Klummer

 

Har du noget på hjerte inden for sexologiske/psykoterapeutiske rammer, er du velkommen til at bruge disse pergamenter. Send mig en mail på jimmyhansen51@gmail.com

DSC_1641

Terapeut og sexolog Victoria Handberg fortæller for første gang offentligt om sin kamp mod anoreksien

Kirsten Handberg

Læs mere om sexolog Victoria Handberg her

Nu er jeg fri

Jeg var spiseforstyrret i 16 år. I dag er jeg fri. Jeg kalder det med vilje ikke for rask, men fri. Da jeg udviklede spiseforstyrrelsen anoreksi som 10-11-årig var det for mig en sygdom, der udsprang af en utilpashed i min egen krop, jeg havde meget svært ved at rumme mine følelser og følte ikke kærlighed til mig selv. Derimod følte jeg mig ofte forkert, for meget og anderledes. Med årene blev sygdommen til en afhængighed og et misbrug. Det gav mig succesfølelse og lykkerus, når jeg tabte mig og/eller ikke spiste. Faktisk har jeg brugt længere tid på at slippe behovet for rusen end blive fortrolig med mad og glad for at spise.

Min spiseforstyrrelse gik ud på, at jeg tvang mig selv til ikke at spise, selvom jeg var sulten, jeg trak den altid så lang tid som muligt, før jeg spiste. Jeg lavede mad, tog et par mundfulde og smed resten ud. Jeg spiste mad, som var usundt for mig, og gjorde mig syg, og jeg havde ingen viden om sund kost, eller hvad min krop havde brug for. Jeg vejede og målte min krop og førte regnskab med mad, cm og kg i ét væk. Jeg har ignoreret mine basale behov så længe tilbage, jeg kan huske, og det gør, at jeg nu i en alder af 28 år er ved at lære at lytte til min krop. I mange år har jeg været totalt fejlernæret, og det har medført vægtudsvingninger, usunde fedtdepoter og en konstant træthed og udmattelse. Jeg er stadig i færd med at få det bedre og blive sundere på de områder.

I dag handler mit liv mere om at være sund, fri og i kontakt med mig selv og mine følelser, på en måde, hvor jeg har det godt med det. Jeg har smidt vægt og målebånd ud. Jeg afprøver forskellige kostråd for at finde ud af, hvad der er bedst for mig og min krop, og jeg er begyndt at dyrke motion. Jeg går stadigt meget op i kost og krop, men det er med en helt anden tilgang, end da jeg led af spiseforstyrrelse. Det er to forskellige verdener. To forskellige versioner af mig.

I dag ved jeg en masse om sund livsstil og praktiserer den så godt jeg kan, stadigt mere for hver dag, der går. Min mave er i helbredelse fra års smerter og fordøjelsesbesvær fra årene med spiseforstyrrelse, jeg er blevet mere tryg og selvsikker i min krop, og jeg passer bedre på den. Hver dag giver jeg slip på kontrol, lytter til mine behov, imødekommer dem og bliver sundere, raskere og gladere for min krop og i min krop. Det har hjulpet mig utroligt meget at tale med mine venner og terapeut, åbne op og vise sårbarhed.

Jeg kan stadig opleve ekkoer af spiseforstyrrelsen i form af dårlig samvittighed omkring at spise. Jeg kan være bange for at blive tyk og studere mit spejlbillede efter tegn på, at jeg er fin og pæn. Jeg kan komme til at spise mad, som jeg ikke kan tåle, selvom jeg er klar over, at det er skidt for mig. Jeg kan komme til at skjule, hvis jeg spiser usundt i frygt og skam, fordi jeg tror, at andre tænker, at en tyk pige som mig (jeg er ikke tyk) da ikke kan tillade sig at spise usundt. Men langt hen af vejen er jeg fri for ekkoerne.

For mig har spiseforstyrrelsen handlet om at ville være perfekt og fejlfri samt fjerne mig fra mig selv og mine følelser. Jeg er kommet langt siden jeg udviklede anoreksi for 18 år siden. Der var håb for mig. Det handlede om, at jeg skulle give slip. Det har jeg gjort og det har været befriende.

