Klienter om Jimmy

maj 2017

“Tak”

Og sige tak for mig er bare det ord der virker stærkest i mit forløb hos dig Jimmy
Da jeg første gang tog kontakt til dig var jeg fyldt med skam og var meget ked af mig selv
Mit liv var på det nærmeste ikke eksisterende. Kan huske da jeg for første gang skulle ringe på din dør var jeg ved og fortryde flere gange og havde det sådan i hele vores første session
Men efter flere besøg hos dig og flere lag skrællet af mig er jeg idag bare pisse glad for jeg har truffet dig Mr wingman. For idag er det en fornøjelse og komme hos dig selvom vi til tider kommer ind i nogle dybe lag. Som jeg har det idag kommer det mig bare naturligt og sig Tak. Du er sku en fantastisk mand Jimmy som har vist mig vejen videre i dette vidunderlige liv.
Kæmpe knus fra mit hjerte
Hilsen Kim

November 2016
Mit navn er Claus, jeg er 38 år og bosat i Nordjylland. Jeg blev for et halvt år siden ramt af en depression. Jeg havde virkelig brug for hjælp til at komme videre. Jeg ringede til mange forskellige psykologer i Aalborg og omegn, men alle havde minimum et halvt års ventetid. Jeg gik derfor igang med at søge på google, og faldt over Jimmy’s hjemmeside. Selvom han er bosat i København, så giver jeg ham et ring. Vi snakker sammen i en 10 minutters tid, og bliver enige om at have en session sammen på skype. Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle forvente, kunne en københavner hjælpe en nordjyde som var helt nede i kulkælderen? Og det må jeg svare et stort og rungende JA til. Allerede i første session sporede Jimmy sig ind på hvad hovedårsagen til min depression var, nemlig mit forhold til min kone. Dette gav mig en masse at tænke over. Min kone og jeg har været i parterapi, men det var først da Jimmy stillede de rigtige spørgsmål til mig at noget gik op for mig. Det var hele konstruktionen af mit parforhold som slet ikke fungerede og var den primære årsag til min depression.
Jeg kontaktede Jimmy igen og han ville rigtig gerne have mig til København til en rigtig face to face session. Dette var en meget speciel oplevelse for mig. Jimmy havde tidligere fundet hovedårsagen til min tilstand, men denne gang gik vi tilbage i tiden til min barndom. Min far døde da jeg var 12 år gammel, og ubevidst har jeg tillagt mig en facade som jeg slæbt rundt på lige siden. Jeg har pakket de rigtige og de svære følelser væk i alle disse år. Også her kunne Jimmy hjælpe mig den rigtige vej.
Jimmy har hjulpet mig ud af denne mørke side, og jeg har det meget bedre ude i lyset.
Tusind tak Jimmy, du gav mig den forandring jeg havde brug for.
Foto: Jimmy Hansen

Foto: Jimmy Hansen

April 2016

Slip kontrollen!

Jeg har en spiseforstyrrelse, der stadig kontrollerer mig, jeg har trang til at kontrollere og straffe mig selv, og mit selvhad tager sommetider helt over. Det var med den baggrund jeg søgte i terapi hos Jimmy.

Under den første session var jeg ret bange, for jeg havde aldrig været i terapi hos en psykoterapeut før. jeg havde på fornemmelsen, at sessionen ville åbne nogle spørgsmål i mig, som ville være svære at håndtere. Og ganske rigtigt, mit selvhad havde grebet om sig, og min måde at forholde mig til mig selv på, var fuldkommen selvudslettende. Jeg holdt mig selv i ekstremt kort snor, forsøgte at kontrollere alle mine handlinger, især angående spisning. Det mindste fejltrin kunne få min verden til at styrte i grus. Samtidigt bebrejdede jeg mig selv, at jeg havde det på den måde, og opførte mig derefter.

Mine følelser forsvandt simpelthen i kontrollen af mig selv. Det var som om jeg forsøgte at kontrollere, hvad jeg skulle føle hvornår. Det affødte en fuldkommen blindhed, overfor mine egne mavefornemmelser. Jeg anede ikke, hvad min krop og mit sind fortalte mig.

Jeg forsøgte at opnå den perfekte udgave af mig selv, ved at regne ud og planlægge, hvordan jeg skulle handle, føle og se ud.

Jeg har før været hos et par forskellige psykologer med speciale i spiseforstyrrelser, men jeg følte ikke sessionerne hos dem rigtigt åbnede mig. Selvom jeg endnu kan blive nervøs inden en session, har mit forløb hos Jimmy været helt anderledes. Han mødte mig i min ”knibe” uden fordomme, uden en forudbestemt dagsorden, men med masser af omsorg, indlevelse, og forhåbninger. Jeg følte mig forstået og lidt, og det var det, der gav mig trygheden og styrken til at dykke ned i mig selv. Ved hver session mødte han mig, lige dér hvor jeg var i øjeblikket. De daglige problematikker stak oftest dybere, og på den måde fik vi i fællesskab italesat og bearbejdet mange af de knuder der gemte sig i mig. I starten af februar 2016 havde jeg endnu en session, men da jeg sad der i stolen, gik det op for mig, at jeg ikke rigtigt havde nogle knuder indeni. Der var en tomhed, men også en god én af slagsen. Vi afsluttede sessionen før tid, og aftalte at holde kontakt hvis jeg skulle få brug for det.

Jeg har i nogle måneder nu følt mig lettere, gladere, og mere tom. Jeg tænker stadig over, hvad jeg spiser, men jeg har lært at fortælle mig selv at jeg er okay, også når jeg har brug for at kontrollere mit mad-indtag. Jeg er blevet bedre til at værdsætte mig selv, og stole på at jeg er god nok lige som jeg er. Det er gået op for mig, at der ikke findes en perfekt udgave af mig, der findes kun mig. Den erkendelse skabte tomheden indeni mig, fordi det samtidigt var en erkendelse af at alle de anstrengelser jeg havde gjort mig, var nyttesløse. Jeg kan aldrig komme til at forudsige livets gang, lige meget hvor meget jeg prøver at kontrollere det. Pludseligt syntes kontrollen af spisning, følelser og handlinger helt betydningsløse. Det var på en måde en kæmpe stor lettelse, men det bragte mig samtidig en anden indsigt i mig selv; at jeg er røv-bange for at miste. At miste mig selv, at miste mit liv, at miste mine relationer. Jeg har et eller andet sted altid vidst det, men jeg har forsøgt at kontrollere mig ud af det, men det kan man ikke!

Foto: Jimmy Hansen

Foto: Jimmy Hansen

Februar 2016

Jeg startede i terapi hos Jimmy kort efter et brud med min eks-kæreste, som var porno/sexafhængig. Før da havde både min eks og jeg gået i terapi hos en anden terapeut, men da jeg ikke rigtig følte, jeg kom videre, valgte jeg at opsøge Jimmy. Jeg valgte Jimmy både ud fra hans uddannelsesmæssige baggrund og det, at han selv har været afhængig.

I starten af forløbet drejede det sig meget om min eks og hans afhængighed. Jimmy hjalp mig til at komme videre, og undervejs blev jeg mere og mere opmærksom på, hvad min del af det hele var. Således gik terapien fra at dreje sig meget om min eks-kæreste til at dreje sig mere og mere om mig og mine mønstre mv.

