Havde Sarte ret?

Søndag 21. september 2014

Følg også Jimmy Hansen på Facebook her.

Dette er en blog om de oplevelser, Jimmy Hansen har som taxichauffør, når han kører taxi om søndagen. Find de øvrige tanker under fanebladet her.

Kan viden om landbrug være sexet?

thumb_image_7-jHR3_8

Dagens første kunde er en mand fra Indien. Sjovt, hvordan kemi næsten intet har at gøre med sprog og alt at gøre med energier bag ordene. Jeg kan li’ ham, fra det første jeg-hyrer-dig-og-din-taxa-nik, til vi 15 minutter senere giver hinanden hånd til farvel i Kastrup Lufthavn. Han er landbrugskonsulent. Jeg ved hat om agroindustri, landbrugsmaskiner og udstykning af marker og har egentlig ingen ambitioner om at ændre på det, men min taxakundes begejstring for sit fag smitter af. Jeg begynder at stille pænt mange spørgsmål. Han er tilknyttet et Danida-projekt, hvor inderne får dansk knowhow. I Indien er det enormt for en landmand at have 10 hektar jord, mens 150-200 hektar for en dansk landmand er et deltidsjob, som han forklarer mig. Det har selvfølgelig noget at gøre med moderne maskinparker og håndteringen af disse, men ikke kun: ”I modsætning til i Danmark, hvor man skal betale for jordene, går de i arv i indien, og når folk rask væk får 10 børn, skal de deles op, og så bliver de i sagens natur mindre og mindre,” siger han. Og så er der altså bare virkelig, virkelig mange mennesker per kvadratkilometer i det nordlige Indien.

At lægge el på Christiansborg

Christiansborg

Næste kunde ved også en masse om landbrug. Så jeg bruger min nyerhvervede viden og forsøger mig med en det-her-ved-jeg-godt-noget-om-attitude. Der etableres dog hurtigt en hakkeorden, hvor jeg er klart nederst. Jeg går tilbage i rollen som den spørgende. Han stod på i Tømmerup i Dragør og skal til Ganløse. Damn, det er en god tur. 750 kr. Han er elektriker og chef for et eller andet med håndtering af el-installationerne på Slotsholmen og i de gamle ministerier. Jeg ved bjælde om el, men det er interessant at høre om forskellen på håndtering af el i moderne bygninger kontra i de gamle fredede af slagsen som fx Christiansborg. Ofte går der et halvt år med alverdens forhandlinger, før man overhovedet kan påbegynde et arbejde i de bygninger. Fed kemi også med ham. Det tegner til at blive en luksus-taxadag. Jeg triller hjemad og noterer mig den skønne natur i Ganløse og omegn. Jeg har en lykkefølelse i kroppen.

Vi orker ikke længere at være klimaentusiaster

DSC00650

Foto: Jimmy Hansen. Det var en stor oplevelse at være med til COP15 som journalist. Det var jo en af de største sammenrend af politikere, erhvervsfolk og ngo’ere i moderne tid. Og vi klimajournalister var godt nok en eftertragtet vare i månederne op til selve topmødet. Billedet er taget af undertegnede i Bella Center, hvor Lomborg giver den… ja, Lomborg-gas

Da en ikkegråhåret Obama gik på talerstolen i rummet ved siden af, opstod der journalisttumult foran skærmen for at se ham tale

Foto: Jimmy Hansen. Da en ikkegråhåret Obama gik på talerstolen i rummet ved siden af, opstod der journalisttumult foran skærmen for at se ham tale

 

Da Helle Thorning endnu ikke var flyttet ind i Statsministeriet og gav sit socialdemokratiske klimabesyv under COP15

Foto: Jimmy Hansen. Da Helle Thorning endnu ikke var flyttet ind i Statsministeriet og gav sit socialdemokratiske klimabesyv under COP15