– Victoria Handberg

DSC_1624

Med bind for øjnene

Af  Sexolog John Blakey 

Synet er, for de fleste af os, så stor en del af vores hverdag, at når det bliver frarøvet os, bliver vi nemt utrygge, selv i velkendte omgivelser. Men, da hele klassen skulle have bind for øjnene som et led i vores sexologuddannelse under sexolog Robert Lubarskis undervisning fik jeg ret hurtigt en anden fornemmelse.

GetThumbnail.ashx

Sexolog og optiker John Blakey. Du kan læse mere om ham her.

Vi sidder, ligger eller knæler på et gulv dækket af dyner og madrasser. Roberts stemme er betryggende og musikken får mig til at slappe af. Jeg er blandt venner, vi har delt hemmeligheder med hinanden, vist hinanden vores svagheder og sårbarheder. Jeg føler mig tryg.

Jeg har kun en vag fornemmelse af, hvem der stod omkring mig inden vi alle sammen fik bind for øjnene og drejede rundt, og Robert flyttede rundt med nogle af os. Jeg kan mere eller mindre orientere mig i forhold til lyden fra højtalerne, men alt andet hører til det ukendte.

Jeg rækker ud, forsigtigt, med den ene hånd og finder en del af et andet menneske. En fod, regner jeg det ud til at være. Og så mister jeg kontakt med den igen. Et par hænder finder mit ben. Instinktivt bevæger jeg mig imod dem, som en natsværmer til en flamme. Endnu et par hænder ligger nu på min overkrop. Det føles så skønt at være genstand for to menneskers forkælelse samtidigt. Det lyder måske lidt trivielt, men det er noget jeg aldrig har oplevet før.

2394250-mad-der-tnder--

Når man fratages synet, skærpes ens øvrige sanser, som er en af skribentens pointer, og det kan øge det erotiske nærvær

Jeg finder en hånd i mørket. En kvindehånd, lille og blød. Jeg tager den nænsomt i begge mine hænder som om den var mit kæreste eje. Jeg udforsker de slanke fingre med begge mine tommelfingre, og lader dem så glide over undersiden af hendes håndled. Uden at miste kontakt med den dyrebare lille hånd, vender jeg begge mine hænder med håndfladerne opad og hun lægger tillidsfuldt sine hænder i mine.  Jeg kører mine hænder over hendes håndled og op langs hendes underarme. Min partner kvitterer ved at spejle mine bevægelser og rækker ud mod mig langs min underarm. Vi skubber os længere ind mod hinanden så vi kan nå hinandens skuldre, halse, ansigter.

(Der burde tilføjes her, at jeg er gift og har levet i et fuldstændigt monogamt forhold de sidste 35 år).

Så melder de negative tanker sig og tvivlens magt tager overhånd. ’Burde jeg gøre det her?’ ’Overskrider jeg min partners grænser? Eller mine egne?’ ’Er det ok at nyde sådan et nærvær med en anden kvinde eller er det en slags utroskab?’ ’Er det tilladt at lægge følelser ind i det, eller burde jeg forholde mig følelseskold?’… ’Ud af hovedet og ind i kroppen’ – Jeg tvinger tanken frem – ’Lev i nuet’.

Jeg holder hendes ansigt i mine hænder og forestiller mig, at jeg kan kigge ind i hendes øjne. Mine fingerspidser hviler lige bag hendes ører og jeg kan mærke i hendes krop at det i hvert fald ikke er frastødende for hende. Det er ligesom hun smelter og giver sig hen, og så gør hun det samme ved mig.

bd9c43848cfa40979d435f50b2c195ac_COLOURBOX945938

Erotikken og sensualiteten kan forøges med et simpelt klæde for øjnene

Mine tommelfingre når hendes pande og masserer hende lige ved hendes tredje øje chakra, eller ’glabella’ som det hedder i anatomiens verden. Igen, spejler hun, og det giver en dyb afslappende følelse. Jeg lader mine tommelfingre glide ud over hendes pande, stryger ned over hendes kinder og samler dem på hendes hage, stille og roligt og afslappende.

Jeg lader mine arme glide ned langs hendes arme igen og tager hendes hænder i mine. Jeg løfter dem til min mund og stryger blidt op og ned ad hendes fingre med mine læber. Jeg synes at jeg fornemmer et lille støn af glæde fra min partner og det giver mig opmuntringen til at give mig hen til ren nydelse.