I terapien med Jimmy er jeg blevet meget bedre til at mærke mig selv og min krop, så jeg nu ikke kun lever i hovedet men også har kroppen med. Jeg har dermed fået langt bedre kontakt med mine følelser og kan leve mere autentisk. Jeg er kommet i kontakt med nogle ting, som har betydet mere for mit liv, end jeg anede, og jeg har lært at give mig selv lov til at mærke de ting, der gør ondt i stedet for at lægge låg på og kun være i de gode og glade følelser.

Kvinde, 37

Foto: Jimmy Hansen

Kanchanaburi, Thailand. Foto: Jimmy Hansen

Februar 2016

I guess (or hope) that there are moments for all workers in which the workplace makes them feel perfect and all-in right. Yesterday one of those moments happened to me when the following letter from one of my clients appeared on my doorstep (inbox). It makes all the reading, studying, writing, education, supervising and so on more than worth my while. Thank you so much.

Account of therapy with Jimmy Hansen

Around 2 years ago, my life had become a confusing mess. I had gotten divorced 6 years previously, and had moved to a small flat with my kids (whom I saw every other week). Additionally, I had been fired from the job I worked at while going through my divorce, and had experienced many personal attacks from my ex-partner, all of which had taken its toll on my psyche, including my behaviour to those near to me, my work superiors and even up to that date – passers-by.

Things clearly needed to change, as I was beginning to lose my grip on reality. My health had begun to suffer; I was constantly worried, and had totally lost all my self-confidence: both in myself, in life in general and the world around me. To say I was confused was putting it mildly: I could find myself taking a sick day from work, and laying there in the same position on the sofa until day turned to night, my mind jumping through thought-loops on a rollercoaster of worry and fret – the heart beating like a bass-drum.

I had finally plucked up enough courage to tell my Doctor, and she had told me about a psychiatrist, whom I had 4 sessions with. He just listened while I talked and talked, working myself up to a rant, but not accessing any of the deeper feelings behind it. I felt good to get this rage out, but afterwards the misery did not cease. The best advice he could give, was that I should go for long walks, get some sleep and eat healthily. Good advice too, apart from the fact that I didn’t want to go out, feeling safer indoors – I couldn’t sleep for worrying – and had absolutely no appetite whatsoever.

My girlfriend, who was studying psychotherapy at the time, got Jimmy’s details from one of her teachers, and I gave him a call. His voice exuded calm as we spoke briefly, and I made an appointment to see him.

Over the course of 5 sessions, during our discussions, Jimmy created such an atmosphere of safety and trust, that it was wonderful to slowly, gently coax answers out of me. Working backwards in time, and by slowly talking, asking, and probing me about my feelings and myself (both emotionally and physically at any given moment in time), we worked together, eventually turning my life-experiences around in order to see them as a) not my fault, and b) as possibilities to learn about myself. I learned that there was nothing wrong with the way things had turned out – that there was nothing wrong in the way I felt – and that I could open myself completely and find out what REALLY had happened to my thoughts, my worries, and my psyche.

The journey, albeit backwards, went thus: I found out that my “best” childhood friend had been jealous of the kind attention his own mother gave to me, and bullied me accordingly, whilst simultaneously being a friend to me. I responded by “cooperating beyond my abilities” so that I wouldn’t lose his friendship, and found myself in the tortuous position of later self-loathing and guilt because of it. This dispelled those feelings and left me understanding him, instead of hating him, and myself.

We also discussed conflicts with bosses in various past jobs. I found out (through analysing my physical and emotional reactions while I recounted these memories) that these issues stemmed from yet earlier situations that I had found myself in, having their foundation in a female teacher, who bullied me at Primary School, when I was 6 years old. Going through the feelings surrounding this (again, both physical and emotional), using empty-chair techniques and breathing exercises, I finally had the chance to give her a “piece of my mind” – something that I had wanted to do for years (and it felt good too!). I realised, too, that the by-product of this bullying had also affected my way of “survival” in later life. This manifested itself by me wanting authority figures, or those in a position of power (or partners, or friends for that matter) to “like me” – whilst simultaneously despising them, and being completely miserable about myself, deep down, with all the “false me” connotations that that contained.

More excavation into my feelings and emotions brought me to understand what I had been doing all along – protecting my inner child, a lovely but shy boy, who I visualised as hiding behind my legs, exactly as I did, all those years ago in the supermarket, when I was with my parents, as they chatted to someone they knew. After examining my thoughts about him (my inner child), I could finally visualise him playing freely on the floor, not hiding anymore.

In 5 sessions with Jimmy, I had excavated a great deal of my life, and every time I left the sessions, I felt lighter than air. At that point, I felt also that it was time to take a break, having touched briefly on the biggest challenge for me, that of suddenly losing my Dad when I was 14, due to a blood clot in the heart.

A few months later, I re-convened with Jimmy for 3 sessions, and “went for it”. I knew it was going to be tough, because I had bottled up this sorrow for 27 years, building “survival strategies” around it and removing myself from situations when things got too much. I had also developed a sense of self-control over it in order to stop myself getting upset – all the things that made me feel even worse and didn’t deal with the problem at all, which meant, of course, total avoidance of the issue. I was simply too scared to “open that box”.

Working with the empty-chair technique, breathing exercises and a picture of my Dad, we worked through the feelings surrounding my Dad’s death, and I talked about his life, as well as about my life at that time. In addition, how I felt about the whole thing and what had happened to me since that day. It was tough, especially when Jimmy asked me to be my Dad, and asked me to give myself advice, as he would have given it to me. This was ground breaking for me: Tough, yes, but immensely liberating, because when he died in 1986, there was no talk in the UK about psychotherapeutic support – we had to just “put on a brave face and deal with it” – and “let time do the rest”. I had waited so long to say the things I said that day.

With Jimmy’s guidance, I felt I have finally been able to steer my sorrow – something that had had a knock-on effect on who I was, and the way I interacted with people from that time onwards. The most important thing for me was to hear that it was OK to feel bad; that it was OK to feel sorrow. I mentioned to Jimmy that I wanted to say goodbye to my sorrow, and his answer I will never forget: It is not about saying goodbye to it, he said. “It’s about saying hello to it, and goodbye to it, and hello, and goodbye: Each time it comes and goes, accept that it’s there, because this has happened to you in your life and there’s nothing that can change it, only the way you perceive it. This will help you in dealing with it when it comes again”. This blew my mind completely. Of course, he was right. It’s all really so simple. But when you’re in it, you can’t see it yourself.

My time with Jimmy was a major step forward to my current state of balance: balance in my head and my heart. Because of this, I feel much more prepared to take on the challenges of life, both professionally and personally. It has filled me with new confidence, and is leading to new paths of self-awareness, self-compassion and an understanding of myself I had, before meeting Jimmy, never thought possible. It has also made me more aware of trusting my body and the way it feels in situations, rather than my head and my thoughts with their constant analysing. Some things just are – they do not always have to be understood at all. Thinking along these lines has chilled me out immensely. I feel I can better tackle awkward conflicts or misunderstandings in a working situation, whereas before I would spend 3 months analysing it to death. I have become much better in putting myself in other’s shoes and thinking about why they did what they did, whilst simultaneously not being so choked up about it, or sucked into their lives and energies. Earlier I would have taken it much more personally – now it’s like, not really so important at all. Probably the most important thing is that I’ve learned to hold onto myself and understand who I am.

