot
  • Cand.com i filosofi og journalistik
  • Åndedrætsterapeut
  • Datamatiker
  • Tv-tekster
  • Meditations- og yogalærer
  • Kampsportsinstruktør
  • Certificeret sexolog
  • Eksamineret psykoterapeut
  • Rygestoprådgiver
  • Gusmester
  • Grunduddannelse som chok- traumeterapeut på Skolen for Psykosomatik (starter på overbygning til maj 2017)

 

Tilfældige billeder:

11329025_10206118851026831_471145732_n

Foto: Jimmy Hansen. Min mor og jeg i restaurant Tårnet på Christiansborg. Et rigtig hyggeligt sted

Sommer 2012 juli 159

Foto: Jimmy Hansen. Min far og jeg, da Danmark spillede kvalifikationskamp mod Portugal i sommeren 2012

1208798_10201387275020388_1182159039_n

Foto: Jimmy Hansen. En virkelig ung (og langhåret udgave af Jimmy Hansen (jeg forsøgte i øvrigt hår-mæssigt at ligne Jim Morrison fra The Doors)) foran en Cessna 185 syd for Anchorage i Alaska i det herrens år 1991. Ps. Bemærk, at flyet har et halehjul. Det gør det uendelig anderledes at lande og lette. Faktisk er det som at starte forfra, når man skal skoles på den type fly

DSC_0922

Foto: Jimmy Hansen. Min smukke søster (hun har født tre børn og ligner stadig en million) til kaffeslabberas med undertegnede i Kulturhuset på Bryggen

Eftertræningsøl med Alex

Foto: Jimmy Hansen. Min nevø Alexander og jeg i Fælledparken efter karatetræning

DSC_2454

Foto: Jimmy Hansen. Min bror, svigerinde og undertegnede på picnic på Amager Fælled

Ella, som jeg er en pisse stolt fadder for

Foto: Jimmy Hansen. Ella, som jeg er pisse stolt af at være fadder for

DSC00231

Foto: Jimmy Hansen. Per Sponsor og jeg har været nære venner i over 31 år til sommer. Det er da også en slat. Vi er “brothers in arms”, som Dire Straits synger om… Ps. At sidde i en halv lotus er ikke hans stærkeste side

DSC_0192

Foto: Jimmy Hansen. Maria Fyrsterling har jeg kendt i mange år, men det er først inden for de sidste par år, at vi er blevet meget nære venner. Vi elsker højder og kaffe. Her er vi på Postcafeen ved Rundetårn.

DSC_0203

Foto: Jimmy Hansen. Jeg ligner en idiot på det her billede, men det er godt af min ven Torsten og hans søn Nicolai (til sidstnævntes konfirmation)

DSC_0288

Foto: Jimmy Hansen. Reception, da jeg blev uddannet psykoterapeut. Mine gode venner Maria og Troels, samt min nevø Stoffer og undertegnede

_DSC1158

Foto: Winnie Topp Vernersen. Julefrokost med mit gamle sexologhold. Jacob er min gode ven og brygmester på måske Danmarks bedste bryghus Amager Bryghus… Ps. Vi var alt andet end ædru

DSC00973ny

Foto: Jimmy Hansen. Sejlads har haft en indirekte stor betydning i mit liv via Torsten, som har været en ivrig udøver. Sebastian, hans søn, i lille udgave :)

Foto: Jimmy Hansen. Amager Fælled

Meditation er en stor og fast bestanddel af mit liv. Her fotograferet af Sofie på en høballe på Fælleden

DSC00644

Foto: Jimmy Hansen. Jeg var så heldig at få lov til at deltage i COP15 i Bella Center som klimajournalist og opleve det ENORME hype, der var op til selve begivenheden. Der kan man om noget tale om et antiklimaks i kølvandet på topmødet. Her bliver Helle Thorning interviewet af DR.

PB_8

Foto: Jimmy Hansen. Min elskede mormor, som desværre er død. Hun har spillet en stor rolle i mit liv på mange måder

 

Copyright © 2016 Jimmy Hansen. Powered by WordPress