Og så åbner vi, og genkender hinanden, og latteren kommer spontant. Hun sender mig det smukkeste smil og vi krammer hinanden, holder om hinanden, kind mod kind. Vi har oplevet noget dybt og skønt sammen, og det har givet os en stærkere tilknytning til hinanden.

Tilegnet den skønne kvinde som jeg delte oplevelsen med…Hun ved hvem hun er :)

Hvis du ønsker en session hos John eller vil vide mere om ham, kan du trykke her.

DSC_1621

En sexologs poetiske bekendelser

Temperaturen stiger drastisk, når Lene Lømmel styrer sindet ind på erotiske tanker og lader pennen producere frække digte. Læs med og bliv glad og varm og måske endda opstemt.

De erotiske billeder af Monalisa er taget af Fotograf Jan Igaard. Læs mere om på ham på foto.igaard.dk.

God fornøjelse.

1044468_10201148113612647_1237499319_n

Sexolog, poet og pædagog Lene Lømmel. Lene modtager klienter som sexolog og lever af at skrive digte og noveller. Hun kan kontaktes på Leneenielsen@hotmail.com

Det penetrerende blik

Trusserne er våde endnu
Vædet ind i din efterladte signatur
Og mit begær efter dig
Så dig med det samme du trådte ind i rummet
Vidste jeg ville have dig
Overgive mig
Lægge mig på knæ
Stå til din rådighed
Bruges af dig
Du ville det samme
Kunne mærke begæret
Se det i dit blik
Blikket der penetrerede mit køn
Så jeg rødmede
Mærkede lysten
Varmen der rullede gennem min krop
Følte skammen over ophidselsen
Ved lyden af din bestemte talen
Lysten flød ned i mine trusser
Da du bestemt trykkede din hånd i min
Håbede med en skamfuld sødme at du duftede mig

IMG_7832IMG_8095IMG_7973

Vores fælles perversioner

Der sad vi
På rad og række
I det varme rum
Gardinerne trukket for
Lyset dæmpet
Fællesnævneren er vores perversioner
Røde negle i røde sko
En krop i lak
En på knæ
En i reb
En der savler
En der tigger
Blottede bryster
Blottede køn
Mig der griner
Det er et tagselvbord
Kigger begærligt rundt
Er sulten
Ser min middag
Sætter tænderne i hende
Og fortærer hende i mit endeløse begær efter tilfredsstillelse

IMG_8473

IMG_8127

En vuggen i skødet

Hun åbner op
Blotter sig for ham
Kæler for sig selv
Han kan se lysten
Nyder at iagttage hendes leg
Hendes syn er blændet af ham
Hendes hænder er på opdagelse
De leger med brysterne
Hun spænder kroppen
Hånden glider ned
Hun ved han ser på
Kan høre hans åndedræt
Med en finger mærker hun
Viser ham hvor fugtig hun er
Hun smager på sig selv
Vejrtrækningen bliver tungere
Overdøver hans
Hånden vugger i hendes skød
Hun stønner hurtigere
Omsluttes af varme
Mærker bølgen i hendes krop
Hun åbner op

IMG_8331

IMG_8543

Erotiske slikkepinde

Slikkepinde skal slikkes ihjel
Et slik to slik mange slik
Det søde forbud vokser i min mund
Fedter mine læber ind
Løber klistret ned af mine fingre
Jeg slikker det i mig
Fornemmer med tungen
Suger alle farverne ud
Slikker i cirkler
Bider
Napper
Slikkepinden ændrer form
I min mund
Den er ikke stor mere
Snart er den væk
Slikket ihjel

24086_1360085516860_3887840_n

Billederne af Monalisa er taget af fotograf Jan Igaard (her fotograferet ved Caravelltræf i 2010). Læs mere om ham på foto.igaard.dk

————————————————————————————————————–

En pige taler ud om spiseforstyrrelsens hårde virkelighed

Skribenten, en 20-årig pige, ønsker at være anonym

Jeg troede aldrig det ville ske for mig, sådan for alvor!
Jeg havde godt kendskab til spiseforstyrrelser, for som 13-årig fik jeg begyndende anoreksi, men lægen trådte heldigvis hurtigt ind og i samarbejde med min mor fik vi kontrol over det og jeg kom over det!
Jeg har dog altid været typen der ikke kunne spise når jeg var ked af det, modsat mine omgivelser som spiste når de var kede af det.
Jeg havde også kendskab til bulimi da jeg har en storesøster der har lidt meget af det, men er heldigvis ude af det den dag i dag!