The trust and safety Jimmy creates and the way he listens without judgement is so important to good therapy, and he possesses all those qualities (and more) in abundance. I would not hesitate to talk with Jimmy again if I need to get things “straightened out”, and seriously cannot recommend him highly enough.

  • Thanks Jimmy

Thank you, man! It was equally amazing and full of learning for me to participate in your journey and witness your transformation. It may sound corny, but it was an honor for me to help you through these processes.

Cheers, J.

DSC_3091

Koh Kraban, Thailand. Foto: Jimmy Hansen

Juni 2015

Fra hardcore hashryger til populær akroyogainstruktør i København

Peter har valgt ikke at være anonym i forhold til hans terapiforløb hos mig. Ordene, der følger, er hans, og trykker du på linket nedenunder, kan du læse mere om hans tanker, aktiviteter og tilbud som blandt andet akroyogainstruktør.

“I mit liv blev nogle hash-rygende teenage-år efterfulgt af et hardcore “wilderness therapy”-forløb i Utah, USA, hvor jeg stoppede med at indtage euforiserende stoffer (inkl. alkohol) i over fire år. I tiden efter ørkenturen i Canyonlands, Utah, gennemgik jeg forskellige terapiforløb, inkl. diverse psykologer, kognitiv terapi og tolv-trins-grupper (bedre kendt som Anonyme Alkoholikere og tilsvarende grupper). Så prøvede jeg EFT, Emotionsfokuseret Terapi, v. Jimmy Hansen. Denne mand gjorde et uudsletteligt indtryk på mig, og afrundede mine erfaringer med terapi på en helt fantastisk måde. Endelig mødte jeg VIRKELIG mig selv. Endelig begyndte hullet i min mave og i mit hjerte at hele. Jeg lærte at rumme, forstå og organisere mine følelser. Selvfølgelig er dette en process, som aldrig vil slutte, og som jeg stadigvæk er igang med, men jeg er nu kommet over et “point of no return”, hvor tilbagefald til destruktiv adfærd, følelsesmæssig isolation og depression er meget usandsynligt. Jeg går ikke længere fast hos Jimmy. Her er links til Jimmy’s hjemmeside og til mine ord om, hvordan forløbet med ham, var for mig. Jeg kan virkelig anbefale at gå til Jimmy, hvis du har et autentisk problem.”

Læs mere på Peters hjemmeside her.

DSC_0554

Amager Fælled. Foto: Jimmy Hansen

May 2015

The following is the words from a client of mine in Canada

A recommendation for Jimmy

My journey in therapy with Jimmy started about 6 months ago.  My husband had started with Jimmy several months before that, as a transition from our couple’s therapy (different therapist) to start to focus on individual needs. I eventually followed suit, as some of what they were working on together had deep impacts in the dynamics of our marriage.

To explain, my husband and I have a bit of an extraordinary lifestyle, with myself being Canadian, my husband being Danish, and both of us travelling extensively, often internationally for work, family and personal.  I cannot stress enough that the ability to work with a skilled therapist almost no matter where in the world you may be has been hugely valuable. My husband and I consider ourselves blessed to have this opportunity.

My first intention with asking to work with Jimmy was to focus on my marriage and relationship with my husband, but soon it became apparent to me that I had a gentle, compassionate and exceedingly perceptive guide who could help me take a deeper look at my own internal workings. Those echos from the past that I carry with me that subconsciously undermine my relationships and hijack my emotions, despite my extraordinary attempts to control everything and project a very good looking façade to the world.

Jimmy has helped to walk me through and finally start to fully heal from deep grief related to the traumas of failed fertility treatments, especially a heartbreaking miscarriage of our twins two years ago and my own related stalled grief, and the hurt that such a loss can descend on a marriage.

He is helping me to reconnect to the gentle and sensitive child in me that has been covered up and cut off while attempting to present a face to the world that I am cool, confident and in control. Yet it is that sensitive part of me that is so important to the core of who I am, and a part of me to be appreciated and nurtured. This part of me has been cut off in an attempt to deny and compensate for the impacts of what a dysfunctional broken family has on a sensitive child, and extreme breaches of boundaries that have occurred throughout my youth and young adulthood. Essentially, with the help of Jimmy, I am deconstructing the brick wall that I have built up to protect myself, because at the same time this brick wall also blocks out those I love and cuts me off from fully experiencing life.

My husband and I continue to be work in progress, but we are making great strides in better communicating and recognizing our needs, the real human needs that we each have, rather than just reacting AT each other – which is no small feat!  I also see the powerful personal growth and development in my partner, and that is inspiring.

In summary, I would highly recommend Jimmy, and I am delighted that his talents can be appreciated beyond the borders of Denmark. You will find in him a caring, empathetic and astute individual that deals out a potent mixture of no-nonsense therapy mixed with deep compassion and connection.

DSC_0560

Amager Fælled. Foto: Jimmy Hansen

Maj 2015

Følgende beretning er fra en af mine klienter igennem snart et lille års tid.

Jeg er en ung mand på 25 år der siden teenageårene har følt at der var noget som ikke stemte overens med det liv jeg virkelig ønskede mig. Der var noget som manglede. Måske noget der blev overset. Men jeg vidste ikke hvad det handlede om. Jeg var ung. Sex og piger var nyt. Det fyldte rigtig meget og især på dette område følte jeg mig ikke god nok. Oveni hatten havde jeg store sociale og faglige vanskeligheder i skolen. Det viste sig senere i gymnasiet at være et ligeså stort problem. Det var virkelig alvorligt, tænkte jeg. Heldigvis kom jeg ud af gymnasiet med et godt gennemsnit, takket være min mor som slæbte mig igennem en hård og slidsom læseferie. Men selv det gode gennemsnit betød ingenting. Det var kun en kortvarig glæde som hurtigt forsvandt af den dér ”der mangler noget” fornemmelse.

Jeg havde tidligt i min barn og ungdom hurtigt skabt mig en forestilling om at nu hvor jeg ikke kunne bruge mit hoved i skolen, eller være ham den charmerende fyr alle pigerne ønskede, så var der ikke noget jeg duede til. Udadtil virkede jeg som ham der kunne drible med de gode karakterer og score hende den søde fra 1.y. Sådan var det bare ikke. Det var en facade som skjulte alle de tunge sten jeg bar rundt på.

Men én ting som aldrig har været en facade. Det er følelsen af at jeg ikke vil give op. ”Det er livet simpelthen for kort til.” Sagde jeg flere gange til mig selv. Måske er det derfor jeg med nød og næppe har overlevet alle de kriser jeg har været igennem. Jeg har prøvet mange ting på selvudviklingens vej. Mange fornuftige ting der har bragt gode og lærerige stunder med sig. Men hver gang endte det alligevel med at jeg fik den velkendte følelse af at der var noget som manglede.

En dag kunne jeg ikke holde det ud mere. Jeg måtte tale med nogen. Der måtte være et menneske derude som kunne hjælpe. Jeg begyndte at søge på ord som ”pornoafhængig” og ”terapi” inde på Google og som en stjerne sendt fra himlen fandt jeg Jimmy. Det er cirka 10 måneder siden jeg havde min første session hos Jimmy og livet har bestemt ikke været det samme siden. Her er endelig et menneske hvis baggrund på mange måder minder om min egen. En som forstår og anerkender mig for den jeg er. Her er et rum hvor jeg endelig kunne åbne helt op for posen og blotte alt den skam, smerte, angst, vrede og sorg jeg har haft gemt væk i så mange år.

