Kvinde 37 år: Nu mærker jeg alle sider af mig selv

 

Jeg startede i terapi hos Jimmy kort efter et brud med min eks-kæreste, som var porno/sexafhængig. Før da havde både min eks og jeg gået i terapi hos en anden terapeut, men da jeg ikke rigtig følte, jeg kom videre, valgte jeg at opsøge Jimmy. Jeg valgte Jimmy både ud fra hans uddannelsesmæssige baggrund og det, at han selv har været afhængig.

I starten af forløbet drejede det sig meget om min eks og hans afhængighed. Jimmy hjalp mig til at komme videre, og undervejs blev jeg mere og mere opmærksom på, hvad min del af det hele var. Således gik terapien fra at dreje sig meget om min eks-kæreste til at dreje sig mere og mere om mig og mine mønstre mv.

I terapien med Jimmy er jeg blevet meget bedre til at mærke mig selv og min krop, så jeg nu ikke kun lever i hovedet men også har kroppen med. Jeg har dermed fået langt bedre kontakt med mine følelser og kan leve mere autentisk. Jeg er kommet i kontakt med nogle ting, som har betydet mere for mit liv, end jeg anede, og jeg har lært at give mig selv lov til at mærke de ting, der gør ondt i stedet for at lægge låg på og kun være i de gode og glade følelser.

Kvinde, 37

Copyright © 2016 Jimmy Hansen. Powered by WordPress

 

Der er lukket for kommentarer.