Jeg er en af de uheldige (men også heldige) der har fået en sindslidelse som har bremset mit liv og fået det til at gå i stå for en tid. Jeg har oplevet utrolig meget i min barndom og ungdom som har gjort at jeg har en del ar på sjælen, jeg har været rigtig uheldig at miste en eks kæreste kort tid efter vores brud og det var utrolig hårdt for mig. Det er kun noget man høre rundt omkring at det sker for nogen, der kender nogen, men det blev desværre også mit mareridt!
Jeg har aldrig været typen der har skjult mine følelser, men til tider har jeg benægtet dem og sørget for at de ikke fik magten over mit liv, for jeg havde det jo i bund og grund godt, så hvorfor gå og klage. Jeg har aldrig før i tiden slappet rigtigt af, der har altid skulle ske noget i mit liv, netop for at jeg ikke kom i kontakt med de dybe følelser som faktisk gjorde utrolig ondt på mig.

Men en dag blev det hele for meget for min krop og den fik mig til at gå i stå, det var åbenbart den eneste måde jeg kunne forstå det på!
Jeg har gået til utrolig mange undersøgelser hele mit liv for at blive tjekket hvad jeg fejlede fysisk, for jeg var altid svimmel og utilpas!
Jeg fik desværre konstateret angst for halvandet år siden og har kæmpet rigtig hårdt, da jeg er en fighter og ikke vil ind i medicinen onde cirkel (ikke sagt at jeg har noget imod dem der vælger at tage medicin). Det første halve år af min angst havde jeg intet problem med maden og det var ”kun” de andre ting der generede mig i hverdagen!
Jeg var desværre så uheldig at miste endnu en eks kæreste i slutningen af december måned 2011 som gjorde at det hele gik et par skridt tilbage!
Men jeg fik ikke rigtig lov og plads til at sørge over hans død, for jeg havde jo en sindslidelse der skulle bearbejdes som var vigtigere, så jeg græd meget lidt på trods af de mange år jeg havde kendt ham og haft ham i mit liv.
Jeg prøvede hver dag at skjule at jeg savnede ham utrolig meget og tænkte på ham! Et par måneder efter hans død begyndte jeg at kontrollere min mad som dengang da jeg havde anoreksi. Jeg undgik mange ting, spiste helst ikke foran andre og blev lige pludselig utrolig angst for at dø af maden, hvad nu hvis jeg ikke kunne tåle den?? Hvad nu hvis der skete mig noget mens jeg spiste??

Jeg begyndte at spise færre og færre madvarer, stoppede fuldstændig med at spise sammen med andre, det blev så slemt at i perioder var det minimalt hvad mit udvalg af madvarer , måske 3-4 forskellige ting. Jeg turde ikke sige det til nogle, for tænk nu hvis de troede jeg var ved at blive sindssyg!
Til sidst blev det så slemt at jeg blev nødt til at sige det, for jeg kunne begynde at mærke mine fysiske begrænsninger.
Det blev til sidst en vane for mig at takke nej til mad og drikke (andet end vand), men det var desværre en dum vane at få, for den sidder fast nu og det er den der også er med til at gøre det utrolig svært at bryde det dumme mønster.
For jeg er desværre ikke kommet af med min spiseforstyrrelse, men jeg er kommet i behandling for det og jeg kæmper med den. Jeg er nu blevet bevidst om hvorfor den er kommet og hvilke tanker der ligger bag.
Det er stadig rigtig svært at forklare hvordan det er at lide af en spiseforstyrrelse, for folk der aldrig selv har haft det tæt på livet vil ikke kunne forstå at man enten er bange for at blive for tyk, eller har det skidt psykisk som gør at man ikke ”tør” spise. Min spiseforstyrrelse handler meget om kontrol, jeg har altid været et utrolig kontrol menneske, og kunne gå ud af mit gode skind hvis det ikke var mig der havde kontrollen eller havde lagt planerne.
Jeg kunne derfor gennem maden stadig mærke at jeg havde kontrollen, for jeg havde absolut ikke kontrol over noget andet.
Når jeg nu sidder og tænker over det og skriver det ned kan jeg sagtens høre at det lyder helt vanvittigt, men det er en utrolig ond cirkel man kan komme ind i når man lider af en sindslidelse for tankerne hober sig op og hvis man en gang overgiver sig til angsten (eller en anden form for sindslidelse) vil den blot vokse indeni en.