Jeg er godt i gang med et kæmpe terapeutisk oprydningsarbejde i min svære og tragiske fortid. Kort fortalt blev jeg i en periode på 2 år udsat for seksuelle overgreb af en psykotisk mand i begyndelsen af teenageårene. Oveni det kommer jeg fra en splittet familie med en fraværende far og en mor med depression og overlast fra sin egen barndom. Ingen tryghed, ingen omsorg og min unge pubertetskrop der blev brugt og mishandlet. Ja, en rigtig lortestart på livet.
Jeg har brugt porno til at imødekomme mit omsorgssvigt fra barndommen og traumerne fra de seksuelle overgreb. Det har været min lykkepille til at holde mig oprejst i alle de svære perioder. Jeg har skammet mig meget over brugen af porno. Særligt fordi jeg gik rundt med nogle seksuelle fantasier som er lidt udover det sædvanlige. Jeg følte det var skadeligt og hvis nu nogen fandt ud af hvad jeg gik og tændte seksuelt på, så ville jeg få et stempel i hoved som ”klam” eller ”underlig”.

Jeg har fundet ud af at jeg ikke er den eneste i verden med nogen lidt anderledes fantasier og der derfor ikke er noget galt med mig. Skam kan ødelægge meget for ens tilværelse og da jeg fik punkteret min omkring pornoen og fantasierne, så var det en kæmpe lettelse at mærke den frihed der kom ud af det.

Pornoen er ikke lagt helt på hylden, men til gengæld føler jeg mig ikke længere styret af den på samme måde som før. Nu bruger jeg den efter behov og forhåbentlig kan jeg give helt slip på den en skønne dag. Der er stadig meget terapeutisk arbejde at tage fat om. Jeg har indimellem nogle perioder med heftigt stormvejr som trækker mig ned i et hul, men heldigvis har jeg Jimmy ved min side når det er allerværst.

I dag går jeg stadig i regelmæssig terapi hos Jimmy og har ingen intentioner om at stoppe før jeg er kommet over på den anden side.

DSC_1558

Amager Fælled. Foto: Jimmy Hansen

Marts 2015

“Egentlig så kommer jeg ikke fra Helvede, men det har ofte føltes sådan”…. lyder starten på et brev, jeg forleden fik med posten fra en af mine klienter. Han har været alkoholiker, sexafhængig og har opholdt sig over 15 år i Scientology… I det følgende løfter han noget af sløret for, hvordan vores forløb har været og for hans egen rejse i livet.

Mand 50 år

Egentlig så kommer jeg ikke fra Helvede, men det har ofte føltes sådan.

Set udefra kan min barndoms familie vel beskrives som en kernefamilie.
Jeg er født og opvokset på en gård, hvor far arbejde hjemme og mor var hjemmegående husmor. Der var mad på bordet og tøj på kroppen. Jeg fik en i røven engang imellem, men nok ikke værre end ved så mange andre familier dengang (sikkert mindre).

Men så stoppede idyllen også.

Lige så længe jeg kan huske tilbage har jeg haft det ad helvede til. Følt mig ubetydelig, mindreværdig, ikke respekteret/accepteret, aldrig blevet hørt efter og så videre.

Da jeg kom I skole udviklede det sig til at jeg var den stille dreng der ofte blev mobbet og det der med piger, ja det var noget de andre kunne finde ud af.

Som ca 12 årig fandt en kammerat og jeg et gammelt Weekend-sex blad I grøfte- kanten og den dag idag kan jeg stadig huske det sug det gav I maven (og den erektion jeg fik) da jeg begyndte at læse i det. Det blev første gang jeg onanerede til porno og så var den sti egentlig stukket ud. Porno blev mit ultimative fix, som fik mig til at glemme hvor træls det hele var, for et kort øjeblik. Da jeg blev ældre fik jeg arbejde og det blev et “fix” mere. Jo mere jeg arbejdede, jo mindre mærkede jeg hvordan jeg havde det.

Så opdagede jeg alkohol. Nyt “fix”. Som oveni købet gjorde mig til selvskabsløve. I en alder af 22 havde jeg etableret en solid afhængighed af porno/onani, arbejde og alkohol. Selvfølgelig var der ikke nogen af dem der var erkendt. Det var bare sådan livet var og jeg havde masser af undskyldninger for hvorfor ingen af dem var et problem.

Scientology havde løsningen

For at fuldende ligningen fandt jeg Scientology, som gav mig svarene på alt hvad der var gået galt i mit liv og som hjalp mig til at komme over mine problemer (troede jeg).

20 år senere, adskillige 100.000 kroner fattigere og med en familie (især mine børn)som i høj grad havde betalt prisen for mit engagement for, at redde mig selv og verden, sejlede jeg videre i livet.

Men nu stod jeg jo egentlig ganske godt rustet til at leve livet, syntes jeg (det blev dog voldsomt modbevist senere, jeg var faktisk dårligere stillet end nogensinde før).

En skilsmisse senere, blev et hektisk liv sat i overdrive (faktisk så meget at jeg  nu kikker tilbage og tænker: Hvordan dælen overlevede jeg det der).

Et vigtigt vendepunkt

Vendepunktet kom (langsomt) da jeg mødte en ny pige, som havde alle de kvaliteter,  jeg nogensinde havde efterspurgt. Og som den opmærksomme læser jo nok allerede har regnet ud, så startede det med fantastisk sex og masser af det.  Det var dog langt fra det eneste. Hun var, og er et fantastisk menneske.

Alkoholen blev langsomt trappet ned.

Arbejdet blev skiftet ud med noget knapt så hektisk.

Pigerne var det slut med.

Scientology var det slut med.

Men pornoen og onanien, var der stadig. Det gav mig en god fornemmelse, som jeg slet ikke kunne se hvordan jeg kunne undvære (eller nogen grund til at undvære).

Min kone kom med sin egen bagage, så livet var bestemt ikke uden problemer. Men vi var enige om at vi ville hinanden, selv når det var aller værst (og det var slemt indimellem.) Så vi begyndte at gå hos en ægteskabsrådgiver. Og gik snart i terapi hver for sig også. Og det hjalp alt sammen, livet blev stille og roligt bedre og bedre, for så at ramle fuldstændigt sammen igen. Til tider vidste jeg overhovedet ikke hvad jeg ville, ud over jeg ville have mit liv med min kone til at hænge sammen. Var dog flere gange ved at opgive.

Det var først efter en meget traumatisk hændelse for min kone og mig, jeg begyndte at acceptere, at der måske var noget overdrevet ved mit sexbehov, men stadig ikke nok til at jeg seriøst begyndte at kikke på det, jeg mente kun jeg var i en ”gråzone”. Der skulle en internet affære til, som indlysende sårede min kone meget, før det gik op for mig, hvor meget sex styrede mit liv. Og hvor meget det havde betydet for mine nærmeste.

Er jeg mon sexafhængig?

Og det fik mig til at spekulere over om jeg var sexafhængig. Efter en session med en terapeut med speciale i sexafhængighed, så gik det pludseligt op for mig hvor meget sex egentlig styrede mit liv (og mit følelsesliv). OG PLUDSELIGT GIK DET OP FOR MIG. JEG VAR RYGENDE AFHÆNGIG AF SEX. Derefter begyndte jeg at læse om sexafhængighed og der var en masse ting der faldt på plads. Jeg lærte om hvad udløsningen gjorde for mig på et cellulært/kemisk niveau. Og holdt stort set op med at onanere. Det holdt hårdt indimellem.