I forhold til taxaindtjening (at jeg næsten altid kører mange penge ind) siger min far troligt, ”du er sgu heller ikke uheldig, sønnike.” Jeg mener, at det udelukkende skyldes det faktum, at jeg kun kører taxa om søndagen. Jeg har langt mere overskud til at være taxa-ivrig – og til at være engageret i mine kunder, end chauffører der kører hver dag. Jeg holder forrest i køen i Indenrigsgården, da næste kunde melder sin ankomst. En kvinde med en barnevogn. Jeg får en bias om, at hun skal til Kastrupvej. Ved ikke lige, hvor det kommer fra, og desuden har jeg intet imod beboere på Kastrupvej. Men hun skal altså til Østerbro. Godt så. Jeg fornemmer, at der ikke er noget kemi imellem os, så jeg holder mine ord for mig selv. Tænker, at min tese fra inder-taxa-turen i morges holder stik. Da vi når til Holmbladsgade, smider hun en let trafikkommentar ud i kabinen. Noget omkring den store mængde trafik på Amagerbrogade set i lyset af en søndag. Jeg istemmer, det er faktisk lidt pudsigt. Vi taler os frem til, at det kan skyldes den forestående FCK-Brøndby-kamp. Inden jeg får set mig om, er vi i fuld gang med den fedeste snak om store og små ting. Vi har begge været glødende klima-nørder, hun for den politiske ende af bordet, undertegnede med de journalistiske briller og os begge med et nok lidt naivt ønske om at kunne gøre en forskel. Men der er bare så store blokke af klima-modvilje rundt omkring i den store verden, at reelle forandringer synes langt væk. Og på den anden side kan man jo heller ikke klandre 300 mio. indere for, at de godt vil have et køleskab, selvom det får enorm betydning for CO2-regnskabet. Eller for den sags skyld, at kineserne ønsker at blive transporteret rundt med bil. Så what to do…? Personligt, at lægge begejstringen eller det udtalte ønske om forandring på hylden og bare tage tingene, som de kommer. Man bliver tosset af at blive ved med at rende panden mod en mur. Så hellere nøjes med at nyde en god kop kaffe, en saunagus og en fed snak. Og intet andet. Da jeg sætter hende af, sidder hendes etårige datter på fortovet og lægger hovedet på skrå i en slags farvelmimik. Shit, hvor er hun charmerende. Jeg får lidt tanker om min egen datter, som ville fylde 22 år den 21. oktober 2014, hvis hun stadig havde været her. Jeg må nok hellere revurdere min tese om kemi ved første øjekast.

Årets ret

mielke1

De vandt Årets Ret i 2013 med svin, østers og tyttebær. Jeg har restaurantchefen for Mielcke & Hurtigkarl i bilen. Han arbejder 70 timer om ugen, men får ikke en tilsvarende betaling for det. Jeg forstår ikke helt, hvorfor han vil gå med til. Men han taler ivrigt om at brænde tilstrækkeligt for det. For maden. For restauranten. For det. Der er et eller andet omkring ”det”, som virker dragende. Som om ”det” repræsenterer et eller andet inderkreds-agtigt, hvor man som kok eller tjener eller restauratør kan knokle og få en særlig bonus, som bl.a. handler om, hvordan Norden kører med klatten i øjeblikket inden for denne branche og derved få en speciel status.

sartre2

Jeg synes, det er en hyggelig tur. Men vi er også uenige. Han påstår, at vi alle har et frit valg, og at livet dybest set handler om at følge sit hjerte og bare kaste sig ud i tingene. Påstanden provokerer mig. Jeg tænker på Sartre og på hans version af eksistentialismen. At den på mange måder er cool, men også billig. I min metier sidder jeg med dybt traumatiserede mennesker. Virkelig. Mennesker, som får Ekstra Bladet til at ligne en lightudgave af tilværelsen. Vi taler om folk, som er blevet misbrugt på den ene og anden måde og tilmed gjort forkerte fx i en religiøs kontekst. Hvad det gør ved sjælen at opleve et seksuelt overgreb og oveni få tildelt en ”sandhed” af omgivelserne, der dikterer, at det er vedkommendes egen skyld, er ikke for sarte sjæle. For at komme videre i en sådan situation skal den forulempede danse med et roligt nervesystem (typisk en terapeut) i mange år, før selvudslettelsen kan vende, og man kvit og frit fx kan banke en gourmetrestaurant på benene. Han er ikke helt uenig, og vi giver god hånd til farvel. Jeg ønsker ham og restauranten held og lykke med dette års udgave af Året Ret.

Fyraften

Indtjent 3765 kr. Det er skide godt. Men jeg er godt nok wasted. Jeg kører hjem og slapper af med lidt tv og popcorn.

 

Der er lukket for kommentarer.