Facts om spiseforstyrrelser:

Man inddeler traditionelt spiseforstyrrelserne i tre hovedkategorier; anoreksi, bulimi og overspisning. De beskrives nærmere efter fremtrædelse og symptomer herunder.

Anoreksi

Fremtrædelse: Grundudsagnet i anoreksien er at sige nej. Nej til livet og nej til morens kontrol. I det hele taget fylder ideen om at have kontrol over sig selv, sine tanker og sin vægt meget i det anorektiske univers. Alle aspekter omkring maden bliver minutiøst gennemgået i det anorektiske sind: Hvad skal hun have til næste måltid? Hvordan kan hun indtage færre kalorier næste gang? Hvad har sidste måltid betydet? Hvor meget spiste hun i går?

riksf_reningen_anor_298924b

Næsten uanset hvor meget anorektikeren har tabt sig, vil vedkommende altid se et tykt menneske i spejlet

Symptomer – psykiske: Vægtfobi, forstyrret kropsopfattelse – hvor andre ser et slankt menneske, ser hun/han sig selv som en flodhest, fikseret på at tabe sig, madritualer, koncentrationsvanskeligheder, depression, søvnløshed, lavt selvværd.

Symptomer – fysiske: Vægttabet er mindst 15 pct. i forhold til de officielle tal, udeblivelse af menstruation, opsvulmede kinder, lav spermaproduktion for mænd, lav forbrænding, lav puls, lavt blodtryk, lav kropstemperatur, lanugo-hår, muskelsvaghed, karries.

Bulimi

Fremtrædelse: Bulimikere er kendetegnet ved at være vægelsindede. De fylder sig med mad, men er angste for at blive tykke og kaster det op igen. Der kan forekomme store vægt- og humørsvingninger. Vægten reguleres med opkast og består ofte af smør, is og bananer, som er let at kaste op. Modsat anorektikerne, som ofte er stolte, er bulimikerne præget af skam og skyld.

cms-image-000001230

Bulimi er en dyr fornøjelse, fordi de ramte kaster al maden op igen

Symptomer – psykiske: Svingende humør, koncentrationsvanskeligheder, depression, selvhad, tristhed, hukommelsesbesvær.

Symptomer – fysiske: Blodsukkerkoncentrationen er svingende, ætset emalje på tænderne, kaliummangel, spiserørets fine slimhinde forstyrres, muskelsvaghed, hævelser i ansigt, mave- og tarmproblemer, udvidet mavesæk, mundvigene kan revne og have sår, samt menstruationsforstyrrelser.

Overspisning

Fremtrædelse: Modsat anorektikeren kan en overspiser ikke sige stop og har ingen grænser. De indtager tit mad og ofte i store mængder ad gangen, dog uden at kaste den op. De er vældig imødekommende, hvilket kan være en del af problemet, fordi de samarbejder over evne og lytter ikke til deres egne behov. Ofte er personen overvægtig, og humøret kan svinge meget. De har konstant tanker om mad og især tanker om at stoppe med at overspise, og disse tanker er behæftet med dårlig samvittighed.

392715-1-1243433920391-n400

Når man er overspiser, kan det resultere i kraftig overvægt

Symptomer – psykiske: Skam og svingende humør, koncentrationsvanskeligheder, depression, selvhad, tristhed, hukommelsesbesvær, en følelse af mangel på kontrol, lavt selvværd.

Symptomer – fysiske: Overvægt, spiser hurtigere end normalt, hurtige vægtstigninger, indtagelse af store mængder mad, selvom de ikke partout er sultne, vægtsvingninger, at de indtager så meget mad, at det giver dem fysisk smerte.

Copyright © 2015 Jimmy Hansen. Powered by WordPress