Så fandt jeg Jimmy og livet har ikke været det samme siden (og betragter mig selv som svineheldig, at han var den første der dukkede, op da jeg søgte på terapeuter til sexafhængighed). Det er selvfølgeligt overdrevet og det skete ikke bare på engang. Men i min første session med ham, havde jeg regnet med, at vi skulle snakke en masse om sex og hvordan jeg havde det og hvor det kom fra og alt det der.

Han lyttede til mig i ca 10 minutter hvor jeg fortalte en del om min barndom og så skar han direkte igennem og spurgte, hvad er det der? Og så kørte det ellers.

Nu kommer der så en lovprisning af Jimmy.

Jeg har efter adskillige timers terapi hos andre terapeuter og mange timers ”åndelig vejledning” i Scientology, aldrig nogen sinde mødt en person, der som Jimmy har været i stand til at læse mig og hjælpe med at skære ind til benet. Han er utroligt vidende om den proces der foregår inde i mig og formår at lede mig hen til de steder hvor der virkelig er kød på.

Jeg fandt Lille-Artemidoros igen

Sammen med Jimmy har jeg været ned og finde lille ulykkelig, oversete Artemidoros.
Jeg har holdt ham i hånden og givet ham omsorg og kærlighed.
Jeg har været nede og kikke på situationer hvor jeg var meget ulykkelig og helst bare ville gemme mig i min lille boks (med en stak pornoblade)
jeg har været ned at kikke på hvad mine forældre gjorde mod mig (eller nærmere ikke gjorde) og givet dem begge en ordentlig skideballe for at have været som de var.

Jeg har været nede og kikke på lille ulykkelige Artemidoros, kontra store smarte/selvsikre Artemidoros og har fået sat ord på begges baggrund og plads i mit liv.

Jeg har været ned at kikke på baggrunde for de konflikter jeg har haft både med min nuværende og med min ekskone og har også kikket på mig selv med deres øjne (faktisk ikke noget jeg var særligt stolt af, det var ikke et kønt syn). Nu sidder jeg så her og kan kikke tilbage på et liv som bestemt ikke har været kedeligt. Men det har været utroligt hårdt og det har haft en høj pris for nogle af de mennesker som er mig tættest og som burde have kunnet regne med at være min topprioritet.

Tiden efter terapien

Jeg er ikke ”kureret”. Men jeg er på et MEGET bedre sted end jeg nogensinde har været før.

Jeg har fået sat ord og billede på hvad det var inde i mig som gjorde at jeg brugte sex i det omfang jeg gjorde (og arbejde og alkohol). Sex betyder stadig meget for mig og jeg vil formentlig altid have et stort behov, men det er på en anden måde. Nu er det ikke altafgørende for mit velbefindende.

Efter ca 20 timer ved Jimmy er der væltet en masse skeletter ud af skabet og en masse erkendelser, som jeg ikke vil kede læseren med en komplet liste over.

Men sex (og alkohol)var blevet en altafgørende faktor i mit liv, så afgørende at mit arbejdsliv blev planlagt ud fra hvordan jeg bedst kunne tilgodese de behov.

Porno, sex og onani blev min måde at give mig selv omsorg på.

Jeg betegner ikke mig selv som sexafhængig mere.  Jeg er heller ikke afhængig af arbejde eller alkohol.

Jeg kan godt savne det, men jeg kan arbejde med det. Jeg elsker en kold øl eller 5, men behøver ikke drikke mig helt i hegnet.

Jeg prøvede at stoppe helt med onani, men da der skete en masse andet i mit liv samtidigt med, så oversteg det mine ”evner”. Kort sagt, så tror jeg at jeg var brændt sammen oveni hovedet, hvis jeg havde stoppet helt, så det er et projekt for fremtiden (hvis det skønnes at være nødvendigt).

Mine erkendelser (eller nogen af dem):

Jeg har indset at jeg har fejl og mangler og at det er okay.

Jeg har indset at det ikke alt sammen er min skyld og at jeg faktisk er værd at holde af (er sågar begyndt at holde af mig selv).

Jeg har indset at jeg kan have følelser og at det er okay at føle dem og snakke om dem.

Jeg har indset at jeg faktisk er værd at respektere for hvem jeg er (og ikke for at være den skøre festabe, arbejdsjunkie og skørtejæger, som skulle overgå alle andre for at synes han havde fortjent respekt)

Jeg har indset at jeg er værdifuld og jeg finder mig selv værdifuld.

Jeg kunne fortsætte længe endnu, men så skal jeg vist udgive en bog i stedet for.

Kort sagt: Uden Jimmys hjælp, havde jeg ikke siddet hvor jeg sidder nu og jeg er helt sikker på at mit ægteskab (med verdens mest fantastiske kvinde) ikke havde holdt.

For lige at slutte historien, så er min kone også begyndt hos Jimmy og det har været en kæmpe succes, både for hende personligt og for vores ægteskab.

DSC_0566

Amager Fælled. Foto: Jimmy Hansen

 November 2014

Kvinde 20 år

Jeg er 20 år gammel og jeg har nu gået hos Jimmy i ca. halvandet år. Jeg er begyndt efter halvandet år for første gang – i nærmest hele mit liv – at føle mig glad. I sidste session sagde jeg til Jimmy, at jeg følte at mit liv var blevet værd at leve. Det er noget helt nyt for mig.

Mit liv har bestået af mange kampe. Kampe som jeg simpelthen ikke kunne vinde – i hvert fald ikke med de vaner jeg har fået internaliseret siden jeg var helt lille. Jeg er igennem mit liv  blevet fortalt af så mange mennesker, så mange gange, at jeg var forkert, tyk, dum, grim – intet værd –  at jeg har troede på dem. Jeg følte mig som skrald. Jeg følte nærmest at det gjorde verden ondt at jeg var her.

Jeg har aldrig lært at udtrykke mine følelser… Jeg har ikke kunne udtrykke vrede, min sorg. Jeg frøs mine følelser så langt ned, at jeg ikke kunne mærke noget som helst. Næsten ligeså langt tid jeg kan huske, har jeg gået rundt og hadet alt – og jeg mener hadet, i ordets reneste betydning – alt i mens verden så på mig og kaldte mig glad. ‘Den Glade Pige’. For jeg var altid glad udadtil, jeg var altid smilende udadtil, jeg var altid positiv og grinende udadtil… Men i virkeligheden kogte jeg inden i. Da ‘Den Glade Pige’ nogle gange så lidt bedrøvet ud, vidste omverdenen jo ikke, at hun ikke bare var lidt ked af det, men hun simpelthen ikke havde lyst til at leve længere.

I løbet af de sidste 4 – 5 år har jeg kæmpet med meget – anorexi, bullimi, depression, cutting… Jeg hadede mig selv. Utrolig meget. De sidste mange år, har jeg frygtet at være alene, for så var der ikke noget at distrahere mig selv med. Jeg byggede hele mit liv – mig selv – på andre. Der var ingen mig, intet fundament. Jeg frygtede hver eneste nat, hvor jeg skulle ligge mig til at sove, for så var der ro og plads til, at jeg kunne mærke mine følelser, og det frygtede jeg mere end alt – mere end sult eller sår.

