Jeg har født – en artikel om at slippe skam

Af Jimmy Hansen

Fødslen fandt sted i går tirsdag 7. januar 2014 midt i aftensmaden. Og med tanke på, at jeg har været svanger i 27 år, gik det faktisk temmelig gelinde. Jeg vender tilbage til fødslens omstændigheder, men starter lige med undfangelsen. Da mine forældre blev skilt i 1987, oplevede jeg et form for selvudslettende split. Den kernefamilietryghed, jeg havde kendt til, blev med et sprængt, og som erstatning for min far trådte en ny mand ind i familiebilledet. En person, som var sarkastisk, ufølsom og flere gange truede mig med tæsk. Dette familiemæssige kulisseskift var en af de primære årsager til, at jeg undfangede skammen. Ikke den naturlige, gode socialskam, vi alle sammen er nødt til at have for at kunne manøvrere i den sociale jungle, men den klæbrige og sorte af slagsen. Den, hvor man langt inde i inderligheden tænker, at der er noget galt med en. At ens hele væren på bunden så at sige er forkert.

Skamfuld journalist

Well. Tiden gik, og handlekraftig som jeg altid har været, er det i løbet af de 27 år blevet til masser af uddannelser, jobs og møder en masse med fantastiske mennesker… og alt muligt andet – ekstrovert. Men indeni har der hele tiden været et mismatch. En uoverensstemmelse mellem min maske og det, som har boet i mine dybere identitets-gange. Den omtalte sorte skam. Stemmen, som fortæller mig, at jeg ikke er god nok, uanset hvor meget mit cv er plastret til. Fx var jeg journalistpraktikant på Dagbladet Børsen fra 2009-2010. Og når arbejdsopgaverne kunne diktere, at jeg skulle lave web-tv og altså være ansigt for ret mange seere, iklædte jeg mig naturligvis den velformulerede og venlige journalist-spørge-maske, men indeni følte jeg skam. At jeg nærmest på eksistentiel vis ikke havde ret til at være der, og at min væren foran kameraet (og i verden) var forkert. Skammen gjorde også, at jeg ikke kunne brænde 100 pct. igennem. Den æder faktisk al initiativ, iværksætteri og dybest set kærlighed til livet.

Nuvel.

Jeg har arbejdet benhårdt på mange, mange terapeutiske- og selvudviklingsfronter for at få ryddet op og ”gjort mig rigtig”, som jeg jo fx følte mig, da jeg var en 16-årig ubekymret ejer af en gearet Puck Monza Juvel. Gårsdagens fødsel står derfor naturligvis ikke alene, men varsler et klart skift. Så hvad skete der? I næste uge står jeg for at skulle holde et foredrag om porno og følelser, og hvilke konsekvenser det kan have, hvis man(d) ser for meget porno. Og midt i de tankemæssige forberedelser kom skam-stemmen galopperende. ”Hvad nu, hvis de ikke kan lide mig, og jeg ikke er god nok”. Osv. Den gamle kending. Men i stedet for at forsøge at bekæmpe stemmen via et eller andet kognitivt (positivt) greb gik jeg den anden vej og spurgte, hvad det aller-, aller-, allerværste var, der kunne ske ved foredraget. Og svaret kom prompte: ”At samtlige 35 mennesker ville rejse sig og buhe af mig.” Punktum.

Smerten opstår, når jeg løber fra mig selv

Fødslen bestod herefter i bevægelsen i mine indre oplevelsesgange. For som sagt i stedet for at forsøge at lægge en dæmper på de tilhørende oplevelser i forbindelsen med skam-billedet, blev jeg med mine følelser. Jeg stod ved dem. Jeg mærkede min mave og mit mellemgulv uden at tage tankemæssig stilling. Var bare i nærværet. Og pludselig meldte tanken sig, ”og hvad så?”. Hvad så, hvis 35 mennesker synes, jeg er en hat? Det er der jo egentlig ikke noget farligt i. Det farlige består i, at jeg eventuelt løber fra mig selv i den forbindelse. Løber fra min autenticitet, og hvem jeg er. Så skammen og min fastlåsning har igennem årene mere været et febrilsk forsøg på at gøre noget ved noget, når de negative tanker har meldt sig, i stedet for at blive i min krop. At se tigeren i øjnene, som Peter A. Levine taler om. Fødslen var altså kombinationen af at se det værste billede i øjnene, samtidig med at jeg mærkede og holdt fast i mig selv.

Marianne Williamson har så smukt sagt: Det er ikke mørket, vi dybest set er bange for. Men lyset. Det er i lyset, i blottelsen af os selv, at den dybe skam og frygt viser sig. Og sjovt nok også her, at livet på mange måder begynder.

For booking af foredrag om fx porno eller en terapisession kontakt ham på 28554948 eller jimmyhansen51@gmail.com.

Du kan også følge ham på facbook her.