Jeg startede hos Jimmy halvandet år siden, efter jeg en morgen vågnede op og ikke kunne stå op, fordi verdens vægt simpelthen vejede for meget. Der tænkte jeg “jeg giver op,” og ringede derefter til Jimmy, selvom terapi var noget jeg ihærdigt havde undgået i mange år.  Det har været den bedste beslutning jeg nogensinde har taget.

Jimmy sagde den første dag, at vi skulle have trukket nogle nye kabler igennem mig. Jeg skulle have direkte forbindelse mellem mine følelser og hvad der kom ud af min mund. Da han sagde det, tænkte jeg det var umuligt.

Men i dag føler jeg endelig for første gang i mit liv, at jeg har et fundament der er mig selv. Det er først her de sidste par måneder at jeg endelig er begyndt, at være reelt glad for første gang i mit liv. Det er selvfølgelig en proces, men pga. af arbejdet med Jimmy har jeg kunnet gå ned af vredens trappe og at få varmet min frosne vrede lidt efter lidt op. Få taget ‘Silent’ ud af ‘Silent Fury’. Jeg har  fået etableret “rene” forhold, dvs. hvor jeg får renset ud og sagt de ting jeg tænker og føler til omverdenen. Jeg kan være alene og nyde det. Jeg kan gå i seng og ikke føle panikken begynde at koge inden i mig når klokken bliver omkring 9. Jeg føler ikke længere angsten sidde i min mave som en permanent isklump, og det er nu kun undtagelsen at jeg føler angst, i stedet for før da det var en stor undtagelse at jeg følte mig rolig. Jeg kan endelig trække vejret.

Tak Jimmy

DSC_0571

Amager Fælled. Foto: Jimmy Hansen

Maj 2014

Mand 46 år

Jeg har gået i terapi hos Jimmy igennem et års tid. Forløbet har vekslet mellem real terapi, visualiseringer, meditationer og almindelig samtale. Afhængigt af min dagsform og hvad der lige fyldte hos mig. Udviklingen er kommet i etaper og nogen gange helt uventet. jeg kunne møde til terapien og egentligt ikke have noget på hjertet men da jeg gik derfra havde det alligevel rørt noget og jeg var flyttet et andet sted hen end før jeg kom. Jimmy formår altid at finde og arbejde med de ømme steder. igennem det forgangne år er der løftet mange sten og min rygsæk er blevet lettet for meget af dens last. de sidste par måneder har været helt fantastiske og positive. Jeg ser mange ting på en anderledes måde i dag end for et år siden. Det betyder at jeg føler mig meget mere autentisk overfor mig selv og i mit møde med andre. jeg tør at se mig selv i øjnene og åben give udtryk for hvad jeg tænker uden at være bange for andres domme og at vi måske er uenige. processen har til tider føltes langsom men over tid mærkes effekten.

DSC_1546

Amager Fælled. Foto: Jimmy Hansen

April 2014

Kvinde 52 år

Jeg har nu gået løbende hos Jimmy i ca. 2 år. Jeg er meget glad for at gå hos ham. I perioder går der lidt lang tid imellem p.g.a mit arb i udlandet, men lige så snart jeg er i landet igen så kontakter jeg ham.

Jimmy har lært mig at meditere og finde mere ind til mig selv.  Jeg kæmper stadig væk med en masse forskellige ting. Det er en process.  Han lærer mig hvordan jeg kan blive mere glad for mig og det har jeg enormt brug for. Tror det er andre som skal kunne lide mig først før jeg selv er glad for mig selv og er meget sårbar overfor afvisning.

Jeg er 52 år og har været igennem rigtigt meget i mit liv. Anorexi-Bullimi-drikke for meget i perioder-svær barndom-skilsmisse- og et svært professionelt arb.

Jeg prøver at arbejde med mig selv hver dag. Det er godt nogen gange og andre gange meget smertefuldt. Han lærer mig også at lytte mere til mig selv og blive bedre til at finde ud af mine behov, som jeg er god til at undertrykke og eller i det hele taget har svært ved at mærke. Jeg har helt klart fået det bedre med mig selv efter at være begyndt hos Jimmy. Jeg føler at han tager sit arb meget seriøst og giver sig altid god tid til mig.

DSC_1557

Amager Fælled. Foto: Jimmy Hansen

 Januar 2014

Kvinde 44 år

Det har været et turbulent år for mig med følelser og tanker der har været så svære for mig at være i.

Takket været min tid hos Jimmy, synes jeg, at jeg er blevet så god til at håndtere “kapringerne” og fundet styrke til at turde være i følelserne og mærke efter helt dybt i mig selv.

Jeg var ved at visne og være så langt fra mig selv i mit forhold til min kæreste, og jeg har derfor gjort det forbi med ham og hold nu op, hvor har det lettet og jeg har fundet helt ind i til mig selv igen. Den kvinde, der tror på sig selv og som kan sige fra og kender sit værd ;0)

Jeg nyder hver dag og tager imod livet med et smil på læben og jeg er skide stolt over at jeg fik sagt fra og ikke nøjedes.

Tak, Jimmy, fordi du fik mig tilbage på sporet ;0)

DSC_1571

Amager Fælled. Foto: Jimmy Hansen

November 2013

Peter 21 år: Fra hashmisbruger til yogainstruktør

Jeg er en mand på 21 år, og har gået i terapi hos Jimmy i snart halvandet år. Det har virkelig været en rejse. Jeg er gået fra at være helt ude af kontakt med mine egne følelser, til at være det. Så kort kan det siges, og det er noget nær det største, mest omvæltende, der er sket for mig. Det har revolutioneret min tilgang til alle mine sociale relationer, og har åbnet op for en verden af kontakt og autenticitet, som jeg ikke før kunne drømme om. Her er et par ord om hvordan den transformation har været for mig, og hvad jeg har lært igennem terapi hos Jimmy:

Min vej gennem livet som barn og teenager lærte mig, at undertrykke mine følelser, og at tilsidesætte mine tanker og mit indre univers til fordel for de omkringværende mennesker. Min identitet er derigennem blevet polariseret: Jeg svingede mellem at skamme mig, at føle mig totalt værdiløs og at være optaget af grandiose tanker, at føle mig som en gigant blandt simple mennesker, den eneste som virkelig kunne se hvordan tingene hang sammen. Jeg begyndte at stjæle, ryge hash og male graffiti. Sådan udlevede jeg min vrede, men skammen voksede kun, og vreden blev aldrig udtrykt over for menneskene omkring mig. Jeg isolerede mig, og jeg led. Jeg blev taget en dag, og mine forældre sendte mig på afvænning. Jeg er siden stoppet med at ryge, og opfører mig pænt. Men først da misbruget og den selvdestruktive adfærd ophørte, kunne min egentlige rejse begynde, rejsen imod det tilsyneladende utopiske mål om at møde mig selv med kærlighed som den jeg er. Ikke at behøve GØRE, eller SIGE eller VÆRE på nogen bestemt måde for nogle bestemte mennesker hele tiden, men at være den jeg er, at finde overensstemmelse mellem mit indre univers og mit ydre ansigt til verden. Forskellige terapeuter, familiemedlemmer og gode venner har fortalt mig, Peter, du skal bare være dig selv. Ja tak, det er bare det jeg skal. Det er det vi alle skal, ikke sandt?

Men hvordan – gør man det? Jeg har arbejdet med mig selv igennem flere andre terapi-forløb, læst en del bøger, og tænkt og talt en masse, men når jeg ser tilbage, har jeg ikke nødvendigvis gjort noget fremskridt i at lukke hullet i mit hjerte, eller forstå tomheden i min mave. Da jeg mødte Jimmy, ændrede dette sig. Igennem samtale, meditation, visualisering, vejrtrækningsøvelser og rollespil har jeg fået, og skærpet, en bevidsthed om, helt konkret, hvordan det føles at være mig, i min sansende og følende krop. Og jeg har kunne lære det i et trygt rum, hvor den medfølgende smerte har været mulig at vise og dele med et andet menneske. Det har været afgørende for mig at føle, at Jimmy virkelig kender mig og forstår mig, og det som foregår inden i mig. Jeg har kunne tage min nye selvforståelse med uden for det terapeutisk rum, og integrere den i mine møder med menneskene i mit liv. Langsomt er jeg blevet bedre til at møde og acceptere min egen nervøsitet og tendens til at analysere tingene alt for meget, at være fuldstændig fanget i min tankevirksomhed. Disse ting har været centrale i min vej igennem et et-årigt parforhold, der var både fantastisk og smertefuldt, og som fundamentalt ændrede mig som mand. Jeg lærte utrolig meget, og kunne navigere i det takket være den gode vejledning jeg fik. Jeg tør slet ikke tænke på hvad det var blevet til uden dig, Jimmy…

Jeg har altid haft svært ved at ”fylde” i det sociale landskab, og har ubevidst levet ud fra tesen om, at andres behov er vigtigere end mine egne. Det er nu ikke et mål i sig selv at fylde, men for mig, der har fyldt så lidt, at jeg ikke har følt mig hverken hørt, set eller forstået af de fleste mennesker i mit liv, er den tilbagevendende udfordring, at tage det afgørende skridt, at gøre det menneske jeg har foran mig, opmærksom på hvordan jeg har det. Og det skridt, banalt som det kan føles blandt gode venner, grænseoverskridende som det kan føles blandt fremmede, og frygtindgydende som det kan føles over for dem jeg elsker, det skridt er jeg blevet forberedt på at tage igennem mit terapiforløb hos Jimmy. Jeg er blevet klar over, at det er det skridt som jeg skal tage hver dag, som jeg har BRUG for at tage hver dag, selvom det er svært, og at det er dét manglende skridt, som bl.a. har ligget til grund for den smerte og mangel på mening, jeg har båret hele livet.

– Peter

Peter underviser i dag i yoga og har ikke rørt hash i over et år.

DSC_1576

Amager Fælled. Foto: Jimmy Hansen

Oktober 2013

Kvinde 32 år

Jeg har af flere omgange gået i terapi igennem mit 32 årige liv. Første gang i forbindelse med min mors sygdom, efterfølgende i forbindelse med hendes død da jeg var 19 år gammel og senere i forbindelse med den spiseforstyrrelse jeg fik i kølvandet på min mors død. Alle forløb har været fantastiske og har givet mig hjælp og mod på livet. Men alle 3 forløb har også været koncentreret om et bestemt område (sorg og spiseforstyrrelse). Der har derfor aldrig rigtig været tid og rum til at fokusere på nuet og de udfordringer som hverdagen bød på. Så da jeg for lidt over et år siden i forbindelse med et kortere, men meget stormfuldt forhold oplevede udfordringer (angst og uforklarlig ked-af-det-hed) ift. at være forelsket og tæt på et andet menneske, kontaktede jeg Jimmy. At det lige blev Jimmy var lidt af en tilfældighed, men jeg har ikke fortrudt det et eneste øjeblik. Jimmy har fået mig til at forstå mine uforklarlige reaktioner, min angst for at binde mig til en mand, min spiseforstyrrelses kobling til min opvækst, mine forældres alkoholmisbrugs indflydelse på hvordan jeg har indarbejdet nogle, dengang gavnlige, men i dag uhensigtsmæssige handlemåder og reaktionsmønstre som gør, at jeg arbejder over evne og glemmer at lytte til mine egne behov. Jimmy har bl.a. ved hjælp af meditation og kropslige øvelser, gjort mig bedre til at komme ned og mærke min krop og mine behov og hjulpet mig til at udtrykke dem. Der er stadig noget vej tilbage, men med Jimmy er jeg i trykke hænder og jeg ved at jeg nok skal nå dertil, hvor gamle handlemønstre skiftes ud med nyere og sundere som tager afsæt i mine behov. I det lange løb, ved jeg at mit arbejde hos Jimmy vil betyde, at vil tiltrække de rigtige og sunde mænd, så jeg en dag kan finde mig en skøn kæreste og få min egen lille familie.

DSC_1592

Amager Fælled. Foto: Jimmy Hansen

September 2013

Mand 42 år                                                                                                                                                      
Jeg har gået i terapi i mange år, da jeg som barn blev seksuelt misbrugt. Hos Jimmy Hansen oplever jeg, at det for første gang er lykkes at komme ned i mit hjerte og at få mit hjerte til at tale sammen med min hjerne. Det lyder højt, men tro mig det er meget svært. Jeg har i terapien med Jimmy været nede i det mørkeste dyb, der hvor alt er stor og ser håbløst ud: Jeg føler mig lille, ubetydelig, en der kan bruges, en der ikke er værd at elske – heller ikke af mig selv.
Det er de mørke følelser jeg altid har flygtet fra ved at dulme med mad, vin og kolde seksuelle oplevelser.
Jimmy konfronterede mig med mine sorteste tanker, så jeg mærkede følelserne og begyndte at kunne være med dem, selvom jeg græd og stammede, når jeg skulle tale om dem. Denne konfrontation står som det helt centrale og vigtigste i min terapi.
Jeg oplever nu, at når jeg er helt alene og de sorte følelser kommer (for det gør de!!!), at jeg kan rumme dem og forholde mig til dem uden at de skal dulmes væk med vin. Det betyder, at jeg nu er i stand til at komme videre i mit liv, herunder få den faste kæreste jeg altid har drømt om.
Alt dette ville ikke være sket uden Jimmys hjælp. Det vil jeg altid være taknemmelig
for.
DSC_1595

Amager Fælled. Foto: Jimmy Hansen

 August 2013

Kvinde 39 år

Jeg startede i terapi hos Jimmy i efteråret 2012, da jeg var ulykkelig, fortvivlet og afmægtig over for min kærestes sexafhængighed. Jeg havde hørt der var en kobling mellem sexafhængighed og spiseforstyrrelser, og som ung led jeg af Anoreksi. Jeg troede egentlig, jeg var afklaret med hvorfor og hvordan, men blev klar over mit eget traume og årsagen til min spiseforstyrrelse endnu ikke var forløst, men derimod blev reaktiveret igen.

Sammen med Jimmy har jeg gradvist fået en ny viden om og forståelse af, at sexafhængighed og anoreksi er de to afhængighedsformer der ligner hinanden mest. Jeg fandt blandt andet ud af, at det er umuligt, når man som mig, der har haft svært ved at mærke mine egne grænser, så at skulle sætte grænser i den sexafhængiges grænseløse land. I stedet for at mærke mine grænser, tillod jeg andre og min kæreste at overskride mine følelsesmæssige grænser gang på gang. Samt at mine egne dysfunktionelle handlemønstre og reaktioner spænder ben for det liv jeg i virkeligheden ønsker mig.

Det blev en rejse tilbage i håb om at finde nøglen til mit eget uforløste traume. Mit eget traume som handler om “angsten for at miste det jeg holder allermest af – når jeg mærker angsten for at miste, er jeg villig til at opgive mig selv, mine egne følelser, drømme og behov”. Sammen med Jimmy har jeg fundet den rigtige nøgle, og fået åbnet op for traumet der bor inde i mig. Jimmy har en enestående evne til at koble, det psykologiske, filosofiske, alternative og neurologiske sammen til en helhed, så det giver stor mening. Udover at have fundet nøglen til mit eget traume, er jeg i fuld sving med at tage ansvar for mit eget liv, mine egne behov, følelser og grænser. Det giver frihed – En frihed jeg har i mange år har længtes efter.

Hos Jimmy har jeg lært at angsten som kan dukke op i særligt i situationer, ikke er min fjende, men min ven. Det er en ven som prøver at fortælle mig, noget om mine følelser, jeg i det givne øjeblik forsøger at undertrykke. Jeg er blevet bevidst om, at det vigtigt er der findes broer mellem mine tanker og følelser – at de ikke kan være hinanden for uden.

Et vigtigt redskab i min rejse har været at lære og meditere, i starten tænkte jeg det virker ikke en skid – men jeg blev klogere på meget kort tid. I mange år jeg trukket vejret halvt, har været anspændt i min krop, særligt mave har været hård som sten. Jimmy har vist mig vejen, via mange forskellige øvelser, til at lære og trække vejret ordentligt. Det har betydet at jeg har en anden afslappethed i min krop, og særligt i min mave. Jeg lært at give mig selv pauser. At pause og fokusering på min vejrtrækning er med til at give mig selv næring. Jeg tænker meget og har haft svært ved at blive fri for tankerne, meditationen har blandt andet også lært mig, at tankerne gerne må være der, men de skal drive af sted som skyer på en blå himmel. Meditationen har jeg kunne bruge aktivt i forbindelse med min angst, til at komme i kontakt med de følelser jeg har undertrykt og til at give ro inden i. Jeg øver mig i at bruge indre billeder og min vejrtræning konstruktivt og aktivt, alt efter behov, og det er ikke kun på mit tæppe der hjemme, eller hos Jimmy, men også ude i verden, og endda uden nogen lægger mærke til det.

Jeg går stadig i terapi hos Jimmy, og fortsætter lidt endnu. Hos Jimmy har jeg altid følelsen af at blive set, hørt, og respekteret som den jeg er. Det er et fristed, hvor jeg frit har mulighed for at udvikle mig og arbejde med mig selv, såvel med mine pæne som modbydelige tanker og følelser. På trods af mine mange bump og huller på vejen i livet, hvor nogen af dem, jeg gerne ville have været foruden, vil jeg ikke have været foruden mit Fristed og Jimmys faglige viden, humor, omsorg og værdige modspil. Der er lige så stille kommet styr på mit indre kaos, jeg har accepteret mit kaos – Og ja, der er en mening med mit eget indre kaos. Jeg tænker ind imellem på filosoffens F. Nietzches citat “Man må endnu have kaos i sig for at kunne føde en dansende stjerne.” pludselig giver det så meget mere mening.

DSC_1602

Amager Fælled. Foto: Jimmy Hansen

Juli 2013

Mand 49 år

Er en mand på 49 år. Syntes selv at jeg har prøvet mange ting her i livet, men der var noget der manglede!
Mente ikke jeg levede mit liv fuldt ud. Mente jeg kunne meget mere end hvad tilfældet var.
.
Har tidligere arbejdet med mig selv i et personligt udviklingsforløb for ca. 10 år siden. Syntes jeg nu her 10 år senere, at jeg var gået i stå.
Besluttede mig i november 2012  for at komme i gang med et personligt udviklingsforløb.
Ønskede at udfordre mig selv mere. Havde lyst til at finde ud af hvad jeg kunne. Ret hurtigt i terapiforløbet blev det klart for mig, at jeg simpelthen ikke kunne komme  i kontakt med min mave, kunne ikke komme i kontakt med min følelser. Det var kaos, med stor frustration til følge. Vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Følte mig anderledes og skammede mig over at være sådan som jeg var.
Gennem samtaler, meditation, åndedrætsøvelser er det lykkedes mig at få en kontakt med min mave. Det har været en stor omvæltning, meget overvældende lige pludselig at finde ud af………… at det er så fedt at kunne føle.
En del bøger er blevet læst efter anbefalinger at Jimmy. Det har været en lang og spændende rejse i mit følelsesliv, ja selve udviklingsforløbet har været meget givende. Det har været godt for mig at læse bøger om emner jeg aktivt har arbejdet med i udviklingsforløbet.
I dag mediterer jeg hver dag min 10 min. Mange gange af meget længere varighed. Det giver mig adgang til mit følelsesliv på en hel ny måde. Det vil sige, jeg har stadig svært ved at føle og formidle mine følelser ud til dem jeg er sammen med.
Troede en overgang det var fordi jeg var generet, men har simpelthen ikke kunnet føle, har ikke kunnet være i det, gættede mig frem til hvad jeg mente der var mest passende i situationen, i stedet for at mærke/føle efter.
Det kan lyde rystende, men det tog desværre 49 år for mig at lære at føle! Det er mit nye liv!
Forskellige øvelser har gjort stor indtryk på mig. Kan nævne “mødet med mig selv som barn” Et meget rørende møde.
Meditationsøvelser i forbindelse med læsning af bogen “Kast lys over skyggen” hvor jeg blandt andet møder min skyggeside. I starten var det vildt skræmmende. Svært at erkende min skyggeside. Har det stadig svært med min skyggeside, men langsomt er jeg ved at erkende den, prøver at bruge min skyggeside positivt i livet.
Terapiforløbet har været helt fantastisk lærerigt.  De mange øvelser, meditationer sammen med læsning af relevante bøger om emner jeg har arbejdet med, har været rigtigt godt. Fået en god forståelse om mig selv, og er blevet støttet på en god måde i hele terapiforløbet.
DSC_1632

Amager Fælled. Foto: Jimmy Hansen

 Juni 2013
Kvinde 59 år
                                                                                                                                                Jeg har gået til samtaleterapi og meditation hos Jimmy, da jeg startede havde jeg en depression og var i medicin (og havde været i psykologbehandling).

Jimmy er en faglig dygtig psykoterapeut og et fantastisk dejligt menneske, som jeg følte mig tryg ved, med det samme. Han har været med til at få mig ud, af min medicinering og depression.

Han har en god måde at komme ind til kernen på. Det har til tider været hårdt, for jeg blev konfronteret med noget i mig selv, en oprydning vil jeg kalde det, samtidig lærte jeg at være ærlig over for mig selv og mine følelser ved at mærke efter og lytte meget mere til mig selv. Det er befriende, at have fundet mine rødder, og at jeg psykisk er blevet meget stærkere i dag.

Hvor er jeg lykkelig ved at være kommet så langt.

Tak Jimmy

 

DSC_1641

Amager Fælled. Foto: Jimmy Hansen

Copyright © 2016 Jimmy Hansen. Powered by WordPress